kenneth wedmore lund

Anmeldelse af Apples nye AppleTV 2 [Kickstart Dit AppleTV]

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

208134-appletv2_x1_originalSå har jeg haft AppleTV2 i ca. 14 dage og har brugt det hver dag siden – rigtig meget mere end først antaget, faktisk.

Derfor tænkte jeg at det var tid til at give en decideret anmeldelse af den og basere den på de praktisk erfaringer jeg har fået det sidste par uger.

Som du måske ved, har jeg tidligere været ansat hos Humac og her oplevede vi ikke så sjældent, at folk troede, at AppleTV var et tv.

Helt fra starten har det været et sjovt produkt fra Apple, for de har i alle årene erklæret AppleTV for at være deres hobby og ikke en så seriøst ment produkt, som andre af deres computere osv.

Jeg købte min første AppleTV (den gamle model med 160 gb harddisk) i og som du kan se, var jeg “Mægtig imponeret over AppleTV” for 1 år siden.

Min beundringer er ikke mindre i dag – ikke meget større men lidt anderledes – for efter den gamle model gik på pension, har Apple lanceret det nye Apple TV 2 og det er her, denne anmeldelse tager over.

Hvad ER en Apple TV egentlig?

AppleTV er en boks, som du bruger til at afspille eks. film, musik osv. enten fra dine computere eller online (iTunes, youtube osv.) på dit tv. Man kan sige, at AppleTV har den eneste funktion at gøre indhold fra din computer tilgængelig på stuen-fjernsynet.

Det lyder let – og det er det også ……. faktisk er det hele pointen med AppleTV: pak op, sæt strøm til, sæt HDMI-kabel fra AppleTV 2 og op i dit tv og tænd.

5 minutter efter, er du kørende og da der er et æble på, kan jeg dårligt forestille mig at det kan gøres mere brugervenligt.

Den siger ingenting. Den bliver ikke varm. Den er så lille at den i mange tilfælde slet ikke ses. Den reagerer enormt godt på selv en upræcis fjernbetjening (ikke noget behov for at sigte præcist) og så er den hurtigt.

Det er en forskel på den nye og den gamle. Den gamle snurrede, blev varm som en stegeplade og den var stor og lignede en computer nok til at den var til stede i din stue på en måde, som nogle piger synes er for nørdet.

En anden – væsentlig – forskel er hastigheden. Den gamle var udstyret med CPU, ram osv. efter at den skulle afspille det meste fra harddisken. Det betød desværre, at online streaming fra nettet ikke spillede 100%.

Den nye er meget hurtigere og afspiller let og elegant podcasts, flickr-fotoalbums, youtube-videoer osv.

Hvad KAN man så med en AppleTV?

AppleTV fungerer sådan at du har en menu, hvor du kan vælge at se film, se podcasts, høre musik og se billeder. Mere kan den ikke – det er ikke en computer. Den kan ikke optage. Den kan ikke alle mulige krumspring – men det, den kan, er den perfekt til.

Som nævnt afspiller den “bare” dit digitale indhold enten ved at sende det fra en eller flere af dine computere eller ved at streame det fra nettet.

I det her tilfælde er ordet “streame” vigtigt – det betyder nemlig at indholdet sendes til din AppleTV samtidig med at det afspilles. Det opbevares ikke på den. Det er den største forskel på den gamle AppleTV og den nye AppleTV 2

Det betyder to ting i praksis:

  1. Den almindelige bruger finder AppleTV enormt let at betjene – det tager vitterlig max 2 minutter, så har du forstået menuen og fjernbetjeningen. Derfra kan du koncentrere dig om alt andet end teknikken.
  2. Den mere “pilfinger-agtige” bruger føler sig begrænset af kun at kunne streame indhold via iTunes og forsøger derfor at hacke den, for at kunne afspille andre filtyper end den egentlig er beregnet til.

Jeg har både en MacMini som mediecenter og et AppleTV 2. Den største forskel på de to, er at computerne kan alt muligt og derfor er meget mere fleksibel men også meget mere teknisk at bruge. AppleTV kan kun få ting, men gør det enormt hurtigt, let og brugervenligt.

Vil du kunne OPTAGE tv-programmer eller lign. mere “mediecenter-agtige” ting, så kan du ikke nøjes med en AppleTV, men vil du leje film online, se billeder, youtube, podcasts osv. så er AppleTV som skræddersyet til dig.

AirPlay – trådløs afspilning fra din iPhone og iPad

I forbindelse med den seneste softwareopdatering til iPhone, iPod Touch og iPad, blev AirPlay introduceret. I en senere artikel skal jeg nok gennemgå AirPlay lidt mere i dybden men vil bare her nøjes med at forklare, hvad AirPlay kan men jeg vil lige løfte sløret lidt her.

AirPlay betyder, at du kan have indhold på din iPhone eller iPad og så streame det direkte over på dit TV med AppleTV. Hvis jeg eks. har musik på min iPhone eller eks. en film på min iPad, behøver jeg ikke lægge den ind på min computer for at AppleTV kan afspille det.

Jeg starter bare afspilningen på eks. min iPhone 4 og vælger så “AirPlay” – vupti, så sender min iPhone musikken over på AppleTV, så det afspiller på mit TV. Det er noget min datter kommer til at bruge meget, da hun har mange film på sin iPad.

Fjernbetjening af AppleTV ?

Den medfølgende fjernbetjening er rigtig god og ikke mindst simpel. Den ser godt nok ud (faktisk lidt B&O-agtig) til at pigerne vil have, at vi har den liggende fremme på kaffebordet og den er meget let at bruge.

Der, hvor den kommer til kort, er ved indtastning af bogstaver, som foregår via sådan et skærm-tastatur, hvor man klikker sig rundt og vælger bogstaverne én af gangen.

Her kommer redningen i form af en app, som kan fjernstyre dit AppleTV via iPhone og iPad så, for det gør det hele meget lettere – så kan du nemlig skrive direkte (og derfor meget hurtigere).

Dén app kommer jeg ind på i en senere artikel!

Konklusion

På trods af at det er et utrolig lækkert produkt, så er der stadig en snert af, at Apple endnu ikke tager det virkelig seriøst – det er endnu ikke noget de lader til at have store ambitioner med og det kan virke sådan lidt usikkert i forhold til, hvad Apple vil med det i fremtiden.

Man kunne håbe på at de åbner for apps så du kan downloade spil osv. til AppleTV men Apple har endnu ikke antydet, om det er en vej, de kommer til at gå i en nær fremtid.

Primært bruger jeg MIT AppleTV til at følge med i en række podcasts og i går fik min datter en AppleTV 2 i julegave. Hendes brug er primært at afspille YouTube-baserede musikvideoer samt følge med i de podcasts, hun kan li’.

AppleTV kan endnu ikke købes i Danmark officielt, men mange entusiaster har allerede købt den hjem fra udenlandske webbutikker – her koster den cirka 800-1.200 kr. afhængig af forsendelsesomkostninger mv.

Den er hurtig og let at bruge – dækker nogle få behov rigtig godt men mangler ligesom stadig at udfolde sit fulde potentiale med apps og i særdeleshed med andre filtyper, end Apples egne favoritter.

Note: da der kun er HDMI samt digital lydudgang på AppleTV 2, kan du KUN sætte den til et HD-ready fladskærms TV og ikke et gammeldags type fjernsyn.

Har du lyst til at se ekstraudsendelsen, hvor jeg pakker AppleTV2 ud og sætter den op til brug, så tjek

http://www.kennethlund.dk/2010/12/10/det-nye-apple-tv-se-ekstraudsendelse-og-kom-godt-i-gang-med-appletv-2/

Se den fulde anmeldelse i Living Smart TV 016 (premiere d. 30. dec. samt online på programmet hjemmeside, Living Smart TV)

Du kan købe AppleTV 2 i Danmark her

  • Mike

    Er der nogen butikker der sælger den nu? på samme måde med iPad via coolshop og wupti før de kom til danmark?

    og jeg gætter på hvis man “ripper” sin dvd, og har filen den liggende i iTunes at den kan afspilles på fjernsynet også.. ikke? :)

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    @Mike: det har jeg ikke hørt om – der er flere tråde herinde (både på bloggen og i forum) hvor folk forsøger at finde ud af hvordan man køber den, så jeg kan dårligt forestille mig at den er let tilgængelig i DK.

    Du har helt i det med at rippe – jeg har tidligere skrevet den her guide:

    http://www.kennethlund.dk/2010/05/25/film-pa-din-computer-sadan-far-du-dvd-film-ind-pa-din-mac-i-itunes/

  • Allan Søgaard Larsen

    Jeg bruger min Apple TV 2. gen dagligt. Jeg har ikke noget behov for andre filtyper, den afspiller nemlig alle de film jeg har igennem itunes. De er Nemlig rippet til 720p med undertekster og dolby surround. Ellers streamer jeg filmene igennem US Store.

  • Lars Christensen

    Hvilke filmformater afspiller den? Jeg har en del film liggende i .iso format og tv-serier i .avi format med tilhørende .srt undertekster.

    Kan Apple TV 2 bruges til ovenstående?

  • Svantesviser

    Jeg fik den i julegave og god ske tak og lov for det! Det gør bare det hele meget nemmere med hensyn til video streaming.

    Jeg glæder mig til at se din udsendelse den 31. dec.!
    Men jeg mangler en guide til oprettelse af netflix (og jeg ved godt det kun er for personer der ovre i det vilde vesten, men nogle kan vel altid få det til at virke her i dk).

  • Tobias

    Hej Kenneth
    Jeg overvejer selv at købe et Apple TV 2, men jeg står med det problem at jeg ikke ved hvor det kan købes i DK! Jeg beder til at du kan hjælpe mig med at afvikle mit lille problem :)
    På forhånd tak

  • Matthias Hansen

    @Lars Christensen

    Kun MPEG-4, H.264 og Motion JPEG.

    Jeg ville foreslå dig at bruge software Handbrake til at konverterer dine videoformater.

    Mvh
    Matthias

  • Jimmi Kristensen

    Jeg har nu haft atv2 i 2 uger og jeg er super glad for den, bruger den dagligt til at se podcast og til at leje film og serier fra itunes.
    Det eneste jeg savner er et større udvalg af serier da mange af dem jeg gerne vil se mangler…

    @Svantesviser Der ligge en guide til hvordan man opretter netflix og for det til at virke på apple-tv.dk her er et link til den http://goo.gl/sfHIT

    @tobias Den kan desværre ikke købes i danmark i nu :( Men der er en del folk som har købt den fra amazon.co.uk og andre har bestilt den fra gravis.de men jeg ved ikke om der er nogen som har modtaget en der fra.

  • Henrik

    Jeg havde en med hjem fra USA i sidste måned, og var lidt ærgerlig over det amerikanske strømstik – så grinte også lidt af dig, Kenneth, da jeg så din udsendelse og du pakkede et engelsk KÆMPE stik ud af kassen – du så lidt skuffet ud:-) men min skuffelse hørte hurtigt op, da jeg ville teste om et ganske typisk strømstik – i dette tilfælde fra min dab-radio, som jeg alligevel ikke bruger mere, ville virke.. Og sørme om det ikke var så enkelt… Alle stik er nærmest ens, så det virkede:-) min far blev præsenteret for mit AppleTV juleaften, og få minutter efter havde han bestilt på amazon.co.uk:-) oprettelse af en US-konto forløber jo også smertefrit, og så er der åbent for en helt ny verden… Fantastisk produkt.. Hvad skal man med almindelige dyre tv-pakker fra eks.vis YouSee mv.??
    Kenneth, hvilke film har din datter typisk på iPad’en? Rippede dvd’er eller downloade? Lidt nysgerrig, da min datter også godt kunne se en film engang imellem på min – mens jeg låner min kones nye Macbook Air;-)

  • Jimmi Kristensen

    Lige en lille ting jeg glemte i min sidste comment.

    Den eneste jeg gerne ville ha apple lavede om var hvorlænge man har til at se en film og et tv-show, Jeg kan ikke forstå at man har 48 timer til at se et tv-show og kun 24 timer til at se en film færdig… Synes det skulle være omvendt..

  • Emil Blicher

    Jeg tror ikke spil vil komme til den. Jeg kan ikke forestille mig, at man skal sidde med fjernbetjeningen og spille.

  • mikael nielsen

    Jeg tænkte på om hvor man skruer op og ned for lyden på Apple tv.

  • Jimmi Kristensen

    @emil Jeg tror heller ikke der vil komme spil på den, men det kunne være fedt med app´s så man fx kunne få hulu plus og bbc i player på den. Jeg tror først at atv vil blive rigtig stort hvis den for app´s lidt som iphone først rigtig kom igang da app store kom på den..

  • Jimmi Kristensen

    @mikael Nej det kan man desværre ikke,

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Nej det er meget mærkeligt – måske husker jeg forkert, men der var noget med at man heller ikke kunne skrue op og ned på den gamle ……. og at Apple så tog det med i en softwareupdate og nu kan man så ikke igen :)

    Jeg havde slet ikke opdaget det her, da jeg i forvejen bruger sådan en universalremote, hvor jeg jo skruer op og ned på min forstærker.

    Nogle gange skulle man sgu tro at Apple laver sådan noget her bevidst, for at vi så takker dem, når de retter det :D

  • Lasse S.

    Den kan købes via parallel import her:
    http://www.pixmania.com/dk/dk/r/apple-tv
    Har brugt pixmania en enkelt gang og der havde jeg ikke problemer.. Men jeg skal til England om ikke så længe så jeg regner med at købe et hjem til lidt færre penge :)

  • mikael nielsen

    Det er bare lidt surt at sætte en film på og så vække hele opgangen fordi at at forstærkkerne står på 16 når vi ser på tv, men det er jo lidt højere på ATV.. :-)
    Men kan jo kun håbe på at der kommer mulighed for det en gang..

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    UHA – Pixmania…………. jeg ville ikke røre dem med en ildtang…..

    Mikael: køb et hus – så er du fri for alt det bøvl med naboer i opgangen :D

  • Lasse S.

    Har du haft problemer med dem Kenneth?

  • Jimmi Kristensen

    Jeg har brugt pixmania et par gange og de eneste problemer jeg har haft er at de ikke har overholdt deres leverings tid et par gange, må så sige at jeg ikke har hørt gode ting om deres bytte og RMA servis…

    Hvis det var op til mig ville jeg bestille fra amazon eller gravis da de er der for en hvis noget går i stykker

  • mikael nielsen

    Kenneth: Haha ja det ku være en ide…

    Nu vil jeg skrue ned for anlægget og sætte en film på.. Go aften til jer alle.

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    At handle med Pixmania går kun en vej – når varen skal til dig. Herpå slutter al fornuft.

    Prøv at tjek nettet – der er hundredvis af frustrerede kunder, som – ligesom jeg – har været gennem Pixmanias mareridtsagtige “kundeservice” ved reparation og/eller returnering af produkter.

  • Pingback: Tweets that mention Så kom der endelig en DANSK anmeldelse af Apples nye AppleTV 2 [Kickstart Dit AppleTV] på via #livingsmart -- Topsy.com

  • Thomas Schneider

    Amazon.co.uk har den nu på lager igen og shipper til DK. Blot husk at købe et andet strømkabel f.eks her: http://www.av-cables.dk/diverse_kabler_stik/stroemkabel/diverse_netkabler/sekskantet_euro_netkabel/netkabel_med_sekskantet_euro_netstik_15_m_527_da.html

  • Thomas Schneider

    Oops. Der knækkede jeg lige kommentar-formateringen med mit klodsede link :-)

  • Anna-Lise

    Nu har Mille (10år) og jeg (farmor) haft AppleTv2siden lørdag,og jeg må indrømme at det er så superlet og brugervenligt at jeg helt klart overvejer at skulle have en selv når nu hun suser hjem fra juleferien.
    Masser af muligheder,og Mille er allerede inde i hvordan det virker.
    En stor fordel er også at sproget er DANSK så selv os der ikke er verdensmestre i engelsk kan finde ud af det.
    Vi har set en masse foto,film,podcast osv.
    Super :-) tommel op :-)

  • Lars B

    Hejsa

    Jeg har en iPad og får snart en Mac Mini som HTPC. Havde så tænkt mig at styre det via ipaden og logge direkte på iTunes fra Mac mini for at leje film (måske er der noget software til den der gør det lækrere end at sidde i iTunes, dunno)

    Så havde egentlig tænkt mig at springe over Apple TV 2, men nu gør I mig i tvivl. Går jeg glip af noget særligt udover AirPlay og måske lidt nemmere navigation?

  • Jimmi Kristensen

    @lars Nej du går ikke glip af noget ved at bruge en mac mini som sådan, det enest er at du mister den ultra lette betjening som apple tv har.
    Men du vinder også en del da en mac mini kan afspille en masse flere ting end atv kan.

    Jeg vil sige det sådan her, hvis du har pengene til en mac mini og du kan leve med den lidt mere computer agtige oplevelse som du for ved at bruge den, så er mac mini´en det beste køb.

    Jeg skiftede min mac mini ud med apple tv fordi jeg ville ha en box hvor jeg ikke skulle tænke over noget når jeg smed i sofa´en for at se en film eller en podcast, og det er hvad atv kan..

    Håber du finder ud af hvad der er det rigtige for dig

  • Lars Rasmussen

    Hejsa

    Hvordan er udbuddet af film/serier man kan leje via Apple TV? Og er der dansk tale/tekst på også?
    Går ud fra at hvis man vil leje film osv fra NetFlix (Hvis man har adgang til en konto), så er der ingen undertekster eller lign.

    Mvh
    Lars

  • Stefan Andersen

    Spørgsmål:

    Jeg har lige købt en Airport Express idag(er ikke pakket ud) med det formål at kunne sende lyd fra min Mac og iPhone trådløst til min receiver. Det gør jeg fordi den har et jack-stik som den smider lyden ud igennem.

    Som jeg læser Apple TV2, så kan den gøre DET SAMME og mere til(video også), men her er lydudgangen erstattet af en HMDI-udgang eller en optisk ud?

    Er der noget jeg overser eller burde jeg returnere Airport Express’en og give et par hundrede kr. mere og få mig et Apple TV2 ??

    Er der noget jeg overser mht. betjening, tilgængelighed, nemhed osv??

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Stefan

    Det er et godt spørgsmål, du har der men hovedforskellen på de to er, at Airport sender et trådløst wifi-signal ud (da det er en router). Det gør AppleTV ikke.

    Hvis du KUN vil bruge den til at sende lyd trådløst med, ville jeg købe en AppleTV i stedet for men det kræver dog at din receiver har en digital indgang, da AppleTV 2 “kun” har digital udgang (samt HDMI).

  • KeWa

    Med en iphone og en ipad burde det være oplagt, at jeg også anskaffede mig en atv2. Er sgu vild med æbleproduktetne ;)

    1) Men jeg har en del film liggende i .mkv-format. Ved du, Kenneth, og vi kan forvente, at der kommer en jb til atv2, så den kan afspille denne filtype?

    2) Jeg hat netop fået en synology NAS (ds210+), der har iTunes liggende som standardprogram. Ved du, om man kan streame film fra denne til atv2, så min pc ikke behøver være tændt?

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej du :)

    1. Ja, det er jeg helt sikker på at du kommer til snart – det er kun et spørgsmål om tid. Alternativt kan du måske komme endnu bedre og lettere i gang ved at følge denne guide: http://www.kennethlund.dk/2010/05/25/film-pa-din-computer-sadan-far-du-dvd-film-ind-pa-din-mac-i-itunes/

    2. Det er jeg netop også ved at kikke på i serien http://www.kennethlund.dk/category/kickstart/godt-i-gang-med-nas/ men jeg TROR desværre ikke, at AppleTV kan streame fra din NAS, selvom den har iTunes server. Jeg finder snart ud af det og laver – uanset om man kan det eller ej – en ekstraudsendelse i KICKSTART!-serien om det !

  • Stefan Andersen

    Hej Kenneth

    Tak for dit svar. Jeg har ikke brug for Router funktionen i Airport Express, da jeg alligevel ser mig nødsaget til at købe en Airport Extreme eller lignende router idet jeg ønsker at have en netværks harddisk samt dual-band mulighed (5ghz/2.4ghz), og trådløs printer har jeg. (Jeg skal bruge 2.4ghz mulighed da jeg har læst mig til at iPhone’s ikke understøtter 5ghz).

    Jeg tror jeg må have fat i et Apple TV2 istedet. Jeg kunne også godt have glæde af de andre muligheder det giver i tilgift :-)

    Nogle burde være rigtig flinke og bygge en flot boks der sammensmelter Apple TV2, Airport Express, Airport Extreme og Time Capsule :-)

  • KeWa

    Jeg følger trofast med i dine mange indslag, inkl. Kickstart din NAS, da jeg netop pt. er ved at opsætte min Synology. Såfremt jeg ikke kan streame fra NAS’en, bliver den nok til en Boxee Box til mig. Og så en atv2 til knægten, når den nye iPhone kommer (så kan han få min gamle 3GS og streame tegnefilm fra denne til atv2).

    Ekskurs: Min søn er kun 2 år og 3 mdr., men alligevel anvender han min iPad og iPhone dagligt. Dette har han gjort det sidste halve år. Han starter selv film (inkl spoler frem og tilbage samt skruer op og ned for lyden), små spil og ser billeder. SÅ brugvenlig er Apples produkter altså :) Apropos så kunne det være interessant, hvis du engang zoomer ind på brugervenlighed eksemplificeret ved små børns anvendelse af æbleprodukterne. Noget som optager mig en del (er selv sociolog).

  • Schmidt

    Jeg fik Apple TV2 i julegave af kæresten og hvor er det bare en fantastisk lille box.

    Jeg var lidt ked af at fjernbetjening ikke kunne række “bag” mit fjernsyn, da jeg har den siddende bagpå fjernsynet, men det var jo hurtigt løst med programmet “Remote” til min iPad og iPhone.

    For pokker det fungerer godt. Derefter satte jeg en amerikansk itunes konto op, og lejede en film. 20-30 sek. senere var jeg klar til at se Inception. Er imponeret over at streame en film, i knivskarp HD kvalitet, uden den bare 1 gang “hakker” eller hopper eller andre småfejl.

    Den får mine varmeste anbefalinger herfra :)

  • Schmidt

    Fuldt hus herfra :D

  • Peter

    @Schmidt og andre

    Kan man få engelske undertekster på lejede engelsksprogede film, når man lejer via en US iTunes konto – og kan det lade sig gøre uden at lege pilfinger med VPN/IP-adresse?

    Jeg fik også min i dag, og ja, hold da fast den er lækker! Vi burde lave en underskriftindsamling til Sputnik og bede med revurdere deres afvisning af et Apple samarbejde.

  • Schmidt

    @ Peter

    Sjovt du skriver det angående undertekster. Jeg tænkte faktisk på det i går da jeg så inception, men umiddelbart kunne jeg ikke lige finde det.

    Det er ret ligefrem at oprette amerikansk itunes konto. Kenneth har lavet en rigtig fin guide til det her: http://www.kennethlund.dk/2010/05/08/hvordan-opretter-man-en-amerikansk-itunes-konto/

    - Det er ikke nødvendigt at rode med VPN eller lign.

  • Schmidt

    @ Peter

    Har lige søgt lidt efter det og det viser sig at der er undertekster på nogle film, men det skulle være MEGET få sådan som jeg læser det.

    Det ville være super, også selvom det bare var engelske undertekster. Jeg savnede det da jeg så inception i de scener hvor der virkelig er fuld knald på lyd, eksplosioner etc. og folk råber indover osv. Der ville det være super med engelsk undertekst.

  • Peter

    Jeg fandt et svar, som er skrevet for længe siden til “den gamle Apple Tv”. Jeg ved ikke, om det hjælper ift, den nye Apple Tv.

    To turn on Closed Captioning go:

    Video menu > Settings > Closed Captioning

    Ratatouille is captioned. Apparently you can find other captioned movies through the iTunes interface: Browse > Movies > Genre > cc logo is under name, next to ratings.

    Also, apparently, only Paramount movies are captioned in iTunes.

    http://www.deafdc.com/blog/adam-stone/2008-01-21/apple-adds-closed-captioning-support-for-appletv-but-content-falls-short/

  • Joanna Wall

    Karakter Pris Hastighed Brugervenlighed Muligheder Fuldt hus herfra :D

    • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

      Hej Joanna

      Beklager at dit indlæg før kom på nu, men da du ved denne (og tidligere) kommentar har indtastet et URL, der ikke virker i feltet “hjemmeside”, tror WordPress at du spammer :)

      Du indtaster “joannawall.co.cc” som website, men det fungerer ikke – og i øvrigt skal du også huske ikke blot at SKRIVE, at du giver “fuldt hus” – du skal lige klikke på stjerner under kommentarfeltet for at GIVE “fuldt hus” ;-)

  • JK

    Jeg har fået et Apple Tv2 fra Frankrig i julegave og har nu sat det til mit fjernsyn. Jeg kan bare ikke få det til at fungere med itunes.

    Kan man normalt streame direkte via apple tv 2 fra itunes eller skal man have en computer eller ipad for at streame vis us itunes?

    Jeg har desuden Mac os x 10.4 og det lader til at den software ikke kan genkende apple tv 2 og derfor kan jeg ikke teste om det fungerer den vej igennem.

    Håber meget nogen kan hjælpe så jeg kan streame gennem itunes til mit tv via atv2.

  • Peter

    @JK

    Du kan streame direkte fra iTunes til ATV. Står embederne langt fra hinanden – og har du opdateret til nyeste iTunes samt lavet en opdatering af softwaren på ATV?

    Jeg har tilgengæld problemer med, at steaming fra min stationære computer (PC som står 7 meter fra ATV) går meget langsomt. Youtube, HD filmtrailere og streaming fra iPhone/iPad virker fint. Har andre oplevet det?

  • Peter

    Embederne = Enhederne
    (hmmm…den automatiske ordbog på iPad virker ikke altid helt godt)

  • JK

    Hej Peter
    Tak for dit svar:) Jeg kan ikke opdatere til nyeste itunes på min mac da den kører det gamle mac os x 10.4. Derfor er mit spørgsmål om jeg skal bruge en computer eller ipad til at streame til atv 2 eller om atv 2 selv kan komme på itunes og afspille indhold der?

    Ellers må jeg nemlig ud og købe en Ipad da jeg går ud fra man så streamer via itunes på den eller? Forstår det ikke helt. Synes det i videoen her på siden om apple tv 2 ligner man bare logger på itunes med selve apple tv 2 boksen. Jeg er lidt forvirret:)

  • http://www.michaelkold.dk Michael

    Så nåede Apple TV også hjem til mit fjernsyn. Er der noget, der har et bud på, hvorfor film koster 1. dollar mere at leje via Apple TV end via iTunes på Mac..?

  • Jimmi Kristensen

    @michael Jeg tror det er fordi den er i HD på apple tv og IPAD med kun i sd når du lejer den over itunes på en computer

  • mwinterberg

    Hej Kenneth…kan man streame video indhold fra sin nas til Apple tv? Og evt hvordan?:)

    Hilsen martin

  • Peter

    Hejsa.
    Min iPad stopper med at streame film til Apple Tv, når iPad’en “låser” automatisk efter 1-2 minutter. Kan man ikke gøre noget ved det?

  • B

    Kan jeg tilslutte en ekstern harddsik til min airport extreme, og så streame fra den til mit apple tv?

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Ikke hvis det er det nye AppleTV 2, du har – men hvis du har det gamle AppleTV OG du hacker den, så kan du.

    Se evt. http://www.kennethlund.dk/2009/12/23/appletv-sadan-far-du-boxee-ekstern-hd-og-alle-filmformater-til-at-køre-pa-din-apple-tv/

  • B

    Så jeg kan ikke undgå, at skulle have min MacBook tændt hele tiden?

  • Peter

    Lige et tip, hvis andre er i samme situation:
    Mine film var meget langsomme om at starte, hvis jeg ville steame fra min pc (10 min+). Så købte jeg er nyt trådløst netkort til 802.11n, hvilket løste problemet. Før havde jeg 802.11g, men der er godt nok kæmpe forskel.

    Nu henter jeg også med 19 mbit trådløst (har en 20 mbit adsl) mod 15 mbit tidligere.

  • Zanne

    Jeg skal til at købe min første fladskærm, og vil meget gerne kunne se både billeder, videoer/podcasts og andet fra min MacBook derpå.
    ( ja ja, ingen spydige kommentarer,tak :-) )
    Jeg overvejer et Samsung tv, og det jeg har set på har noget som hedder DNLA.
    Hvad er forskellen på DNLA og Apple TV ?
    Jeg har læst at DNLA muligvis ikke fungerer sammen med min Mac og Airport Extreme, og inden jeg begynder at bruge for meget tid på at finde ud af om der er løsninger på det (har set forskellige forslag, men ikke tjekket nærmere), så vil jeg lige høre jeres mening?
    Et tilsvarende tv uden DNLA OG Apple tv er måske nok den bedste løsning, men jeg lejer ALDRIG film, så den funktion kommer jeg ikke til at bruge :-)

  • B

    Undskyld jeg spørger igen :) Men skal jeg have min mac tændt, når jeg bruger det nye apple tv? Eller er der en måde at undgå det på?

  • http://www.michaelkold.dk/blog/anmeldelser.html Michael

    @Zanne: Jeg har både Samsung TV med DLAN og så Apple TV. Begge løsninger giver dig mulighed for at streame fra din Mac til dit TV, men med DLAN er forbindelsen langt fra stabil, så du vil opleve, at det tager lang tid at skabe forbindelsen til dit TV og at forbindelsen af og til ryger. Det er (næsten) umuligt at spole i en film, uden at det giver problemer med forbindelsen. Det er i hver fald min erfaring.

    Med Apple TV får du en stabil løsning, der bare virker. Den koster lidt mere end en DLAN forbindelse, men det fungerer… Helt uden problemer…

  • http://www.michaelkold.dk/blog/anmeldelser.html Michael

    @B: Hvis du vil se billeder og film fra din Mac, skal den selvfølgelig være tændt. Hvis du vil se (leje) film kan du gøre det direkte via den amerikanske iTunes i Apple TV – Her behøver din Mac ikke at være tændt…

  • Poul,Liedicke

    Hej Kenneth,?først godt Nytår . håber vi får meget nyt fra dig , jeg følger med i det små ,er i begyndt med og køre Skep, så i kan se dem i taler med hvorfor ikke Messinger hej ,

  • Zanne

    @ Michael
    Tak, ja, ustabile forbindelser har jeg ikke tålmodighed til, så det bliver nok til apple-tv. Dog skal jeg så også til at finde et tv uden DNLA – og det ser ikke ud til at være helt nemt når andre krav også skal være opfyldt :-D

  • Jens

    Jeg har haft mit Apple TV2 i en periode nu. Jeg er ikke speciel imponeret. Det der irriterer mig :
    Laaaaang ventetid for at streaming fra anden computer til ATV2.
    Kan ikke se “mine videoer” under Youtube. Vanvittig fejl fra Apples side, som for mig er uforståelig.
    Alt for få muligheder. Hvorfor er der eksempelvis ikke en app store. Mulighed for at læse email.

    For mig er ATV2 det ringeste Apple produkt jeg har prøvet. Ærgerligt for Apple kunne virkelig lave et fantastisk produkt. Men det virker ikke til at Apple ikke interessere sig for det.

    Keep up the good work Kenneth.

  • JB

    @Jens

    Mht. YouTube, så havde jeg selv stor fornøjelse af denne funktion i omkring 14 dage indtil jeg pludselig ikke længere kunne tilgå mine “Favorites” eller “Subscriptions”, selv om jeg var logget ind.

    En søgning efter “apple tv youtube connection” (eller noget i den stil) ledte mig til nogle diskussioner i andre forums, hvor det blev foreslået, at man skulle (fra en computer) gå ind på sin YouTube-konto og ændre nogle Activity Sharing-indstillinger, for derefter at ændre dem tilbage igen. Dette skulle – efter sigende – få Apple TV til at vågne op igen. Disse diskussioner gik mest på den oprindelige Apple TV, men det er muligt, det er et mere generelt problem som også påvirker den nye.

    Anyway, dette “fix” fungerede ikke for mig, så jeg pillede den fra for at sætte den til computeren og lave en restore. Jeg fandt dog ud af, at jeg ikke havde et Micro-USB kabel og satte den derfor til tv’et igen. Da jeg satte strøm til (i modsætning til når man blot sætter den i sleep mode) tog den sig god tid til at starte op igen (med Apple logo og det hele), hvorefter YouTube atter fungerede upåklageligt.

    Så måske havde den blot brug for et los i enden.

    Hvis du altid har strøm på din Apple TV 2 (i modsætning til “grønne” mennesker, der benytter spareskinne og deslige) var det måske et forsøg værd at hive strømmen eller på anden vis tvinge den helt ned at vende.

    Jeg er klar over, at dette “råd” er i kategori med “prøv at genstarte din PC” og ikke afdækker, hvad det reelle problem måtte have været, men det fungerede for mig.