Tour De France ruten 2010 – jeg har allerede gåsehud
2010 ruten til Tour De France er netop i skrivende øjeblik ved at blive lanceret af ASO – og jeg sidder allerede med gåsehud!
De startede præsentationen med lige at vise alle de største øjeblikke fra 2009 touren og hold op hvor jeg bare ELSKER det!!!
Hvad byder Tour De France ruten 2010 så på – jo, spændende, spændende, se her!!!
Vi var nok mange der på samme tid var skuffede og begejstrede for sidste års rundtur i Frankrig – Tour De France har jo alt og nu også Jørgen Leth tilbage i sadlen igen på TV2s dækning af Tour De France!
Desværre var der nogle skuffelser over at nogle af de klassiske etaper i Pyrenæerne og Alperne på en måde fusede lidt ud og ikke var så spændende, som de normalt er – til gengæld gav de den så fuld gas hele den første uge, som ellers plejer at være lidt halvkedelig opvarmning med sprinterne og spændingen (i hvert fald hvis man holdt med Team Saxobank) var jo til og med sidste etape hvor næsten alt stadig var til forhandling.
Jeg har i mange år drømt om at køre nogle af tour-etaperne på motorcykel FØR selve løbet. Altså ikke lige op til selve løbet, som nogle cykelryttere gør når de kører eks. l’Alpe d’Huez i timerne op til at de professionelle ryttere kommer tordnende, men på forhånd…… eks. i maj eller juni måned.
Så ville jeg kunne sidde hjemme i juli måned med dagens dåse-Cola og håndfuld lakridser og se etaperne, velvidende at “dér har jeg været!” og “dér har jeg også kørt!!” – det må være fantastisk. Det har jeg i hvert fald besluttet mig for ville være fantastisk for mig
Nåh, tilbage til ruten for 2010 – Christian Prudhomme er på scenen nu og fortæller om de enkelte etaper. Tænk, sidst præsentationen af årets etaper var i gang, var min far i live – jeg sender en tanke til ham deroppe – men om ikke andet har han da en spektakulær siddeplads deroppe.
De har lige vist højdepunkter fra de sidste 50-60 år – fantastisk – Touren er blevet større end cykelsporten! Pantani! Endurain! Riis! Armstrong! Drama! Gåsehud!
Prologen og dermed starten af 2010-TDF er fra Rotterdam i Holland!
I Pyrenæerne giver de den gas op over TOURMALET !!!!!!!!!!!!!!!! GENIALT!!!!!! Da vi kører “mod uret” i år (det skifter jo hvert andet år), er Pyrenæerne til sidst!
Dvs. inden da, skal vi lige omkring Nordvestfrankrig med alle vinmarkerne, så sydvest på, rundt mod øst i Sydfrankrig, gennem Alperne og tilbage til Paris!
Columbiere, Col de Aubisque og La Madelaine er også med i år i Alperne, så det bliver rigtig spændende!
