kenneth wedmore lund

Video mic shootout – sammenligning af 4 slags mikrofoner til podcast og computerlyd

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Hvilken mikrofon skal jeg bruge til mine videooptagelser?

Kender du det der med, at man har optaget noget på sit videokamera og tænker “kunne lyden ikke have været bare lidt bedre” ?

Som jeg skrev i indlægget “sådan får du bedre lyd på dine videoptagelser”, tog jeg hul på emnet omkring lyden på de videoklip og optagelser, mange af os laver på computeren.

Som tidligere nævnt, har jeg siden 1991 drevet mit eget hobbybaserede lydstudie, som efterhånden har givet mig en masse erfaring, omend jeg vil understrege, at jeg har det med lydstudiet, som med vin: jeg vil ikke sætte mig ind i den dyreste vin og alle forklaringerne, for så kan jeg pludselig KUN drikke vin til 800 kr. flasken. Sådan har jeg det også med studiet – her er jeg stadig på en måde “lægmand”, for det er bare fordi udstyret og teknikken interesserer mig og jeg hører ikke hverken til HIFI-typen, som vil give 2.500 kr. for et DVD-kabel eller til lydteknikertypen, der KUN kan bruge en given 76.000 kr’s mikrofon fra 1967 (og helst kun når der er måneformørkelse).

Det er enormt mange myter og enooooormt meget “hokus pokus” omkring lyd og de af jer, som følger min blog, ved, at jeg har den PRAKTISKE indgangsvinkel: hvordan virker tingene ude i den VIRKLIGE verden – og det samme vil jeg nu gøre med en mikrofontest. Se her![poll id="14"]

Hvordan får jeg bedre lyd på min computer når jeg optager videoklip?

Note: hele dette her handler om lyd fra én eller måske to personer på dine videoklip. Eks. når du selv optager videoblogs eller klip til YouTube, som jeg selv gør på mange af mine blogindlæg. Det er IKKE optagelser af mormors 70 års fødselsdag da du dér har brug for lyd fra mange mennesker / hele rummet.

I dag bliver rigtig mange videoklip enten redigeret eller optaget direkte på computere og der er tre ting, som virkelig kan påvirke den lydkvalitet, du får og det sjove er, at lyden er en virkelig (og jeg mener VIRKELIG) en afgørende faktor i folks opfattelse af din KVALITET.

Alt for mange går så meget op i eks. “hvilket videokamera skal jeg vælge?” at de bruger al deres tid og ikke mindst penge, på at købe selve kameraet. Faktum er bare, at den store forskel udgøres af lyd og lys. Et billigt kamera men med en god, ekstern mikrofon og lidt ekstra lys, overtrumfer til enhver tid den oplevede kvalitet fra seerens side, hvis man sammenligner med et dyrt kamera med dårlig lys og lys.

Da de indbyggede mikrofoner både er placeret “dårligt” på kameraet og fordi de ofte er meget billigt (specielt på webcameraer, som måske 20-25% af alle YoutTube videoer er optaget med). Derfor er lyden en af de ting, du let kan forbedre ved at købe en ekstern mikrofon. De tre ting du skal være opmærksom på, er:

  1. Afstand – jo tættere du kan komme på kilden (eks. munden af den, der taler), desto mere professionel lyder det. Det giver en mere tilstedeværende og intim lyd og du undgår at få lyd med fra rummet (hunde, børn osv.) og reflektioner fra væggene, som giver en “hul” eller “boomy” lyd nogle gange. Du kan formindske afstanden betydeligt hvis du eks. har en knaphulsmikrofon (en såkaldt lavalier mic) eller et headset.
  2. Feedback er et problem for mange, der optager via deres computer – du kender det eks. fra Skype eller lign. ved at du skruer op og så går mikrofonen i gang med at fange sit eget signal fra højttalerne og går i gang med at “hyle” og give feedback. Det kan du kun undgå ved at bruge et headset, så du kan slukke for lyden på computeren og kun høre det i hovedtelefonerne, som så ikke opfanges af mikrofonen. Dette er også godt hvis du optager i områder, hvor der er meget støj (eks. en sportshal)
  3. Mikrofonkvalitet er naturligvis også et stort emne og det er netop pointen i den “shootout” sammenligning, jeg er i gang med at lave. Mange gange – og specielt for folk, der ikke er vant til at købe mikrofoner – kan det være utrolig svært at regne ud, hvad det er man får for pengene når man står og sammenligner en mikrofon til 1.000 kr. med en til eks. 4.000 kr. Forhandleren vil mange gange “bare” sige, at den dyre er bedre – men hvad ér det så rent faktisk der er bedre og kan du høre 3.000 kr. forskel?

Jeg har derfor valgt at sammenligne følgende 4 TYPER og PRISER:

  • Almindelig mikrofon, som står på et stativ – der har jeg valgt en mellemprisklasse på 1.800 kr. (en mikrofon jeg i nogle år har brugt i mig eget lydstudie til indspilning af CD med polterabends)
  • En billig knaphulsmikrofon til ca. 800 kr. hvor fokus er mest på at den er trådløs (du ved, ligesom du ser i TV hvor de får sådan en lille sender i baglommen)
  • En professionel knaphulsmikrofon til ca. 2.500 kr. alene for selve mikrofonen (en DPA 4061 lavalier mic som de bruger eks. på DR TV-avisen og lign.)
  • Et semiprofessionelt headset med lukkede “ørebøffer” og mikrofon ind foran munden til ca. 2.600 kr.

Side op og side ned kan jo skrives og selvom man siger at tale er sølv og tavshed er guld, så er netop tale i det her tilfælde guld :) Jeg vil derfor nu begynde at sammenligne de 4 mikrofoner til nogle videoklip, hvor jeg optager det samme klip med alle 4 mikrofoner, så du kan HØRE forskellen.

Husk: min test her er ikke ment som high tech raketforskning og dygtige lydfolk vil sikkert rynke på næsen over den manglende teoretiske indgangsvinkel, men for mig er det vigtigt at tage udgangspunkt i, at jeg er den “Helt almindelige forbruger der bare gerne vil have bedre lyd på mine video-blogindlæg” og så teste de muligheder der er. Jeg spurgte nogle prof. lydfolk til råds og en svarede, at man “i hvert fald skulle op i 20.000 kr. for at få noget ordentligt” og det er jo noget komplet bavl i forhold til målgruppen. Det kan ikke være mange procent af den danske befolkning, der vil købe et videokamera til eks. 5.000 kr. og så smide yderligere 20.000 kr. for at forbedre lyden lidt – det hænger ganske enkelt ikke sådan sammen ude i den virkelige verden :)

Nu går jeg i gang med at teste og skriver mine erfaringer i et nyt indlæg om en uges tid – følg eks. med på RSS-feed eller via twitter så du får besked, når indlægget er klar :)

Hvis du har nogle erfaringer, du vil byde ind med og/eller kommentere min sammenligning, så skal du være meget velkommen :)