Hvad betyder det at jailbreake iPhone, iPad og Apple TV og hvordan gør man?

Jailbreak betyder "at låse din Apple-enhed op" til at kunne nogle af de ting, Apple ellers har spærret af.
Mange nye brugere af Apples iPhone, iPad og Apple TV er nysgerrige efter hvad betyder, når man snakker om at jailbreake men ikke mindst også hvorfor man gør det og hvordan man jailbreaker eks. en iPhone.
Lad mig slå fast med det samme: personligt synes jeg jailbreaking er formålsløst. Jeg synes ganske enkelt ikke fordelene står mål med det arbejde, der er i dels at gennemføre jailbreak og dels at vedligeholde det.
Hvad er jailbreaking?
Udtrykket “jailbreaking” – eller på dansk “at stikke af fra fængslet” er opstået fordi Apple siden iPhone 1 blev udgivet i 2007, har sat en masse regler og afgrænsninger op. Set med Apples kasket på, sker dette for at Apple kan sikre at vi får den bedst mulige oplevelse med det pågældende udstyr.
Når man jailbreaker, betyder det at man fjerner nogle af Apples indbyggede begrænsninger.
Hvorfor jailbreake?
Ved at jailbreake dit udstyr får du ekstra muligheder.To klassiske eksempler er:
- Ved at jailbreake din iPhone og iPad, kan du få adgang til at installere apps, som Apple ikke har godkendt. Det kan eks. være apps der gør det muligt for dig at bruge Facetime videosamtale via 3G, hvor Apple kræver wifi-forbindelse for at bruge FaceTime.
- Ved at jailbreake Apple TV, får du eks. mulighed for at streame film fra din NAS, hvor Apple som standard ikke ønsker at du skal afspille fra nogen netværksharddisk men kun direkte fra enten Internet eller en computer. Det kan også være for at kunne benytte nogle af de fil-formater, som Apple TV ellers ikke kan benytte.
Hvordan jailbreaker man?
Man jailbreaker på forskellige måder og det er ikke formålet med denne artikel at være en decideret guide til det – der sker så meget og så mange ændringer hele tiden, at du selv bliver nødt til at læse op på de seneste tricks – det er en del af det her “katten efter musen” eller “politi og røvere” som du bliver nødt til at acceptere, hvis du vil jailbreake dine enheder.
Som hovedregel går man enten ind på et website eller installerer noget software på sin enhed, som så låser den op. Man snakker her om tethered og untethered jailbreaking. Tethered er via kabel (dvs. du eks. sætter din Apple TV til din computer via kabel og overfører jailbreak-softwaren) eller untethered, som er uden kabel med eks. via et website på nettet.
Når man så har jailbreaket eks. sin iPhone, kan man besøge de uofficielle appstores (såsom Cydia), der har apps, som Apple ikke vil godkende og på Apple TV har man mulighed for at installere Plex, XMBC osv. for flere funktioner til hjemmebiografen.
Pingback: Jailbreaking the Apple TV | TrendSurfer