kenneth wedmore lund

Skuffende iPad apps – her er mine 10 største app-fusere til iPad

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

De 10 mest skuffende iPad apps

Jeg kan se et mønster hos mange af os: vi køber vores iPad og hælder straks vildt mange apps på den for at prøve den af på alle mulige måder.

Selvom der er skrevet mange gode app-anmeldelser, hænder det dog desværre i ny og næ, at hypen løber af med en app, som man så bliver skuffet over, når man oplever at den bare står ubrugt på “bagskærmen” af iPad efter et par uge.

Her er en liste over de apps jeg personligt har været mest skuffet over:

10 apps til iPad der falder igennem

I mit tilfælde betyder “skuffet” nok helt præcist “her er forskellen mellem forventning og reel oplevelse størst” – en app som eks. Pages er super cool og bruges af mange, men i mit tilfælde er det en fiasko for jeg bruger den overhovedet ikke.

Dén måde at se det på, skal du så have i baghovedet når du ser min liste. At JEG er skuffet over en app er jo ikke enbetydende med at det generelt er sådan – eks. er mange jo vilde med PULSE, som jeg overhovedet ikke kan forliges med at bruge.

Anyway, her er de 10 apps jeg er blevet mest skuffet over:

  1. iWork med Pages, Keynote og Numbers – jeg havde forventet mig rigtig meget og de tre apps er garanteret fede nok, men iPad’en er for mig bare ikke den rigtige platform. Det er for svært at skrive på iPad til at jeg gider skrive længere tekster på den (Pages). Skærmen er for lille til at jeg kan få ordentligt overblik over et regneark (Numbers) og Keynote er sikker sej hvis man laver præsentationer, men det gør jeg ikke og der mangler stadig en let måde at få sit indhold knaldet op på en storskærm og det er for svært at udveksle filer med andre eller med sin laptop/stationære computer, hvis det skal gøres gennem iTunes eller email.
  2. The Elements – en utrolig flot oversigt over vores grundstoffer og sikkert flot til en fysiktime, men når jeg viser app’en til folk, fokuserer de mere på formen og betjeningen (at man kan dreje tingene med fingrene osv.) end på indholdet. Efter at have brugt den til “prale app” i starten, har jeg helt slettet den fordi den fylder ekstremt meget og blev opdateret så tit, at det var en pest at skulle downloade så mange gigabytes hele tiden og så igen.
  3. Diverse RSS-readere som Pulse, Early Edition, SkyGrid, FlipBoard og Reeder – jeg er rigtig glad for NewsRack, men de andre her på listen, kan jeg simpelthen ikke forliges med. Jeg ved at mange synes Pulse og Early Edition (og nu er der også hype omkring TIMES) er fede fordi de får nyhederne til at ligne en avis. Jeg er ligeglad med hvad det ligner – jeg vil have det på en brugervenlig måde, hvor jeg let kan læse og evt. sende nyheder videre / dele dem via mail og twitter. Flipboard gør kun ondt værre ved ikke at køre ordentligt endnu og Reeder er en af de apps, hvor der har været længst mellem min egen oplevelse og så de mange, mange positive kommentarer den får på eks. iTunes appstore.
  4. Tweetdeck – jeg bruger Twitter en del og Osfoora HD er min foretrukne Twitter app, mens Tweetdeck er det på min stationære. Desværre falder den bare helt igennem på iPad’en hvor den ellers kunne være super fed, men de har simpelthen ikke fået den overført godt nok til iPad til at jeg kan li’ at bruge den. Ærgerligt, for det kunne have været så fedt!
  5. WeatherHD – en af de første ting mange viser frem på deres iPad, er WeatherHD fordi den viser en vild fed, animeret vejrudsigt – og på et tidspunkt tænker man bare “nåh men hvordan bliver vejret så egentlig”……… og så går det op for én, at WeatherHD er som den dumme blondine – sjov og flot at vise frem, men det reelt brugbare og funktionelle lader måske nok lidt tilbage at ønske. Som pral er den ultimativ. Som vejrudsigt er den skod.
  6. Magaziner som Times, GQ og Wired Magazine samt aviser som New York Times – hmmmmmm iPad blev på netop dét punkt næsten udråbt til at være Jesus genopstandelse eller hvad det hedder. Ikke mindst på aviser. Desværre synes jeg stadigvæk ikke det er godt nok og det virker helt klart som om der bliver prøvet nye ting i “øst og vest” med opsætning og betjening, men lige lidt synes jeg det hjælper. Der er stadig meget langt fra at sidde med eks. et blad i hånden eller Wired Magazine app. De er typisk “tunge” pga. enorme fotos, meget grafik og vildt mange betjeningsmuligheder. På avis-fronten synes jeg bare det er lettere og hurtigere bare at se “avisen” direkte i Safari-browseren eller bare modtage seneste nyt via RSS. De nuværende apps, specielt magasinerne, virker bare totalt bloatede og man sidder lidt tilbage med fornemmelsen af, at de stadig er meget famlende. Jeg synes hellere man skulle fokusere på det sociale, hvor man eks. let kunne kommentere artikler osv.
  7. WordPress – jeg blogger selv med WordPress og derfor ville jeg gerne kunne sige noget pænt om WordPress app’en til iPad. Men det kan jeg ikke. Det er så meget bedre bare at bruge Safari browseren for app’en har en masse åndssvage begrænsninger og så har den mildest talt ikke været særlig stabil. Første gang det gik galt, mistede jeg et langt blogindlæg fordi noget gik galt da jeg bare ville rette en stavefejl. Anden gang mistede jeg et indlæg jeg var i gang med at skrive. Så var løbet kørt. Bliv stabil eller bliv droppet.
  8. Instant messaging / chat som IM+ og Skype – jeg bruger Skype til chat (altså skreven chat, ikke telefonopkald) og i nogle perioder har IM+ været bedre end Skype app til iPad, så jeg har skiftet lidt mellem dem. Fælles for dem er, at jeg finder dem dårlige at bruge, men det har også noget med iPad’ens natur at gøre. Når jeg sidder ved min computer, vil jeg gerne vide, når nogen skriver til mig fordi det er en del af at sidde ved computeren.  Sådan er det ikke nødvendigvis på iPad – her er push-beskeder typisk forstyrrende for mig og den del synes jeg har været for svært at styre i de to programmer – det virker meget enten/eller. Desværre har jeg også haft store problemer med at de to apps ikke opdaterer chats ordentligt og det ved jeg at flere af mine kammerater også har berettet om. Den bedste Skype-klient lige nu på dét punkt, ser ud til at være Skype til iPhone / iOS4.
  9. Korg Electribe – nok ikke den mest kendte app, men de af os, der laver musik, kender Korgs serie af små synthesizere og trommemaskiner, som eks. er i Electribe-serien. Her er den fuldstændig efterlignet men pyh hvor det er svært at lave noget, der kan bruges til noget.
  10. Penultimate – rost af vildt mange fordi man kan “tegne” sine noter. Altså skrive i hånden – men med fingeren som “blyant” på skærmen. I starten tænkte jeg “YES!!! Det er verdens hurtigste og mest intuitive interface til at få sine noter ind”, men efter noget tid blev jeg skuffet over hvor grimt det ser ud, hvor unaturligt det er at skrive MED spidsen af sin finger som “blyant” og i sidste ende gider jeg ikke bruge noget til noter, hvor mine noter ikke let kan eks. kopieres over (og den kan ikke genkende det, du skriver, så det forbliver krusseduller på skærmen).

Der er mange, mange rigtig dårlige apps – altså decideret møg – der ikke er med på listen? Hvorfor nu ikke det, når vi snakker om skuffelser? Jo, fordi mit kriterie var “hvilke apps har skuffet mig mest” og her er det jo sådan, at jeg nok ikke havde den store fidus til mange af de vitterlig dårlige apps i forvejen. Derfor er jeg ikke blevet skuffet over dem :)

Hvilke apps til iPad er DU blevet mest skuffet over – og hvorfor ?

  • Rene

    Jeg bruger selv IM+ på min iPad og synes faktisk det er en rigtig god app. Push-beskederne ER nødvendige når iPad ikke har multitasking og man får jo muligheden for at vælge Close eller View når de kommer. Selve chat-delen er fint overskuelig og man kan være på MSN både fra laptoppen og IM+ på samme tidspunkt. Det eneste lille minus er at man (så vidt jeg kan se) ikke kan se når folk begynder at skrive en besked – a la “lars is typing…”.

    Ellers er jeg enig med din liste. Jeg er meget ærgelig over at spændende mags som RetroGamer og andre tech/gadget-relaterede mags ikke er tilgængelig for os danskere, der har købt iPad fra udlandet. Der står i hvert fald under mag-beskrivelserne at man kun kan bruge magasinerne hvis man bor i et land hvor der sælges iPads. Ved ikke om dette kan omgås på en måde?

  • http://www.enora.dk Thomas

    Rene, ud fra mine erfaringer kan du godt købe de blade.. Jeg har selv købt Mac User og der stod det samme i og kunne uden problemer se det første nummer som var med appen. Så ved ikke lige hvorfor de skriver det.

    Jeg savner bare at nogle flere danske blade var lidt fremme i skoen og udgav deres magasiner på den måde.

  • Rene

    Kan være det første medfølgende nummer kan ses men ikke yderligere tilkøb i selve app’en?

  • http://www.enora.dk Thomas

    Nu har jeg ikke købt flere numre af det, men jeg kan se alle de gamle udgivelser inde i app’sn og kan se prisen og vælge køb… Men det første nr kan du uden problemer købe :)

  • Michael

    Zinio kan anbefales, hvis der er nogen af jer, der vil købe magasiner eller blade på iPad. Det har både Danske og udelandske blade i prislejet fra gratis til kr. 59 pr blad. Det virker på min iPad her i DK, selv om den er købt i Tyskland…

  • Thomas

    Jeg synes at det er ærgeligt at zinio ikke har lavet så betalingen kan foregå i app’en lige som med de magasiner fra pixel mags. Det er nok for at de ikke skal aflevere de 30% til appel af hver betaling, men det er bare mere besvæligt end i pixel mags, og betyder faktisk at jeg køber få vlade ved dem.

  • Michael

    Hej
    I seneste udgave af Gear bliver det oplyst, at de danske magasiner Gear, Mobil og Zoom snart vil kunne blive købt via iTunes.

    Men det bliver nok ikke andet end en 1:1 overførsel af magasinerne.