Streaming koster besøgende fordi det kannibaliserer podcasts
Tak for de mange svar omkring hvordan I foretrækker at se Living Smart TV.
Nu skal vi have med i tankerne, at enormt mange ser det på TV uden at de kommer herind efterfølgende – de har jo så af gode grunde ikke stemt, så de 9% (og dermed færreste i afstemningen) ville givet vis ligge højere, hvis vi også fik dé med.
Når det er sagt, så synes jeg også det er sådan lidt “sur / sød” sovset at så mange streamer udsendelserne fordi det starter en negativ spiral.
Hvordan kan streaming koste brugere?
Det positive er, at det helt tydeligt er det, man kan li’ – altså at streame udsendelserne – frem for at se det i TV eller at nogle også vælger det frem for podcasting.
Podcasting ligger nr. 2 af alle svarene, så det er ikke fordi der er tale om den store kannibalisering, men før streamingen blev lanceret, var podcast #1
En underlig ting er dog, at antallet af podcastdownloads af de seneste udsendelser stadig er i forhold ca. 3:1, sammenlignet med streaming. Udsendelse 6 er downloadet som podcast over 600 gange, hvor den kun er streamet ca. 200 gange. Udsendelse 5 er podcast’et 1.385 gange, hvor den kun er streamet 279 gange. Udsendelse 4 er downloadet som podcast 1.078 gange og kun streamet 380 gange.
Da jeg ikke kan se nogen grund til at tro, at man lyver i afstemningen, gætter jeg på at mange har abonnement på podcasten og automatisk downloader dem, men ender med at streame dem?
Det negative er, at det har fået mine podcasts af samme udsendelser, som vises på TV og som streames på LivingSmart.dk, til at droppe ned på (lige nu) en 12. plads på iTunes.
Det betyder langt mere end forfængelighed og har nogle rigtig trælse konsekvenser, for når man har sin podcast på top 10, har det også en markedsførende effekt. Det holder ganske enkelt en positiv spiral i gang.
Mange ser top 10′en fordi det er det, der pushes ud i hovedet på de besøgende og mange opdager derfor kun de ting, der ligger top 10.
Når man er uden for top 10, findes man kun ved A ) at folk søger og finder ens podcast eller B ) ved at man markedsfører den.
I mit tilfælde har det givet den dominoeffekt, at da jeg lancerede streamingsitet ( www.LivingSmart.dk ) faldt antallet af podcastdownloads tilsvarende => jeg røg uden for top 10 => færre opdager nu udsendelserne på iTunes => antallet af podcastdownloads er næsten halveret og trenden er nedadgående fordi det bider sig selv i halen.
På den ene side kan man så sige, at det jo er lige meget. På den anden siden er det bare ikke, for podcasts er i høj grad med til at skabe opmærksomhed omkring sitet og når brugertallet stiger, stiger samspillet, antallet af kommentarer osv. og energien bygges op.
Det var det jeg var inde på tidligere, da jeg argumenterede for, at det ikke var en ubetydelig, negativ effekt, vi kunne få ud af at man kunne streame udsendelserne. Nu ser vi så effekten af det og jeg kan, desværre, konstatere at mine negative forventninger til betydningen af streaming, blev indfriet
Når jeg oplever det som den kinesiske “sur / sød” sovs, er det jo fordi det på samme tid er fedt at se hvor mange, der benytter streamingen, men lige nu er det mildt sagt frustrerende at det koster brugere.
-
Dan_A.
-
Peter
-
http://www.photodrive.dk Søren Wind
-
http://www.photodrive.dk Søren Wind
-
http://bonest.dk Henrik Gregersen
-
Floxen
-
Christian
-
MadsDexter
-
Erik