kenneth wedmore lund

Bliver Apples AirPlay døden for trådløse konger som Sonos, Bose og Logitech Squeezebox ?

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Bliver AirPlay den nye standard for streaming?

Før jeg købte mit Sonos, havde jeg B&O, som jo har det her linksystem, som gør det muligt let (og dyrt) at høre musik i forskellige rum i huset – ikke trådløst, men utrolig let og brugervenligt.

Da vi skiftede alt B&O-udstyret ud for knapt et år siden, undersøgte jeg mulighederne for en ny løsning for “musik i alle rum i huset” og kikkede blandt andet på Apples AirTunes.

Jeg fandt AirTunes mindre brugbart end Sonos, så jeg endte med at købe Sonos, men nu er AirTunes så opdateret til AirPlay og folk begynder at snakke om, om det nu bliver døden for eks. Sonos:

Overtager AirPlay markedet fra Sonos, Bose og Squeezebox?

- nej ikke mere end iMac bliver døden for B&O

Lad os lige hurtigt opsummere hvad AirPlay er:

Med AirPlay kan du streame lyd fra de enheder du har, som har deres musik fra iTunes. Det kan være din computer, det kan være din iPad, iPad, iPhone osv. Med et enkelt “dup” på skærmen eller klik med musen, kan du vælge at streame din musik fra eks. din iPhone og over i nogle højttalere på dit badeværelse eller i dit køkken.

I princippet er det også sådan eks. Sonos virker. Sonos får sin musik fra iTunes og det kan man så via Sonos fjernbetjeninger (enten software, hardware CR100 / CR200 eller via iPod Touch og iPhone) sende ud i højttalere, rundt omkring i huset eller lejligheden.

Potato | potato

Det lyder jo som om forskellen er ens – at de to ting gør det samme og virker på samme måde, men tro mig, det er to forskellige filosofier og i daglig brug er det ret forskelligt at have med at gøre.

Her har vi nemlig at gøre med samme problemstilling, som med TV: et tv er skræddersyet til TV mens en computer OGSÅ kan bruges til TV. Sonos er skræddersyet til trådløs streaming mens computerne OGSÅ kan.

Det er der, hele forskellen er – i det ene lille ord “også”. Multifunktionsprodukter der “også kan” sådan og sådan, er sjældent verdensklasse til bare én af delene. Spreder man sin “energi” ud på flere funktioner, falder “styrken” af dem hver især.

Ligesom en MacMini som mediecenter kan “nogle ekstra, smarte ting” som et tv ikke kan, så er grundfunktionen i et TV bare så meget bedre, at de esktra, smarte ting ikke opvejer de mangler, en computer har i forhold til at være tv.

Det samme med streaming – AirPlay kan “nogle ekstra, smarte ting” men selve grundfunktionen er stadig ikke på omgangshøjde med dedikerede streamingenheder som eks. Sonos S5, som du sætter til, aktiverer og bruger efter få minutter.

Samler man sin energi på én funktion, som eks. Sonos, Bose og Squeezebox gør, så bliver fokus som et brændglas.

Sonos (og for den sags skyld også Bose og Squeezebox) skal kun én ting: spille musik på den letteste måde, der hvor du befinder dig i dit hus.

En iMac og en iPhone med Airplay kan også gøre det, men fordi en iMac og en iPhone også kan / skal tusindvis af andre ting, er der ikke nok fokus alene på AirPlay til at det bliver brugervenligt NOK.

Jeg siger ikke at AirPlay ikke er brugervenligt – jeg siger bare at kongerne inden for trådløs streaming af musik i huset – såsom Sonos, Squeezebox og Bose – stadig har den store fordel, at de ikke er multifunktionsenheder. De skal kun kunne én ting og derfor er brugervenligheden langt højere på dét punkt.

AirPlay, derimod, har nogle kompromisser, som stadig gør løsningen uinteressant for mig. Eks at det ikke tænder og slukker for anlægget og at du kun kan streame èn kanal, hvor Sonos kan streame lige så mange kanaler og kilder, som du har enheder til at afspille.

Vi har et stort hus og det sker ikke sjældent, at min kone vil høre stille musik på badeværelset mens jeg samtidig vil høre dance på kontoret. Det kan man ikke på AirPlay. Der skal alle have lyst til at høre samme musik på samme tid.

Hvad gøre Sonos og Bose lige nu?

Der er ingen tvivl om, at AirPlay er et forsøg fra Apple på at tage en større bid af et marked, de ikke er store på. Man kunne derfor godt tro, at når kæmpe store Apple kommer tromlende, at lille bitte Sonos så eks. ville få problemer.

Til gengæld vil vi nok nærmere se det omvendte ske: at Sonos, Bose osv. gør deres enheder AirPlay KOMPATIBLE. Dvs. man vil kunne streame sin iTunes-baserede musiksamling ud på Sonos, Squeezebox og Bose inden for kort tid.

Det er vist en filosofi man kender fra karate – at Sonos tager Apples “angreb” og vender det til deres egen fordel.

Sonos havde officielt planer om at lancere deres Sonos Controller til iPad her i august, men det blev udskudt “pga. tekniske udfordringer” og jeg er ret sikker på at det skyldes deres ønske om at kunne modtage lyd fra AirPlay.

Det ville i mit tilfælde øge MIT udbytte af mit Sonos-anlæg betragteligt. Jeg vil nemlig rigtig gerne kunne streame fra min iPhone til mit Sonos, som man ikke kan nu.

If you can’t beat them, join them, ikke sandt? :)

Googler man “Sonos airplay” er der i hvert fald ingen tvivl om at mange efterspørger det.

  • Matthias Hansen 4243

    For mig at se, kommer apple med noget som allerede eksisterer i mere eller mindre grad. Apples løsning har i nogle henseender flere muligheder, og andre mindre.
    Så jeg tror ikke dette bliver døden, tvætimod, så tror jeg at det bare bliver lettere for enhver æblemand og få en bedre integration af hans/hendes digitale liv.

  • Michael

    Jeg er ikke helt enig med dig denne gang, Kenneth :o )

    Du har ret i at fokus på kerneydelsen i et produkt ofte medfører bedre kvalitet på netop dette område, men så vidt jeg opfatter Sonos’ produkt, er det netop dette der er “svagheden”. Sonos streamer lyd, og de er gode til det! Men hvor er billed-delen? Så vidt jeg er orienteret kan Sonos’ teknologi ikke streame billeder og dermed også video, og det gør Sonos mindre interessant end Airplay-teknologien i mine øjne. Jeg betragter lidt Sonos vs. airplay som at købe et high-end anlæg i hifi-klubben kontra at købe et mid-range anlæg i expert. Begge anlæg kan spille fornuftigt og kun en lille gruppe af mennesker vil kunne bemærke forskellen. Hvis du samtidigt laver en cost/benefit betragtning på de 2 produkter vil jeg mene Apple’s produkt giver klart mere værdi for pengene. Man kan jo nærmest købe en Iphone og et tilhørende anlæg og fjernsyn til de samme penge som et Sonos sæt med S5 og touch-fjernbetjenings-ting koster (afhængigt af kvaliteten, naturligvis)

    Med andre ord vil jeg mene at der på nuværende tidspunkt er fordele såvel som ulemper ved at vælge Sonos frem for Airplay. Vi ved samtidigt at når først Apple bliver sultne, har de kæmpe ressourcer til rådighed til at forbedre deres produkt/ydelse, så det er bestemt ikke utænkeligt at airplay vil få opdateringer i samme stil som resten af Apple’s softwarepakke. Jeg tror de fleste vil vælge Airplay fordi pakken er større frem for at få et produkt der er mere fokuseret. Især Apple-brugere fordi tanken om at tingene bare spiller sammen vejer tungt for dette segment.

    Lad mig høre jeres mening…!

  • kristian

    uha det er ikke helt nemt det, her, mig og kæresten har besluttet at vi på et tidspunkt, måske som i julegave til hinanden vil have os noget sonos. det koster vel omkring 5000-7000, så er man ihvertfald igang, og har hvad man lige skal bruge, eller er det helt galt?

    men så kommer airplay ligepludselig, men vil også sige at systemet skal kunne spille forskelligt musik i forskelige rum, men det kan jo være apple kommer med det en dag, men så kan man jo blive ved med at vente. Nu ved jeg ikke lige hvad det vil koste at sætte et airplay scenarie op lidt ala sonos, men det skal da selvfølgelig ses på om det kan opfylde vores behov.

  • Dan

    Det er naturligvis ikke lige så elegant som Sonos, men som jeg har forstået det kan man godt spille klassiske musik i køkkenet og rock i stuen på samme tid med Airplay. Det kræver bare to computere, eller to iphones, og hvis man alligevel har hver sin computer eller iPhone er det vel ikke noget problem? Sonos system er dog som nævnt langt mere elegant.

    En anden pointe ved Sonos vs. Airplay er at Sonos er i elendig til podcast, hvor Airplay vil være super til det. Omvendt er Sonos kanon til de danske radiokanaler, hvor jeg ikke engang ved om Airplay kan afspille de danske?

  • Michael

    Super tak til dig Kenneth! Jeg havde lige gået som katten om den varme grød… Siden fader Jobs viste os det nye Apple tv, så har jeg været i tvivl om jeg skulle købe sonos. Men nu kan jeg se fordele og ulemper og tager sgu hen og køber mig en S5 imorgen!

  • Christian

    AirPlay er på babystadiet, og Sonos lever på lånt tid.

    Og det med at streame musik til forskellige rum, med forskellige musiknumre, er bare et spørgsmål om tid (inden for et år, har vi en update er mit gæt)

    At købe et så dyrt produkt der KUN kan streame musik, er der ikke meget fremtid i.

    Og nu vi snakker musik, så spottede jeg via ATVflash’s twitter at der i næste update kommer Last.fm. :)

  • Nicolai

    Nu kan man også sige at fordelen ved at købe airplay er at man beholder det anlæg man har, og man behøver ikke invistire mere end 700 kr for at få noget trådløst stremning. Hvad angår kanaler kan man jo tro at det kan ordnes med en opdatering hvis man har fx flere airport ekspres enheder

  • Martin

    Der er ingen tvivl om at Apple satser stort på airplay, i samarbejde med BridgeCo. Se evt følgende interview:
    http://blogs.computerworld.com/16918/interview_apples_airplay_is_a_big_big_business

    Der vil udviklet mange features til airplay, og jeg er sikker på at det kun er spørgsmål om tid før airplay også vil understøtte forskellig musik i forskellige rum.

    Jeg venter spændt, og har personligt udskudt indkøb af Sonos som ellers lige havde bestilt. Jeg tror airplay er fremtiden pga. de mange muligheder for stream af både video og musik.

  • Henrik

    Hej først et tillykke med den fede side jeg er ny mac bruger og der er sku mange ting der er fede men også mange ting som jeg ikke kan finde ud af.
    nå nu til det med musiken som jeg ser det, jeg har et meget dyrt anlæg og går kun op i hvor go kvalitet jeg kan få min musik i og jeg ved at få at få en rigtig go kvalitet skal man også bruge en go dac.
    jeg kan ikke finde ud af hvad formater en airplay kan spille hvis den kun kan spille mp3 er det noget lort
    så folk gør om med jer selv hvad i skal bruge tingene til og køb ud fra det

  • Tommy Ipsen

    Det virker som om Airplay er løsningen for dem der gerne vil have en hurtig, nem og billig løsning (specielt egnet for dem der i forvejen har en flok æbleprodukter), hvor kvaliteten ikke betyder helt så meget.

    Men det er vel også den vej trenden i samfundet går mht. kvaliteten af musik – det er jo nærmest håbløst at købe musik digitalt i en fornuftig kvalitet og det fedeste er hvis man kan spille musikken på den indbyggede højttaler i sin mobiltelefon til “glæde” for omverdenen – ser ingen grund til at Airplay ikke bliver en bragende succes på det grundlag :-)

    Foretrækker dog selv en løsning med Squeezebox’e, men jeg er også lidt gammeldags ;-)

  • Mads

    Kan nogen fortælle, om der er lavet en test mellem Airplay og Sonos?

    Har selv kørt musik fra min iPhone / MacBook (i 320 mbit) -> Airport Express -> Denon PMA920 (forstærker) -> Monitor Audio RS1 og lyden var decideret forfærdelig. Utroligt hård og diskantet.

    Forvrænger Sonos på samme måde?