Kickstart Din Final Cut Pro X videoredigering HD podcast 1 af 5

Afsnit 1 af lynkursus i videoredigering med Final Cut Pro X – en del af Kickstart Dit Videokamera-serien
I Living Smart TV udsendelse 47 tog jeg hul på en mini-serie om videoredigering.
Jeg tager udgangspunkt i den nye Final Cut Pro X fordi den på den ene side er billig nok til at de fleste kan prioritere at købe den og på den anden side fordi den kan væsentlig mere end eks. iMovie.
Final Cut Pro X har en god kombination af muligheder og brugervenlighed – nogle vil sige at det er “smart i en fart” men for mange kan det også netop være det, man ønsker.
Ikke mindst efter at den nye Final Cut Pro X version 10.0.1 er udkommet med “roller” og lign. nyheder.
Personligt bruger jeg selv Final Cut Pro X til mange af de små ekstraudsendelser, jeg laver fordi det er så hurtigt og let at lave noget, der er i brugbar kvalitet og i mit tilfælde i særdeleshed fordi det er utrolig let at dele med export direkte fra Final Cut Pro X til eks. YouTube, FaceBook, AppleTV osv.
-
Bjarne Qwinten