kenneth wedmore lund

KICKSTART din NAS – kom godt i gang med din netværksharddisk

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

“Hvad er en NAS?” – “Hvordan laver man et iTunes-bibliotek på en NAS?”

“Kan man bruge en netværksharddisk til AppleTV?” – “Hvordan deler man filer med sin netværksharddisk?”

“Hvad koster en NAS?” – “Hvilken NAS er bedst til under 2.000 kr?”

Spørgsmålene er mange og jeg får den jævnligt – det har jeg tænkt mig at lave en ny serie ud af!

KICKSTART din NAS

Flere og flere af os bruger til dagligt de her NAS – altså netværksharddiske – til mange forskellige formål.

Nogle bruger en NAS til at tage backup med mens andre bruger den til at lægge film, musik og billeder på til streaming i huset.

Nogle bruger en netværksharddisk til at hoste deres egne websites på mens andre igen bruger en NAS som torrent-server.

Nogle køber de billigste modeller fra Qnap, FreeNAS og Synology, mens andre køber de dyrere modeller fra Drobo og lign.

Jeg arbejder derfor på at lave en opsamling for begyndere og mellemavancerede brugere af NAS’er.

Ind til videre tænker jeg på følgende indslag:

  1. Hvad er en NAS og hvad kan man bruge den til?
  2. Hvad koster en NAS og hvilke modeller kan anbefales?
  3. Beskrivelse af vores ønsker og behov i forbindelse med valg og indkøb af en NAS
  4. Køb og opsætning af to forskellige NAS-modeller (Synology og Qnap) for løbende sammenligning af brugervenlighed og muligheder
  5. Hvordan sætter man en NAS op som medieserver?
  6. Hvordan laver man en iTunesserver på sin NAS?
  7. Hvordan streamer man film fra sin NAS til et TV (herunder AppleTV)
  8. Hvordan bruger man sin NAS til backup / sikkerhedskopiering?
  9. Hvordan bruger man en NAS til fildeling, torrents og FTP?
  10. Avanceret brug af NAS (eks. til kameraovervågning)

Da Synology og Qnap er blandt de populæreste, har jeg valgt at teste den mindste model fra de to mærker (henholdvis Qnap TS-110 og en Synlogy DS-110j) som jeg så kan kombinere med min egen TimeCapsule også, da mange af jer bruger disse.

Jeg er klar over at der er mange andre spændende NAS-modeller (ikke mindst FreeNAS og Drobo) men da jeg stadig er i en situation hvor jeg finansierer det hele af egen lomme, er min økonomiske formåen ikke til mere end det her (og derudover er det ikke en test af NAS’er og derfor er to forskellige nok til at give indtryk af, hvad det er man kan i det hele taget med en NAS) :)

Er der andre forslag / emner, I synes jeg skal overveje til udsendelserne om netværksharddiske?

  • http://www.msound.dk Morten Birk

    hvordan sættes ftp konti så man kan dele lokalt indhold til at andre over nettet….
    Det har jeg bøvlet meget med og jeg har stadig ikke fået det til at virke. Jeg bruger min idisk til dette men den har sine begrænsninger.

  • Matthias Hansen

    Det glæder jeg mig meget til at høre om..

    Overvejer det meget, da jeg den vej herved kunne nøjes med den helt lille MacBook Air.

    Jeg søger specielt efter at gå 100 % “cloud” – altså så min data hovedsageligt ligger på en NAS. Dvs. mine iTunes og iPhoto biblioteker… Dokumenter osv i Drop Box….

    Kom glad !! :-)

  • Morten Fjord Stengaard

    Ser meget frem til at blive klogere på mulighederne med NAS. Jeg har i dag en NAS på mit netværk, som deler musik og billeder til alle i huset. Men vil gerne blive klogere på mine muligheder.

  • Ulrich

    Det glæder jeg mig til. Det er ngole rigtigt interessante punkter, synes jeg.

    Selv har jeg noget besvær med at mounte min linksys media hub på apple tv og finde et ordentligt back-up program.

  • Anders

    Jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvordan man tilgår sin NAS udefra via en browser.

    Min er sat op med fast ip, og jeg har lavet port forward til admin-delen. Det virker bare ikke, medmindre jeg er på samme netværk eller (sjovt nok) benytter min iPhone.

    Hvis jeg kan tilgå admin delen på min iPhone – hvorfor pokker virker det så ikke på en mac eller pc??

    Hvad går galt??

  • jramskov

    Jeg vil gerne advare imod FTP. Det er nærmest så usikkert som noget kan være.

    Ser frem til hvad du synes om Synology’s DSM 3 brugergrænseflade.

    Grundig gennemgang af backup, gerne inkl. remote backup er vigtigt efter min mening.Du bliver glad for din remote backup af alle dine billeder osv. den dag en tyv løber med din NAS osv.

  • http://www.tabletguide.dk Heine

    Jeg overvejer selv noget ala. QNAP TS-419P Turbo NAS, i hvert fald en NAS med mulighed for at opgradere med flere diske.
    Så jeg ser bestemt frem til denne serie, da jeg faktisk ikke aner hvordan man sætter en iTunes-server op.

  • Jesper H

    @jramskov: Hvad mener du med at ftp nærmest er så usikkert som noget kan være ?
    Det er da ganske almindeligt userid/password beskyttet, som så meget andet, med mindre du forlanger at det også er krypteret ?

  • jramskov

    Jesper H: Lige netop . Alt sendes i klar tekst.

  • Jesper H

    @jramskov: Njah, nu kommer det jo lidt an på indholdet om hvor vidt det er et problem eller ej. Det må brugeren jo vurdere.
    Men derfra og til at erklære ftp som uanvendeligt, synes jeg er for voldsomt.

  • jramskov

    @ Jesper H: Nu skrev jeg heller ikke at FTP var uanvendeligt ;) Men medmindre man ikke har andre muligheder, så ser jeg ikke nogen grund til at benytte FTP mere. Brug i stedet f.eks. SFTP.

  • Sten

    Noget om hvordan man tilslutter til printer til NAS og så deler den som en netværksprinter ville være rart. Det kan jeg ikke få til at spille

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Gud ja, printserver – god ide, Sten!

  • Jimmi Kristensen

    En gennemgang af hvad dlna er og hvordan det bruges

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    @jimmi: yes sir – det vil jeg gerne!

    Er AirPlay mon Apples brugervenlige og “plug’n'play”-agtige alternativ til DLNA?

  • Rene Birk Laursen

    Hej Kenneth
    Jeg glæder mig meget til denne gennemgang af NAS.
    Håber du vil komme lid ind på “hvorfor en NAS og ikke en MACmini med extra USB HDDer tilsluttet”. Jeg har selv en Qnap 239 Pro Turbo, men ser faktisk nogle begrænsninger i forhold til streaming i hjemmet. F.eks. at NASen mangler kraft til at kunne køre programmer som f.eks PS3mediaserver og AirVideo server således der kan ses film gemt i formater der konverteres on the fly.

    Jeg overvejer faktisk at sælge min NAS og lave et setup med en ille “let” pc og eksterne HDDer, da jeg synes NASen ikke rigtig giver mulighed for det jeg erne vil.

    Med venlig hilsen

    Rene

  • Robert

    Opsætning af rsync på NAS til off-site backup hos en kammerat (der også har en NAS).

  • jramskov

    @ Rene: Det er ikke så overraskende – det kræver rimeligt meget processorkraft at håndtere sådan noget. I stedet har du en NAS der generelt bruger meget lidt strøm.

  • Robert

    Det kunne nok også være på sin plads at nævne at Apple TV IKKE kan streame fra en firefly iTunes-server (som er den der bruges på de fleste NAS). AppleTV2 kræver (uden mods) en rigtigt, aktivt iTunes kørende, hvilket i princippet betyder en tændt computer.

  • Lars Mose

    @Kenneth

    Jeg glæder mig til at høre hvordan du vil fikse det med at få en NAS til at virke med Apple TV med hensyn til musik og film :) , har søgt og søgt men ikke rigtig fundet noget på det store WWW så pøj pøj hehe :)

  • Robert

    @Lars: Det kan vist ikke lade sig gøre uden at bruge en iPad/iPhone som mellemstation og lade den streame via airplay.

  • Lars Mose

    @Robert

    Ja det har jeg fået den til men synes det er lidt af en omvej for at få det over på tv´et , så er det nemmere gennem min PS3 :)

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Så har jeg fået bestilt 1 stk. Synology DS-110j samt en Qnap TS-110

    Er i gang med at skrive og filme de første 2 “godt i gang med NAS”-udsendelser :)

    TUSIND tak for jeres opbakning og mange geniale forslag !!!