kenneth wedmore lund

Hvilken NAS er den billigste og hvilken skal man købe [Kickstart din NAS # 2]

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Som optakt til “KICSKATART! din NAS”, undersøgte jeg markedet lidt og har nu bestilt 2 forskellige netværksharddiske.

Min forudgående erfaring med NAS er faktisk ikke ret stor og har været dels med Apple TimeCapsule og Drobo Pro, som ikke rigtig er den slags NAS, de fleste tænker på, når man snakker om netværksharddiske.

Derfor sonderede jeg markedet lidt og valgte at købe begyndermodellerne fra to af de populæreste mærker – Synology og Qnap.

Synology DS110j og Qnap TS-110

Der er rigtig mange gode NAS forslag og vi har tidligere været inde på, hvilken NAS der er bedst at købe til under 2.000 kr.

Jeg kan se at rigtig mange af jer skriver om, at I har enten Synology eller Qnap og så valgte jeg at basere KICKSTART!-serien på de to billigste NAS modeller man kan købe fra de to mærker.

Det er min oplevelse, at mange dels har gode erfaringer med disse to modeller og dels har de den fordel, at de har en række søskende, som er “ens”.

Det er sådan at 110-serierne hos de to mærker, har plads til 1 harddisk. Modellerne 220 har så eks. plads til 2 osv.

Det betyder, at de ting jeg kommer til at skrive og vise noget om på TV i “Godt i gang med din NAS”, bliver brugbart for rigtig mange, fordi det i princippet er det samme, uanset om du har en 110 eller en 410 – eller for den sags skyld mange andre, lign. NAS’er.

Jeg vil holde det så relevant for mange, som muligt, så der er mere fokus på hvad man i det hele taget KAN man en NAS, mere end det er detaljerytteri inden for forskellen på antal vindinger af kobbertråd i strømforsyningerne :D

Fordelen ved at købe begge to til testen er, at jeg på den måde får mulighed for at få nogle erfaringer med hvad FORSKELLEN er i sådan helt almindelig, praktisk, daglig brug og det er jo noget man ofte kun har adgang til på papiret. Hertil kommer mine tidligere erfaringer med alternativerne TimeCapsule og Drobo, som jeg – som nævnt – ikke rigtig opfatter som traditionelle netværksharddiske.

Da jeg har en MacMini Server, vil jeg skrive lidt om forskellen på dén og en traditionel NAS.

Jeg glæder mig også til at se om de to eks. er meget forskellige mht. brugervenlighed, for jeg tror såmænd nok at mulighederne er tæt på ens på de to. For mig virker de så ens som Pepsi og Coca Cola.

Ud over en decideret test og anmeldelse af de to, laver jeg også en produktSAMMENLIGNING med en del “den her kan sådan og sådan og det kan den anden ikke”, så vi får et indblik i, hvordan man kommer godt i gang samt de praktiske forskelle der er på dét, om man nu har købt en Synology eller Qnap :)

Jeg bestilte de to i går fra RedCoon og håber at de dukker op i starten af næste uge, så jeg kan komme i gang inden julesilden forpurrer indtrykkene :D

  • Emil Blicher

    Glæder mig.