kenneth wedmore lund

Mit digitale morgenritual med web2.0

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Jeg har lagt mærke til at det her gamle kernefamilie-morgenritual med “farmand læser avis ved morgenbordet” glimrer ved sit fravær i vores familie.

Til gengæld har jeg lige så stille udviklet en fast morgenrutine i forhold til nyheder, mails osv.

Jeg er nok sådan udpræget A-menneske ……. dvs. er træt og klar til at gå i seng allerede ved 21-tiden om aftenen men vågner så til gengæld ved 5-6-tiden om morgen uden vækkeur.

Da jeg arbejder hjemme (bor oven på kontoret) triller jeg typisk fra sengen og ud til kaffemaskinen og videre ned på arbejde.

I den proces kan jeg se, at jeg er ved at have udviklet et rimeligt fast mønster for hvad jeg tjekker online, “socialt”, nyhedsmæssigt osv. og tænkte at det kunne være sjovt at dele herinde for også at høre fra jer, hvad I gør :)

Allerede mens jeg ligger i sengen, snupper jeg min iPhone, som ligger til ladning ved siden af min om natten.

Først opdaterer jeg mig på Twitter

Her tjekker jeg så først Twitter (følg mig i øvrigt gerne på @TheWedMores ) fordi jeg følger mange, som skriver spændende tweets om hvad der er sket siden jeg er gået i seng. Typisk links til nyheder, som er “breaket” i USA natten over og som jeg gerne vil kunne skrive om her på bloggen så det er klart, når Danmark vågner og skal have sit morgenfix på min blog :)

Typisk gør jeg det, at jeg lige emailer de spændende tweets til mig selv for jeg bruger email meget til at samle op på noter og opgaver til mig selv. Jeg bruger i øvrigt Osfoora twitter-klient på både iPad og iPhone og synes det er den klart bedste og langt bedre end den originale / officielle Twitter App. Du kan downloade Osfoora på appstore her!

Så er det tid til RSS feeds

Herpå – stadig på iPhone – tjekker jeg mine RSS feeds med Newsrack, som jeg også tidligere har skrevet en anmeldelse af herinde. På sit punkt er den også den bedste app efter min mening, ligesom Osfoora er på Twitter-området. Du kan downloade NewsRack på appstore og den er hver en krone værd!!!

Ligesom med tweets, sender jeg ofte de vigtige nyheder til mig selv som email – 7 stk. blev det til her til morgen, som jeg i løbet af dagen omsætter til blogindlæg herinde.

Herpå emails

Jeg fået måske i snit 150-200 mails om dagen og en del af disse kommer ind mellem jeg går i seng og vågner om morgenen og de tilføjer typisk lidt mere stress end twitter og rss gør, fordi mange emails er spørgsmål, opgaver eller decideret akutte “kriser” såsom servercrash osv.

Derfor er jeg lidt påpasselig med at læse dem igennem fordi det stresser mig for meget for tidligt på dagen – og mange gange kan jeg alligevel ikke gøre meget før jeg er på kontoret ved min iMac – derfor scanner jeg ofte bare hurtigt mailene for at se om der er noget rigtig akut.

Så’ der kaffe!

På det her tidspunkt har jeg fået tøj på og lavet mig et krus kaffe og så suser jeg ned på “min pind” i kælderen, hvor jeg har kontor. Her går jeg så i gang med at opdatere mig selv.

Dels på Skype hvor jeg tjekker de chats, jeg har gang i – specielt fordi jeg har 2-3 kammerater som ofte sidder oppe betydeligt senere end jeg gør og så skal jeg jo lige læse op på hvad jeg er gået glip af på vores fælleschat.

På min iMac danner jeg mig så lige et lidt bedre overblik over emails og og åbner Safari med de ca. 25 faste bookmarks, jeg loader hver morgen. Det er en blanding af danske aviser, udendlandske tech-sites som Tuaw og MacWorld og lign.

Herunder også Facebook, som betyder mindre og mindre i mit daglige virke, hvilket jeg også tidligere har været inde på. Jeg synes der er meget irrelevant støj på Facebook og for mig er det ikke længere særlig vigtig at holde mig opdateret på Facebook.

Ovenstående spænder cirka over den første time fra jeg vågner – hvordan ser dit morgenprogram ud?

  • http://tobiash.dk Tobias Hyldeborg

    Tjekker Facebook og Twitter ved morgenbordet.

    Når jeg så kommer i skole tjekker jeg mail, samt Beep og Mashable.

  • Mike

    Vågner, hopper i bad (mens iPhone 4 spiller musik), hvis der er tid til det spiser jeg måske lige lidt havregryn. Ellers pakker jeg min MacBook pro i skoletasken og går på vej hen til bussen.

    i bussen bruger jeg nettet fra min iPhone 4 til at surfe i bussen (hvilket faktisk er KANON!) og tjekker mails, facebook og alt det.

    går i seng : mellem 21 og 00 og vågner kl 4 for så at sætte vækuret til 06:45 (mega nice at vågne om natten og kan sove igen ;) )

  • http://blog.tollestrup.net Anders

    Står op kl 0600, springer under bruseren, stryger konsulentskjorten og fodrer Bjørnen og Rotten (vores Berner Sennen og Cairn Terrier).

    Tjekker twitter, RSS feed og læser lidt nyhedssider inden jeg vækker resten af familien kl. 0700, hvorefter jeg springer ud i konsulent-raceren, hvor jeg typisk bruger 2 timer på motorvejen inden jeg rammer dagens kunde-lokation ;-)

    Tjekker løbende emails, twitter og RSS feeds som de kommer dumpende i løbet af dagen

    ..et kort indblik i en allways-online tilværelse.. ;-)

  • Jansef

    (bor over kontoret?)

    Hva laver du egenligt nu hvor du ikke er i humac ?? :)

  • FWK

    De tre s’er

    Shit

    Shower

    Shave
    ;)

  • Lars Christensen

    Kenneth, fungerer NewsRack på samme måde som f.eks push e-mail eller skal man starte app’en op før den opdaterer feeds?

    • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

      Hmmmmm – godt spørgsmål, Lars.

      Jeg har brugt den i lang tid og ved det faktisk ikke :)

      Den viser nogle gange et badge med “ulæste beskeder” men jeg synes omvendt også at den stadig først refresher, når jeg åbner den.

      Det kan være badget med ulæste beskeder opdateres i dét øjeblik og jeg synes umiddelbart ikke jeg har set, at man kan sætte den op til at refreshe automatisk i baggrunden.

      Er der andre, der ved det?

  • Marathonguiden.dk

    Hej Kenneth.

    Jeg bliver helt stresset af og læse om alle dine ritualer, hold da op din puls må være 130 hele dagen :) ..

    I GAMLE DAGE
    Jeg er udpræget B-menneske og har altid været det, hvilket jo så betyder, at jeg ofte har brugt de mørke aftener, til alle mulige skriverier.
    Nu skriver jeg “jeg ofte har brugt de mørke aftener”, for jeg har valgt, at skrue ned generelt på alle de sociale medier, i det omfang hvor det bare er for og være der, hvis du forstår.
    Jeg opdagede i forbindelse med, at vi lavede om på kost, vores sovevaner eller manglen på samme, at fjerne twitter, facebook o.s.v. når det bare var for, at jeg skulle være på. Jeg opdagede hvor meget det stressede kroppen, og hvor meget tankevirksomhed jeg brugte på hele tiden, og skulle opdaterer status, skrive lol, eller kommentere andres status, det var faktisk lidt skræmmende.

    NYT LIV
    Så jeg har valgt, at tage min opdateringer i blokke, mit morgenritual er min morgenmad, vække mine unger og bare generelt stilhed. Når jeg så kommer ned på arbejdet så tager jeg de første opdateringer og læser netaviser, og tjekker mails.
    Og det kommer aldrig i vejen for, at jeg kommer ud på mine løbeture, for det er der energien bliver laddet op.
    Jeg må så indrømme, at det er blevet til lidt mere i forbindelse, med, at jeg sammen med en kammerat er ved og lave marathonguiden.dk, men min morgen er stadigvæk stille :) .

    God vind

    MVH
    Jimmy