Åh nej – blev AppleTV reelt myrdet i går?
Er MacMini Apples nye mediecenter i stedet for AppleTV ?
I går kom den nye MacMini med HDMI – og netop det med det manglende HD output, var en af hovedårsagerne til at mange hidtil synes at AppleTV var bedre som mediecenter, end MacMini. Eller i hvert fald lettere at bruge.
Men – under overfladen skete der noget meget mystisk og jeg kunne godt tænke mig lige at “tænke højt” her, for Apple har godt nok hidtil sagt, at AppleTV for dem var sådan lidt en hobby – men pludselig i nat ændrede de noget på deres online store:
AppleTV blev officielt degraderet til “ipod tilbehør”
Som jeg tidligere skrev, så er – eller var - jeg mægtig imponeret over AppleTV !
Til prisen er det bare superlet og giver god mulighed for at se film fra din computer. Nu vil jeg ikke gentage hele artiklen, som jeg tidligere skrev om, om AppleTV eller MacMini var bedst (det er i det 2. link for oven) men der er sket en meget mystisk ting!
Apple har simpelthen ændret AppleTV til at være kategoriseret som iPod TILBEHØR.
Det lyder ikke af meget, men jeg er overbevist om at det er Apples måde at lukke projektet ned uden ståhej.
Man kan lægge mange tolkninger i det, men for mig er det et vigtigt signal – måske specielt fordi Apple underspiller det ved at lave det klassiske trick: de gjorde det nøjagtig (!) samtidig med at man kunne bestille den nye iPhone.
Det står på side 1 i bogen over “gode tricks for journalister”, at hvis du vil ud med en nyhed, som ingen skal se, så skal du gøre det oven i en nyhed, der overskygger det. INGEN bed mærke i det i går. ALLE havde fokus på iPhone 4!
Det kan betyde to ting – død over AppleTV eller genfødsel
Steve Jobs sagde for nyligt i et interview, adspurgt om Google TV, at “folk vil ikke betale for en ekstra box til deres tv”.
Det kan man tolke som Apple har indset, at for få vil betale for AppleTV og derfor lukker projektet ned. Død.
Man kan også tolke det som at Apple vil finde en anden vej – og måske skal man se den nye MacMini til den betydeligt højere pris end tidligere, som et led i dé planer. Genfødsel.
Prøv at se her: vi har 5-6 tv i huset og 1 har AppleTV. Jeg vil bare ikke købe én til soveværelset, ét til børneværelset, ét til kontoret osv. og derfor får jeg ikke brugt det ret meget, for det er faktisk sjældnere og sjældnere at jeg sidder i stuen og bare ser tv.
Skulle jeg gøre det, ville denne slags “house wide” mediecenter koste mig 2.000 kr. x 6 = 12.000 kr.
Lad os pive over at den nye MacMini eeeeeeeer så fed men AAAAAAAAAAALT for dyr……….. og lad os sige, at det er led i en større plan. En plan hvor en “mellemstor” enhed som AppleTV, bliver udskiftet men en stor “base” og x antal “satellitter” ?
Hvad nu hvis man siger at Apple kommer med et “house wide” mediecenter, som bygger på at du har den nye MacMini som base ved dit hoved-tv og så en lille enhed ude ved dine tv, som trådløst syncer op til basen?
For nyligt var der rygter om at Apple ville “genbruge” iPhone 4 i en version uden skærm og telefon – en slags “iPod TV 4″ til 99 dollar.
Så giver det pludselig mere mening at degradere den nuværende AppleTV til at være iPod tilbehør. Så giver det pludselig mere mening at MacMini er steget i pris. Så giver det pludselig mere mening at bruge et mediecenter fordi du trådløst høvler indholdet billigt ud til alle dine tv……..
Så ville et sæt til vores hus ikke koste 12.000 kr. men måske 8.000 kr.
Hvad tænker du?
Pingback: Ugen der gik | iPhone 4, Synology NAS og MacMini HDMI
Pingback: Den nye AppleTV bliver måske baseret på iPod-platformen