Android 3.0 Honeycomb præsenteret i nat
Hvis ikke du så livestreaming fra Googles præsentation af den nye Android 3.0 – også kaldet Honeycomb – så kan du se den på:
http://www.youtube.com/android
Det spændende er at Android nu endelig er lavet specifikt med tablets i tankerne. De mange iPad-konkurrenter hidtil, har kørt på en Android version, der var udviklet “kun” til smartphones.
Som jeg oplever det, er Android 3.0 grundlæggende som Apples iOS til eks. iPad men hvor Apple tager mange ting væk for at gøre det så brugervenlig og strømlinet, som muligt, tillader Google lidt mere “fut i den” på Android.
Hermed mener jeg, at det første indtryk jeg får af Android 3.0 er at det kan mange smarte ting og at der helt klart er lagt mere vægt på “eyecandy” og flere funktioner, end Apple har i iOS 4.3.
Det er så også det, der kan være med til at gøre det mere forvirrende for brugere og netop det ekstremt simple ved iPad, er det, der tiltrækker mange – omvendt er det samtidig også det, der puffer mange ud i jailbreaking fordi man mangler at kunne “pille og rode” lidt mere end Apple har tænkt sig.
Android 3.0 Honeycomb blev gennemgået i præsentationen i går og som jeg personligt oplever det, er den et skridt tættere på “en rigtig computer”, hvor den tidligere Android mere bare var en mobiltelefonsoftware på stereoider
Modsat mine forventninger, ser Android 3.0 meget anderledes ud end iPad – Honeycomb har widgets, dvs. frem for “passive” ikoner til eks. FaceBook, Twitter, Youtube osv., har man mulighed for at have små dele af skærmen som viser seneste tweets, seneste FaceBook-opdateringer, populæreste YouTube klip osv.
Det bliver spændende med tiden at se hvor app-udviklerne tager systemet hen – modsat Apple, er Google jo langt mere åben overfor udviklere af apps i forhold til at lade dem udvikle apps på en fri måde, hvor det er udvikleren der bestemmer.
En af de ting som – desværre – skræmte mig lidt undervejs i præsentationen, er at de forskellige dele ser ud til at være lavet ud fra en taktik man kan kalde “så vild som mulig”. Det virker mere som om det har været vigtigt for Google at lave kameraet “så vild som mulig”, at lave maildelen “så vild som mulig” osv. og jeg synes det virker lidt som om den røde tråd mangler. Det ser meget forskelligt ud, hvilket også er en kritik, jeg tidligere har været ude med i forhold til Android på smartphones – “ok”-knapper sidder 14 forskellige steder på skærmen – i nogle programmer gør nogle knapperne ikke det samme som i andre programmer osv. Det er noget iPad er enormt god til, til gengæld.
Som du måske husker, måtte vi ændre vores Living Smart TV app hele 4 gange før Apple synes at den kunne godkendes.
Speaking of which……… http://market.android.com/ er der hvor du nu kan købe apps til Android og jeg kan se at det allerede er dansk (både med dansk menusystem, danske priser osv.). Et kort øjekast viser, at mange af de populære iPad-apps nu efterhånden også findes til Android. Modsat Apples appstore, som kører via iTunes, så kører Android Market nu blot via en browser. Installationen er OTA – “Over The Air” – så når du køber en app, bliver den bare høvlet trådløst over på din Android tablet
Cool nok – iPad kræver jo stadig 1984-stil FYSISK KABEL for at gøre det samme – latterligt, Apple, kom ud af Middelalderen!
Jeg kan for første gang sige, at jeg skal have en Android tablet – jeg bliver simpelthen nødt til at prøve det nu, for Andoird 3.0 Honeycomb ser ud til at være rigtig spændende. Er der nogen der kan fortælle mig om man i så fald bare køber en af de nuværende tablets, som så har Android 3.0 installeret eller skal man lige afvente at der kommer en ny sværm af hardware?
Hvad tænker du? Bliver Android endelig en værdig og måske alvorlig konkurrent til Apple? Vil Apple blive nødt til at “slappe lidt af” med deres hårde styring til fordel for lidt mere “spræl” i iOS, nu da HoneyComb gi’r den gas?
-
Vnoer
-
Jakob
-
Jens D
-
jramskov
-
Heine
-
jramskov
-
FCK
-
NDS
-
Blankensteiner
-
Emil Blicher
-
Jesper Sørensen
-
Christian Valbjørn
-
Blankensteiner
-
Emil Blicher