En forklaring af hvad ANT+ fitness teknologi er
I forbindelse med Kickstart Din Fitness, har jeg flere gange rost iPhone for at være enormt let at bruge til træning – ikke mindst når man kommer hjem, da dataforbindelsen på iPhone bare lægger alt over på computeren/nettet stort set helt automatisk.
Nu har jeg så prøvet forskellige pulsure og flere af dem (bla. Fisica Wahoo, Garmin osv.) bruger en rigtig smart teknologi ved navn ANT+
En af ulemperne ved de forskellige pulsure har tidligere været deres properitære, altså deres EGNE, systemer til at overføre data. Nogle bruger ledning, nogle bruger cradle og/eller dockingstation, nogle bruger deres egen trådløse overførsel osv.
ANT+ er en såkaldt protokol, som giver en standard for disse overførsler og det er rigtig smart.
Det betyder nemlig at udstyr fra forskellige mærker på kryds og tværs – eks. er jeg ved at teste et Wahoo pulsbånd / brystbælte til iPhone og da det kører ANT+ og Garmins 610 pulsur også bruger ANT+ kan de to snakke sammen.
Dvs. når jeg løber en tur, kan jeg registrere / se min puls på samme tid på iPhone og Garmin selvom jeg kun har ét og samme pulsbælte på.
Det betyder også at træningsmaskiner, såsom løbebånd, i fitnesscentre, med ANT+ kan snakke sammen med dit eget udstyr (ur, pulsmåler, footpod osv.) hvor man eks. i mit lokale fitnesscenter for bare 2 år siden skulle leje noget relativt bekosteligt udstyr for at kunne dét.
Ud over at kunne bruge eks. forskellige målere fra andre mærker, så er ANT+ smart ved at det gør det muligt at samle op på kryds og tværs af enheder og dermed er man efterfølgende ikke afhængig af at man kan exportere data mellem de to. Lad mig give et konkret eksempel:
I går var jeg på en næsten 4 timer lang mountainbike tur omkring Himmelbjerget. Jeg vil gerne have min puls vist både i Garmin Connect (som er Garmins officielle, online træningswebsite for de, der bruger deres puls- og GPS-ure) og i Endomondo, som er den uafhængige men mere sociale træningsside, til deling af sine træningspas.
Pga. ANT+ kunne jeg blot tracke min puls på én gang fra ét bælte ind i både Garmin og Endomondo.
Det betyder også at mængden af tilgængeligt udstyr udvides vældig meget fordi mange fabrikanter traditionelt set kun har lavet nogle få, hver især, af de forskellige typer af målere. Polar har eks. traditionelt lavet målere til løb (footpods og lign.) og cykling (cadance, hastighed, powermeter mv.) mens andre så har lavet eks. blodtryksmålere, iltmålere, temperaturmålere osv.
Med ANT+ kan man så bruge de forskellige målere – forudsat at det ur eller den enhed, der skal opsamle målingerne i det hele taget har en indstilling for dén type måler – uden at tænke på om man har valgt at starte med Polar, Garmin, Nike osv.
I forhold til software har det gjort at antallet af websites, programmer og apps, der kan bruges til at tracke og visualisere alle de her træningsdata, dét antal er eksploderet fordi man nu har langt flere der kan bruge det.
Lige nu støtter over 300 fabrikanter og softwarefirmaer ANT+ såsom Garmin og Adidas og for mig at se er der ingen tvivl om at det bliver den standard, mange vil indrette deres kommende produkter efter.
En af de ting jeg forsøger at komme til at teste, er en iPhone case med indbygget ANT+ som gør at man kan løbe, cykle osv. med den og samle træningsdata til eks. Endomondo.
-
http://twitter.com/jonasbc Jonas Christensen
-
http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund
-
-
http://twitter.com/djisti Isti
-
Jan S. Sørensen
-