iOS5 til iPhone og iPad – alt du skal vide inden Apples Keynote d. 4. oktober står her
De sidste par måneder har jeg brugt den nye version af Apples styresystem til iPhone, iPad og iPod Touch: iOS5
iOS5 er en voldsom opdatering til den hidtidige iOS4 og da det er en af de mest omfattende opdateringer hidtil, tænkte jeg at vi måske lige skulle samle op på det hele INDEN keynoten i aften, så alle er med på hvad Apple har gang i.
Hvad kan iOS5 – hvad er nyt?
Uanset om vi snakker iPhone 4, iPad 2 eller måske en af de nye iPhones man tror Apple lancerer i aften, så er iOS5 det samme. Rent faktisk kan man endda køre det helt “ned” til den gamle iPhone 3GS men det jeg har hørt fra de, der har prøvet, er at det er en kende for langsomt fordi 3GS ikke rigtig har “mullerne” til det mere. Begge iPads (altså både den originale 1′er og den nye 2′er) kører det rigtig fint.
Det betyder at alle de nye ting iOS5 bringer, ja dem får du – heldigvis – også gavn af uden at købe ny telefon.
Men hvad er så det nye i IOS5? Hvad kan det?
Kabelfri
En ting jeg virkelig har set frem til, er trådløs opdatering. Både af min musik, mine apps og selve iOS og det kører bare superfint i iOS5!
Hidtil har man jo skulle sætte sin iPhone eller iPad til med kabel og altså, come on, vi skriver år 2011. Kabler er soooooo last year
iCloud
iCloud bliver også en integreret del af iOS5 men jeg er faktisk i tvivl om hvor meget vi kommer til at opfatte det som en decideret feature.
Nogle features jeg virkelig har savnet, er at kunne give mails et flag eller lign. markør, for at mærke den af som enten vigtig eller til opfølgning senere. Det kan man nu.
Safari
Den mobile udgave af Safari arver den nye “læseliste” funktion, der gør at du let kan læse artikler senere, hvis du gemmer dem når du ser dem.
Beskedcenter
En af de ting rigtig mange har efterlyst, er en funktion som Android har haft længe: en samlet oversigt over mails, kalenderaftaler, facebook-opdateringer osv.
Det kommer nu i det nye notifications center – eller på dansk “beskedcenter”.
Det fungerer ligesom på Android-telefonerne som en form for rullegardin, du kan trække ned fra toppen af skærmen.
I opsætningen vælger du så selv hvilke typer beskeder du vil se – vejrudsigt, nye mails, nye tweets osv. osv.
Næste skridt bliver så sikkert widgets, men det er der intet spor af i IOS5.
Beskedcenteret kan også give beskeder om eks. nye opdateringer på Facebook og lign. med sådan en lille bar – også kaldet banner – i toppen af skærmen og sidst, men ikke mindst, kan du lægge det ud på din “låseskærm” også, så du eks. kan se de næste 5 kalenderaftaler uden at gøre andet end at klikke på tænd-knappen.
iMessage
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om iMessage – eller Beskeder – som er en videreudvikling af SMS som du kender det i dag.
Du kan bla. chatte og se, om den anden er ved at skrive og om den, du skriver til, overhovedet har læst det, du har skrevet.
Oven i hatten kommer så, at det også virker på iPad. Dvs. hvis du får en SMS på din iPhone, kan den også ses / besvares på iPad (sålænge afsenderen også bruger iMessage).
Twitter-integration
Mens mange har efterlyst tættere integration med Facebook, har Twitter-drengene åbenbart snakket bedre med Apple, for i iOS5 er Twitter officielt indbygget.
Rent praktisk betyder det at du eks. kan sende fotos direkte til Twitter eller dele links osv.
Apple har flere gange gjort et stort nummer ud af at de ikke integrerer 3. parts tjenester, da Apple så er afhængig af at den pågældende 3. part kører godt.
Jeg er derfor begyndt at tænke på om Apple mon står for at smide en pose penge i nakken på Twitter og overtage dem…….
Reminders & to do lister
En af de mindre nyheder, men dog vigtig for nogle af os: der er nu kommet en simpel to-do-liste, så du kan lave små huskelister osv.
Bladkiosk
Bladkiosken er for blade hvad iBooks er for bøger.
Ideen er at du skal kunne abonnere på blade i Newsstand, som app’en hedder på engelsk.
Om det er noget vi så får mulighed for i Danmark må tiden vise.
Kamera
Du kan nu dels tage fotos med færre “klik” på skærmen og dels er kamera-app’en blevet lidt mere avanceret.
Før skulle man tænde, låse op, finde kamera-app og SÅ kunne man tage et billede.
Fra og med iOS5 kan man fotografere direkte fra forsiden, allerede før telefonen er låst op.
Endvidere er der kommet et par muligheder for at redigere billederne – såsom at fjerne røde øjne, beskære osv. men ikke noget man besvimer af glæde over
Rygter
Noget ved navn “Assistent” ser ud til at være rygtesmedenes hotteste emne lige nu.
Iflg. jungletrommerne er “assistent” en kunstig intelligens i iOS5, der gør det muligt for dig at snakke til din iPhone og give den kommandoer såsom at du kan diktere en email, oprette kalenderaftaler blot ved at sige “Føj til kalender, tirsdag d. 4. oktober, husk at se Keynote kl. 19 dansk tid” osv.
Grundlægger af Living Smart TV og vært i udsendelserne. Underviser og foredragsholder. Født i 1970, far til 4, bosat i Vejle og hovedsageligt interesseret i hvordan moderne teknologi kan bruges på "den smarte måde" i hverdagen.
-
http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund
-
Henrik Bruun-Petersen
-
Niki V. Wacherhausen
-
http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund
-
Niki V. Wacherhausen
-
-
