Anmeldelse af Hipstamatic – den vildeste foto app til din iPhone
Hipstamatic foto app til iPhone
Jeg har altid bare brugt den indbyggede foto-app i min iPhone og selvom jeg har taget en del fotos med min 3GS iPhone, så har jeg aldrig sådan rigtig brugt det til noget.
Så kom iPhone 4 med det fantastisk gode kamera og pludselig bliver fotografering yderst interessant. Derfor undersøgte jeg markedet for apps, der kunne lidt mere end den indbyggede fotoapp.
Der faldt jeg over den vildste foto-app, ja måske en af mine yndlings-apps overhovedet: Hipstamatic!
Hipstamatic tilføjer følelser til dine billeder
Og ja, lige når man ser overskriften, så kan det godt lyde lidt fimset og “lad og sidde i rundkreds og snakke om vores drømme”-agtigt.
MEN!!!! Jeg er vild med London og Los Angeles – og når jeg ser billeder derfra, har de ofte en helt bestemt stemning. Deres “look” er sådan lidt groft, melankolsk, gammeldags og “over-processed”.
Det “look” har jeg tit forsøgt selv at lave på mine egne billeder, men uden held – lige ind til jeg installerede Hipstamatic.
Ideen med Hipstamatic er vist “bare” at efterligne de billige og egentlig dårlige kameraer, der florerede i 70erne og 80erne. Instamtics, tror jeg de hed.
Hipstamatic fungerer så som en kombination af en linse og en film – altså i app’en, som software. Kombinationen af disse to, giver nogle fantastiske fotos!
Med i pakken er der vist 2-3 linser og 2-3 filmtyper og man kan så købe flere – og det er faktisk derfor jeg ikke giver den 5 stjerner.
Det er lidt halvdyrt, at man skal give 60-70 kr. oven i app’ens pris, hvis man vil have alle de fede linser osv. man kan tilkøbe som “in app purchase”.
Omvendt – what the heck – man får jo ikke engang en ny REM til sit ægte kamera for 10 gange dén pris, så hvad piver jeg egentlig for.
Hipstamatic er super cool og laver nogle enormt lækre fotos med “følelser” i.
I al sin enkelthed, er det faktisk “fejl” på billederne fra “dårlige” linser og “dårlige” film, som giver det superfede look – ja, jeg er sgu lige ved at påstå, at det ligner mange af de model- og produktfotos du ser i magasiner i dag……..
Når jeg tager fotos med Hipstamatic, så kan jeg virkelig “fornemme” den her melankolske storbystemning i dem, som jeg er vild med. Ikke mindst fordi der er noget råt og 80er-agtigt over det look, billederne får.
I dag smed jeg nogle af de her fotos på Facebook og på få timer have 2 personer ros dem og spurgt nysgerrigt til, hvordan DÆLEN jeg havde lavet dem. Det må være et tegn.
En af de for tiden mest hypede kamera-apps til iPhone, er Camera+ men selvom den også har nogle presets, der kan lave anderledes fotos, så når Camera+ ikke Hipstamatic til sokkeholderne!
Ser man bort fra prisen og kan man li de lidt “rå” billeder, så er Instamatic et hit af rang – på trods af prisen vil jeg give den 4.5 stjerne og så håber jeg at de laver noget lign. til video – det ville være “instant musikvideo” !!!!
Er du til den her 70′er stil inden for billeder, så tjek også Instagram ud, som kan en smule af det samme – ikke lige så godt men til gengæld er Instagram lettere at bruge når man vil dele ens billeder og følge andres fotos.
Klik her for at hente podcasten via iTunes
Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have besked her
Hvis du giver din mening til kende om den her app, deltager du i lodtrækningen om 5 gavekort på 100 kr. til iTunes – skriv dit navn og emailadresse her, så du kan få direkte besked når jeg trækker de 5 vindere!
Pingback: APPStinenser.dk » Hipstamatic
Pingback: Instamatic – del dine billeder fra dit mobilkamera med Instamatic app
Pingback: Kåring af Årets App 2010 - stem og vind 5 x 100 kr gavekort til iTunes