kenneth wedmore lund

Fedt koncept for app anmeldelser på Living Smart

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

Det kan ikke vare længe inden vi runder en halv million apps på AppStore til iPad og iPhone. Der er mange sites, der anmelder apps men jeg har savnet en bestemt struktur i det.

Mange sites anmelder helt på må og få – den ene dag et spil, næste dag et tegneprogram. Ingen rød tråd. Der skovles bare en masse anmeldelser ind, ofte uden at én app sammenlignes med andre lignende apps.

For mig er det ikke så vigtigt at få en uendelig strøm af app anbefalinger i øst og vest men både jeg selv (og andre, oplever jeg også) siger jo tit ”nu vil jeg have mig en app til at tracke mine løbeture…….. hvilken skal jeg vælge” eller ”hvis jeg skal købe en vejrudsigt-app, hvilken er så den bedste?”

Det vil jeg ændre på. Det skal være overskueligt, relevant og inspirerende at se vores app-anmeldelser.

Dagens og ugens bedste apps til iPad og iPhone i Living Smart TV

Fra og med på mandag (2. maj) tager Living Smart TV hul på en struktureret og overskuelig gennemgang af apps.

Hver uge vælges et tema og ud fra dét tema, vælges 5 apps. De anmeldelses så mandag til fredag (1 app hver dag) som ”dagens app”, der omtales på www.livingsmart.dk

Når ugen er omme, vælges den bedste af de 5 som uges app og dén anmeldes så lidt mere i dybden i Living Smart TV.

Til december samler vi så alle ”ugens apps” sammen og kårer ”årets apps”.

Så har vi en fast struktur, der giver mening.

Temaerne giver dén overskuelighed, jeg nævnte lige før – jeg interesserer mig som sådan ikke for at følge med i alle mulige apps men for at finde de bedste, NÅR jeg har brug for en app. Sådan tror jeg de fleste almindelige mennesker har det. Vi har ikke brug for at kende alle mulige apps til eks. at vise vejrudsigter, men NÅR vi vil have en bedre app til vejrudsigten, så vil vi gerne have nogle få forslag samt en kåring af den bedste til at læne os op af.

Dét giver mening for mig og jeg er sikker på at det er et rigtig fedt koncept at anmelde på dén måde.

Derfor: fra på mandag får hver uge et app-tema, der vælges 5 apps ud inden for dét tema og hver især anmeldes én pr. dag på sitet. Når ugen er omme, kåres den bedste, som så ender som ”ugens app” i Living Smart TV.

Se dét er sgu da ”living smart” :)

  • Anonym

    Må indrømme at dette tiltaler mig! Jeg var ellers ved at droppe og kigge på bloggen mere pga inaktivitet. Men dit koncept omkring anmeldelser af apps skal nok blive rigtigt godt!

  • Anonym

    Må indrømme at dette tiltaler mig! Jeg var ellers ved at droppe og kigge på bloggen mere pga inaktivitet. Men dit koncept omkring anmeldelser af apps skal nok blive rigtigt godt!

  • Anonym

    Super fedt koncept! :)
    Det ville dog være fedt (og nemmere for dig og Christian), hvis i også udvalgte månedens app. Det ville ligesom være en opsummering på månedens anmeldte apps. Og i ville i sidste ende sidde med 12 kandidater til årets app, istedet for 52. ;)

  • Anonym

    Genialt!! Tit er det bare en anmeldelse af en app, og man tænker: “Nå, man er det den, jeg skal købe?”
    På den her måde kan man finde ud af, hvad der er bedst. :)
    Godt tænkt, Kenneth.

    P.S. Dejligt at bloggen nu kører med et blogindlæg om dagen. :)

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Tak for den positive respons – jeg synes også det er en god ide og det passer mig bedst når jeg kan gøre tingene på en måde, som jeg synes er lidt nytænkende…… det er jo hele ideen i Living Smart :)