MacBook Air 11″ – erfaringer med skærmstørrelsen fra nogle dages brug
Så har jeg brugt min MacBook Air 11″ i nogle dage og det er jo efter nogle dages praktisk brug, man får tingene sådan lidt “ind under huden” og gør nogle af de oplevelser, man ganske enkelt ikke kan læse sig til i reklamer og tests.
En af de ting jeg har svært ved at blive enig med mig selv om, er om skærmen er for lille.
Størrelsen er ekstrem fed – de 11″ er bare super transportabel. Den føles ikke så let og “uhøjttidelig” at tage med i hånden, som iPad, men den er ganske let og nem at bære.
Er MacBook 11″ skærmen stor nok?
Desværre er jeg stadig i syv sind omkring skærmstørrelsen. De 11″ har en opløsning på 1.366 x 768 hvilket er lidt bredere men knap så høj, som MacBook Pro 13″
Allerede fra dag 1 begyndte jeg at eksperimentere med at fjerne docken, rykke den ud til højre, lade den forsvinde automatisk osv. for at spare plads – eller altså …….. for at frigøre plads. Jeg kan ikke riiiiigtig forliges med at have docken ude til højre – det er pludselig lidt for PC-agtigt for mig og at skjule docken er slet ikke brugbar for mig. Selvom det giver plads.
En af tingene, jeg bruger min AIR til, som jeg ikke gør med min iPad, er blogging. Også her begyndte jeg med nye tricks, såsom at tænke på om Pages skulle køres i fullscreen-mode. Du ved, sådan at man KUN ser selve “papiret” – igen for at få mest muligt ud af pladsen.
Da jeg skrev dét her indlæg, direkte i WordPress, begyndte jeg også at rode rundt for at finde ud af, om jeg kunne få hele skærmen i fullscreen mode i Safari. Det fandt jeg nu ikke rigtig ud af men kan se at Chrome kán fylde hele skærmen.
Jeg står netop nu og undrer mig over, at jeg faktisk aldrig har opfattet iPad’ens skærm som for lille og den er endda mindre end MacBook Air’ens skærm er . . . . hmmmmmm?
Hvordan er kvaliteten af skærmen?
Jeg har også lagt mærke til, at jeg kniber øjnene mere sammen eller måske er det mere rigtigt at beskrive det som at jeg skal fokusere eller koncentrere mig mere for at læs på skærmen, når jeg sidder med den på lårene, end eks. på vores 13″ MacBook Pro. Ikke meget, men nok til at jeg har lagt mærke til det flere gange.
Den er ikke så lækker at kikke på, som eks. MacBook 13″ – glaslaget på Pro-modellerne giver bare en lækker fornemmelse til det og AIR har den her lidt mere plastik-agtige skærm, som både er tyndere og lettere pga. det manglende glas.
Den er skarp nok og fordelen ved ikke at have glaslaget på, som Pro har, er jo også at reflektionerne er mindre, så det er jo fint.
På trods af at skærmen er så lille, oplever jeg ikke rigtigt at det er fedt at ligge med den i sengen – en iPad er let at ligge med, men det virker mere påtrængende og “påtaget” at ligge med AIR i sengen. Måske specielt fordi den folder op, som bærbare nu engang gør
Fordel at kunne multitaske – lige nu, mens jeg skriver det her, hører jeg en videopodcast – det ville jeg ikke kunne på samme måde på en iPad men det er jo en helt anden ting, så det vil jeg komme ind på i et kommende indlæg.
Tilføjet d. 26. dec:
I går have jeg lejlighed til at lave en “head to head” sammenligning af 11″ MacBook Air og min mors MacBook Pro i 13″.
Her må jeg sige, at skærmforskellen er mindre på de to, end først antaget. Det er kun ganske få pixels mere man ser i højden på MacBook Pro og jeg tror egentlig bare jeg er blevet snydt lidt af det “synsbedrag”, der kan ligge i at 11″ jo ER så lille. Altså……. jeg tænker på at jeg måske har opfattet skærmen på AIR mindre, end den rent faktisk er, fordi den ER så lille. Kan man sige sådan? Håber du fanger mine tanker, for det er lidt svært at beskrive
Rent praktisk betød det, at når vi stod og så på eks. en onlineavis, så var der måske en eller to linier tekst mere i højden i artiklerne på 13″ MacBook Pro end der er på 11″ Air, så i praktisk, daligt brug, ER der nok ikke så stor forskel til 13 tommerens fordel, som først antaget, da jeg skrev dette blogindlæg forleden.
Til gengæld ser man straks to andre forskelle: de to tommer større skærm giver den fordel, at man ikke skal anstrenge øjnene så meget for at læse (fordi det forstørres mere op) og så er glasskærmen på Pro-modellerne altså bare fedt fordi de giver det her dybe, “glossy” udseende
-
christian
-
MadsT
-
Morten K
-
dara08ac
-
Metguy2000
-
Jean78
-
Emil Blicher
-
http://www.sahlfoto.dk Andreas Sahl
-
Sebastian
-
Jesper Sørensen
-
Jesper H
-
http://www.eyework.dk Gorm Branderup
-
mthue
-
Emil Blicher
-
Mike
-
http://www.cowork.dk René