kenneth wedmore lund

Living Smart TV udsendelse 011 er nu klar til streaming og podcast

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Med en dags forsinkelse pga. Black Friday-eventen, er udsendelse 11 af Living Smart TV nu online.

Se indholdet her samt en lille forklaring om den ekstra live-streamingkanal jeg har startet:

For et par uger siden snakkede jeg om julegaver og hvor svært det var at finde de rigtige til gadgetentusiaster. Det blev til en sjov ekstraudsendelse hvor jeg pakker hele 3 kasser fulde af gadgets ud og dén ekstraudsendelse har jeg valgt at tage med i denne udsendelse og bygger også lidt videre på den.

Derpå følger jeg op på snakken omkring fra udsendelse 010 de har workflowprogrammer i stil med Aperture og Lightroom men pga. et par udfordringer med min “skærmoptager” (Screenflow) har jeg endnu ikke fået afrundet emnet ordentligt – jeg følger op i en senere udsendelse.

Til sidst ser jeg på et smart dansk system ved navn TimeStick.dk, der hjælper dig til at styre ungernes tid på computeren.

Som sædvanlig kan / kunne du se udsendelserne med premiere torsdag 22:30 på DK4 samt genudsendelserne fredag 17.30 og lørdag 10.30

Du kan også altid streame hver udsendelse enten her øverst til højre i lille udgave eller i fuld udgave på Living Smart TV som er programmet hjemmeside.

Sidst, men ikke mindst, bør du tilmelde dig programmets podcast, da du også der får små ekstraudsendelser en gang i mellem, da ikke alt egner sig til at komme på tv.

Hertil kommer min nye live-stream kanal, som jeg vil tage i brug når der er events, der kræver online / live dækning.

Jeg skal nok lige sende en besked til jer, når jeg ved mere – hvis du vil have et tip, når det sker, så tilmeld dig her!

Min nye nyhedsservice

I denne uge har jeg også lanceret en nyhedsservice, så du kan få et tip på email, hvis der sker noget spændende, som du bør følge med i. Du skal være velkommen til at tilmelde dig gratis her:

Subscriber Counter


Living Smart 011 from Kenneth WedMore Lund on Vimeo.

  • Jesper Nielsen

    Forældrekontrol hjemme hos os fungere fint. Knægtens mac mini er kun tændt de timer den er sat op til..

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Jesper

    Med “forældrekontrol” mener du så timestick eller et alternativ til timestick ?

  • Pingback: Tweets that mention Living Smart TV udsendelse 011 er nu klar til streaming og podcast -- Topsy.com

  • Jesper Nielsen

    Jeg mener at “knægten” er under administration og jeg kan derfor sætte “uret” som er passende rent tidsmæssigt for hans forbrug i løbet af ugen. Altså ikke en timestick, men en ting som bruges ganske fint her hos os.

  • Casper Reverony

    Hej Kenneth.
    Det må lavpunktet indtil videre. Men som du selv sagde – der gik vist lidt rødvin i den – men behøvede det at gå ud overhele udsendelsen.
    18 min (af 25) med intro og udpakning af kasser – det gælder jo ikke bare “om at være på”
    Men du har jo også forvendt os med sædvanligvis indholdsrige udsendelser.
    PS god idè med at invitere andre ind og vise noget (penge på blogs) :-) Casper

  • Allan Søgaard Larsen

    Denne omgang var helt uden for mine interesser, Så den blev zappet til et minut. Det kan du gøre bedre, syntes du brugte alt for langtid på “se mit showet” hvor du pakkede ting ud. De andre ting i dette indslag interesserede mig bare ikke(det skal der også være plads til, man kan ikke gøre alle glade).

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Jeg er heller ikke selv tilfreds med udsendelse 011 – desværre blev 009 og 011 ikke så gode, som jeg gerne ville have dem.

    Problemet for mig er, at jeg stadig ikke er dygtig nok til at lave det hele selv og da jeg ikke får penge for eller til at lave programmerne, kan jeg ikke gå ud og hyre nogle til det, ligesom eks. DR.

    Jeg står jo selv med alt fra start til slut og jeg er hverken uddannet kameramand, tv-vært, redaktør eller redigeringstekniker.

    Det gør stadigvæk, desværre, at jeg endnu har svært ved at lave en forudsigelig, ens kvalitet i programmerne. Udsendelse 009 var efter min egen mening den dårligste og 011 er den andendårligste jeg har lavet og hvis nu bare der havde være en eller anden form for “trend” eller udvikling der pegede i den rigtige retning, ville det være super, men at kritikken er tiltagende og kvaliteten faldende er en dårlig spiral.

    En af mine personlige værdier er at lave noget, der er extraordinært godt, når jeg involverer mig i det og det er begyndt at genere min “mavefornemmelse” om programmerne, at jeg efter 12 udsendelser stadig ikke leverer noget der har en mere ens, høj kvalitet. Livet er for kort, for mig, til at lave noget som 10-20% iflg. kommentarerne takserer som amatøragtigt lokal-tv.

    Jeg brænder bare for det, jeg har MED i udsendelserne og lige nu ser det ud til at der er så meget kritik af udsendelserne, at jeg ikke rigtig synes det er sjovt at lave dem – og det skulle det jo helst være :)

    Derfor er jeg gået i tænkeboks med hvordan jeg løser det så udsendelserne bliver bedre fremover og jeg håber da at det kan lykkes. Måske dur konceptet “Kenneth laver det hele selv hjemme” bare ikke.