kenneth wedmore lund

Hvordan får man FLAC musik-filer ind i iTunes på Apple Mac SnowLeopard ?

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Som du måske har set, har jeg et lydstudie og arbejder derfor gerne med lyd på sådan et lidt semi-prof plan også – det smitter vist lidt af her på bloggen :)

Flac er et filformat hvor den høje lydkvalitet bevares, men hvordan arbejder man med Flac på Mac og i iTunes?

For mange år siden begyndte man for alvor at lægge sine gamle CD’er ind på computeren for at kunne bruge dem eks. på iPod eller dele dem med andre.

Fulde formater som FLAC var ikke rigtig populære pga. pladsen. Dengang var plads på computerens harddisk nemlig for begrænset og/eller dyrt og derfor opfandt man filformater (mp3, wmv osv.) hvor lyden bliver “pakket sammen” og fylder betydeligt mindre.

Denne pakning er dog et kompromis med lydkvaliteten og man skal ikke have særligt trænede ører for at kunne høre forskel på en analog LP og en digital mp3-udgave af samme sang.

I dag koster selv en kæmpe 2 terabyte harddisk så lidt, at flere og flere vælger at bruge såkaldte lossless formater, der ikke pakker lyden sammen og ikke går ud over lydkvaliteten – eks. det populære FLAC format.

Men hvordan får man FLAC-filer ind på sin Mac computers iTunes og over på sin iPod eller iPhone ?

Som du måske har fulgt med i gennem mine seneste indlæg, er jeg ved at skifte vores gamle B&O udstyr i huset ud med Apple-computere – herunder at skabe ét centralt mediecenter, hvor alle computere og TV i huset “trækker” TV, film, billeder, musik og spil fra.

I den  forbindelse vil jeg bruge FLAC-formatet, for at få en bedre lydkvalitet end MP3 og det har jeg nu fundet en rigtig let metode til.

Det er nemlig sådan, at Apples iTunes ikke som standard vil afspille FLAC-filer så man bliver nødt til lige at lave dem om til et format som iTunes gerne vil spise.

Jeg har fundet FLUKE, som er et såkaldt Apple-Script. Det kan man downloade på http://blowintopieces.com/fluke/ og når det er installeret, vælger man bare sine FLAC-filer og åbner dem med Fluke.

Så bliver de helt automatisk hentet ind i iTunes og kan afspilles, lægges på iPod, iPhone, AppleTV (som jeg er meget imponeret over) osv.

Jeg skriver jævnligt om lyd, musik og lign. herinde, så hvis du vil undgå at overse et indlæg om det, så tilmeld dig evt. mit RSS-feed eller følg mig på Twitter – så får du helt automatisk besked, når det er :)

  • Claus Andersen

    Jeg har fulgt din opskrift og får også min FLAC musik ind i iTunes, men så stopper det også.

    Når jeg så syncer min ipod med iTunes kommer den med en fejl at nogle af emnerne ikke kan afspilles på denne ipod!

  • Henrik Ejlersen

    hej hvor godt er det nå man ikke kan sende et album af flac ind i den har mere end 900 cd i flac som jeg godt ville have ovre på min mac så jeg kan bruge den sammen med mit anlæg så bliver det ikke itunes jeg skal bruge som musik spiller

  • Claus Andersen

    Jeg fandt et program der kan konvertere fra FLAC til Apple lossless. Det fungere.

    http://tmkk.hp.infoseek.co.jp/xld/index_e.html

    /claus

  • Kjelstrup

    @Kenneth
    Jeg har også lige rippet alt mit musik til *.FLAC, men fandt så ud af at jeg ikke kunne se det i iTunes ;-( Og så kan jeg heller ikke få det på min IP4.
    Jeg køre iTunes via win7, ved du om det script funger her?
    Har kigget lidt på det, kan ikke overskue hvad man skal.
    Du har ikke en brugsanvisning?

  • Kjelstrup

    Vil det I øvrigt give nogle problemer, hvis jeg lavede det til apple lossless i stedet for Flac. Hvad er grunden til at du har valgt Flac frem for apple lossless?
    Mener også at min squeezebox understøtter det.

  • Henrik

    jeg valgte flac da der er flere ting som understøtter det og jeg havde en pc den gang men er ved at lave det hele om til apple lossless og flac virker ikke i itunes

  • Kjelstrup

    Er der TAG i apple lossless, fordi jeg var begyndt at lave det hele om til AIFF, men det understøtter ikke TAG, så i dag er jeg kommet godt i gang med flac, orker nåsten ikke at skal i gang igen! ;-)