Sådan får man sine film til at fylde “lidt nok” på iPhone og iPad

AnyDVD, PavTube og Handbrake er mine foretrukne værktøjer til at lægge film ind på computeren og videre til AppleTV, iPad og iPhone
Det er mere og mere normalt at man udstyrer ungerne med alt lige fra iPod Touch over iPhone til iPad på bagsædet af bilen, når man kører på ferie – det er glimrende underholdning og ungerne skifter lystigt mellem at se film, høre musik, spille, lege med apps osv. men de fleste af os har et budget, som ikke gør det muligt at købe topmodellerne med uanede mængder plads og derfor løber vi hurtigt tør, når vi begynder at lægge film ind.
Jeg har selv brugt lidt af påskeferien på at tanke ungernes iPads op med nyt indhold og i stedet for film, har jeg købt nogle serier til dem. Eks. alle afsnit af Rasmus Klump til Milo eller Sebastian Kleins dyreudsendelser fra DR. Desværre fylder det så voldsomt meget mere end film – eks. varer Nissebanden I Grønland 12 TIMER og fylder derfor tilsvarende mere data end en 90 min. film!
Selv i det jeg opfatter som lav kvalitet, fylder 3 DVD’er med Rasmus Klump eller 3 timer med Klein let 15-20 gigabytes og det er alt for meget i forhold til den plads, de har tilgængelige.