kenneth wedmore lund

Anmeldelse af Sonos hardware remote kontra iPhone App

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page
Der er altså større forskel på Sonos remote og den gratis app til iPhone - større end mange anmeldelser afslører

Der er altså større forskel på Sonos remote og den gratis app til iPhone - større end mange anmeldelser afslører

Når man begynder at købe Sonos musikanlæg, kan man fjernbetjene det på 3 måder.

(Læs eventuelt mine erfaringer med køb og daglig brug af Sonos her samt en lille guide til hvordan du får eks. Last.FM på dit Sonos selvom det ikke “må” virke i Danmark)

Man kan styre det ved den gratis, medfølgende software til både Mac og Windows.

Man kan også bruge sin iPhone eller iPod Touch, som bare kræver et gratis program installeret, som man let henter fra Appstore på iTunes.

Sidst, men ikke mindst, kan man købe en hardware-fjernbetjening fra Sonos.

Når man går i gang med at kikke på det, finder man hurtigt ud af at netop remoten – altså den fysiske, hardware-udgave – er MEGET omtalt fordi den tilsyneladende er næsten identisk med den gratis udgave til iPhone, så mange spørger sig selv, hvorfor de skulle “smide” flere tusinde kroner for remoten, når de kan få den gratis til iPod Touch og iPhone.

Jeg har – og bruger – alle 3 dele og for dig, der måske ikke har prøvet det endnu og overvejer om man nu skal smide så mange penge for remoten, kan jeg råbe “JA DU SKAL!!!” og nu skal du se hvorfor!

Faktisk er de to løsninger så ens, at jeg var overbevist om at Sonos remoten rent faktisk bare var en iPod touch, pakket ind i en ny “skal”, men det er det nu nok ikke og betjeningsmæssigt falder det altså ud til Sonos remotens fordel!

Nu er det jo sådan at en iPod Touch koster under det halve af Sonos CR200 remote og så da softwaren tilsyneladende er overordentlig tæt på at være ens, er det klart at mange stiller sig selv det spørgsmål……….. er det pengene værd at købe remoten eller skulle man eks. bare købe en eller to iPod Touch og bruge i stedet.

Søger man på nettet, virker det som om alle test og anmeldelser af Sonos CR200 fjernbetjening har indgangsvinklen der fokuserer på hvor ENS CR200 og iPhone/iPod Touch løsningen er.

Jeg købte min CR200 fjernbetjening som en del af en bundle, så jeg fik den egentlig uden – kan man sige – at jeg VILLE have den og jeg ville nok aldrig have købt den i løs vægt før jeg havde prøvet den, men min oplevelser er KLART at der er stor forskel.

Derfor vil jeg prøve at ridse de forskelle op, der er på at bruge Sonos egen fysiske, hardware fjernbetjening og så den “gratis” iPhone-løsning (som jo kun er gratis hvis man i forvejen har en iPhone eller en iPod Touch).

Lad os tage et helt klassiske eksempel, så du kan se forskellen:

Du spiller musik og telefonen ringer så du vil mute lyden. Sådan gør du:

På Sonos remote trykker du på knappen remote. Vupti – det tager 1/10 del sekund, så er det gjort.

På iPhone skal du :

  1. Tænde
  2. Køre fingeren hen over skærmen for at låse op
  3. Lukke den app der var åben
  4. Finde din Sonos app + åbne den
  5. Vælge zonen du vil mute
  6. Trykke pause

Ergo: det er meget HURTIGERE at gøre via Sonos remote. De mest benyttede ting (mute, volume og zone) ligger nemlig som hardwareknapper på Sonos, hvor de er inde i selve softwaren på iPhone applikationen. I daglig brug betyder det faktisk noget – og det er lidt det samme jeg skrev om da jeg sammenlignede Logitech Harmony 1100 med Harmony ONE, som jo også er “fnidder fnadder menusystem” kontra “gode, gammeldags knapper”.

Det gør at de mest almindelig ting bare er super meget hurtigere og så er den meget “snappy” – den skifter klart hurtigere end iPhone applikationen og skærmen føles om muligt bedre end iPhone / iPod Touch…….og jeg har endda den nyeste, bedste, hurtigste og snedigste model af iPhone……så jeg tør slet ikke tænke på alle de, der har den gamle “ikke-S” udgave af iPhone :)

Sidst, men ikke mindst, er Sonos remoten mere overskuelig på skærmen. Går man ind i musik-menuen, som vel er der 90% af “trafikken” foregår, så står iPhone / iPod Touch app’en som en liste der fylder mere end skærmen.

På Sonos fjernbetjeningen står det pænt i to kolonner med flotte ikoner der er større og mere læselige – og ikke mindst lettere at ramme. Se foto for oven der illustrerer det.

Så er der også hele polemikken omkring ur, som mange Sonobrugere efterlyste – og fik – på et tidspunkt.

iPhone og iPod Touch viser jo klokken for oven i displayet og det gør Sonos også….. men har så den trumf at du kan slå et fuldskærms ur til som så bliver stående tændt. Dvs. man kan bruge den som “clockradio-ur” på natbordet. Ja, det kan man også via en app på iPhone………. men…….. det her er bare mere elegant og i én og samme løsning. Dertil kommer at jeg nok også ville være bekymret for at ødelægge min iPhones skærm ved at have et ur tændt permanent, men det har jeg intet at bygge på – måske gør det ingenting.

Hertil kommer den fysiske udformning – Sonos er en klar vinder på det punkt. Ja, iPhone er et kunstværk og ligger sk…. godt i hånden, men Sonos’en har det her lidt tunge “B&O-agtige” over sig. Den er lidt tykkere og giver en følelse af at man virkelig står med noget kram i hånden.

Mon ikke også man kan køre noget “privatlivets fred” ind over. Jeg har eks. ikke lyst til at hverken mine børn eller gæster skal rode rundt i min telefon for at fjernbetjene anlægget til en fest :)

En sidste ting er den trådløse dækning. Jeg er velsignet med et ret stort hus og vores trådløse wifi dækker lige præcis IKKE helt ned til og med soveværelset. Derfor kan jeg ikke betjene Sonos-anlægget i soveværelset med min iPhone når først jeg ligger under dynen – eventuelle alarmer skal programmeres ude på gangen :) Til gengæld kører Sonos egen remote på Sonos trådløse system, som er “noget andet” jeg faktisk ikke er helt klog på. Der er bare fuld skrald dækning over hele huset så det må være noget kraftigere eller måske bruger den zoneplayerne som “forstærkere”?

Er den så pengene værd? Ja, altså som jeg sagde i starten, synes jeg bestemt den er. For de fleste mennesker spiller pengene naturligvis en rolle og her er jeg ikke så meget anderledes. På den ene side vil jeg derfor sige, at flere remotes (til flere rum) sagtens kunne komme på tale for mig, men det er klart, at når den koster tæt på det samme som en S5, så ville jeg da overveje om jeg rent faktisk ikke hellere ville have mere lyd i flere rum, end flere remotes, men nu har jeg så også iPhonen med i lommen.

Og nu vi snakker om at have iPhone med i lommen, kontra at have remoten stående eks. på natbordet:

En ting som fotografer tit siger når de snakker om, hvad det bedste kamera er – så siger det “Det bedste kamera er det, du har med”. Hermed mener man, at det kan være ligegyldigt at man har det store, fede kamera, hvis det er så stort, at man rent faktisk ikke får det med………… og analogien her for mig er, at selvom remoten fra Sonos er super fed, så har jeg den ikke hele tiden med rundt i lommen, som jeg har min iPhone. På den måde kan man godt sige at iPhone løsningen har “the edge” i forhold til Sonos remoten, for hvis den hele tiden ligger inde på stuebordet og du er rundt i resten af huset, er det jo ligegyldigt hvor fed den er – så bruger man jo bare sin iPhone.

  • Søren

    Lidt bonusinfo: hver Sonos player virker som et “accesspunkt” for andre Sonos playere – hvilket er med til at udbrede dækningsområdet for det trådløse Sonos netværk.

  • Kenneth WedMore Lund

    Korrektion til ovenstående:

    Uret på Sonos bliver IKKE stående tændt. Det slukker efter et stykke tid.

    Søren: tak for info – det forklarer det jo så :)

  • Kenneth WedMore Lund

    Hovsa – nu så jeg lige en ting mere, som jeg synes tæller et plus mere for Sonos remoten: det tastatur der kommer op, når man skal indtaste eks. navnet man søger efter, er mere skrivevenlig en iPhone.

    Til gengæld synes jeg iPhone er lettere at scrolle på – det virker mere flydende :)

  • peter

    hej. tak for anmeldelsen. sjovt at se andres oplevelse med sonos.
    jeg er desværre ikke helt enig i, at CR200 er mere snap en ipod’en. Jeg har selv 5 zoner, 2 stk CR100, 2 stk CR200 og en ipod touch.
    Sandt, det er meget hurtigere at lave et MUTE eller NEXT på CR200, men den er desværre ikke så hurtig når man scroller gennem playlisten eller traks. Mao de steder hvor den skal processe et coverbillede som skal vises. Her hakker og sprutter begge mine CR200, hvor imod ipod’en bare suser derudaf uden nogensinde at hakke i sit scroll.
    Jeg er glad for begge metoder, men ærger mig over at CR200 lige er en tand for sløv til scroll.
    Hvad angår den gamle CR100, så forstår jeg ikke at alle sælger ud af disse til spotpris på dba. Den er stadig det bedste bud på en solid controller i badet og i haven synes jeg.

    • Kenneth WedMore Lund

      Hej Peter – tak for det fine svar!

      Gad vide om der er forskellige generationer eks. med hurtigere CPU eller ….. for min er ikke langsom på den måde du beskriver. Eller kan det være noget med hastigheden på dit net?

      Jeg er helt enig med dig om CR100 men så kan man stadig få en spliterny Ipod (med den ekstra funktionalitet den har – til “badet og haven” :)

  • Pingback: Derfor er Sonos bedre end Bose, Airport Express og Squeezebox - Kenneth WedMore Lund

  • Pingback: Sonos remotes – sammenligning af CR100, CR200 og iPhone el. iPod fjernbetjening - Kenneth WedMore Lund

  • Pingback: [Apple iPad] – Sonos Controller: The Next Generation | Sonos System

  • Pingback: Test

  • Martin

    Hej Kenneth.
    Tak for super info. Jeg går i overvejelsesfase vedr. hjemmeanlægget. Jeg har pt. ps3 og receiver på plads samt højtalere. Jeg overvejer i fremtiden at købe Sonos til trådløs musik – men ønsker at kunne tilgå det hele (ps3, receiver, tv, sonos)med én fjernbetjening – f.eks. logitech harmony. Kan det lade sig gøre?

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund