kenneth wedmore lund

Guide: Living Smart TV på FlipBoard

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page
Living Smart TV på Flipboard

Få nye tips & tricks, anmeldelser og udsendelser fra Living Smart TV direkte ind på dit FlipBoard sådan her!

Flipboard er en af mine yndlings apps til iPhone, iPad og Android – virkelig en fantastisk lækker og visuel måde at læse nyheder på!

Ideen med Flipboard er at du tilføjer forskelligt indhold (eks.RSS-feeds fra de sites, du følger) og så kan du let bladre rundt i dit indhold.

Flipboard er netop kommet til Android og i dag fik jeg et tip fra Patrick Culleton (Twitter@cullydk), som er trofast Living Smart seer – ved at følge Patricks guide her, kan du tilføje Living Smarts nye artikler og udsendelser til dit Flipboard.

Hvis ikke du allerede HAR hentet Flipboard, så skal du først lige gøre det her:

Tips og tricks til din iPad

Jeg har i øvrigt skrevet en gratis ebog med tips til hvordan du får mere ud af din iPad – download den her :)

Dernæst, når du logger ind, så sørg fra starten for at oprette dig som bruger, for så kan du have samme Flipboard-setup på eks. både din smartphone og din tablet.

Herpå skal du tilføje de forskellige “kanaler”, som Flipboard kalder dit indhold. Der er en hel masse spændende kilder, såsom de store, amerikanske sites vi i forvejen er mange, der følger med på, men du kan også tilføje dit eget indhold.

Det gør du via Google Newsreader og hvis ikke du har sådan én, så er det ganske let – du går blot ind på http://www.google.dk/reader/view/

Det bør du under alle omstændigheder have, for det er utrolig fedt at kunne få nyheder serveret automatisk uden selv at skulle drøne rundt på nettet efter dem hele tiden.

I din Google Newsreader tilføjer du så Living Smart TVs RSS-feed ( http://www.livingsmarttv.dk/feed/ ) og derpå skal du ind i Flipboard.

Her “dupper” du på på MORE-feltet og vælger at tilføje din Google News-reader sådan her:

Herpå får du så alle dine nyhedsfeeds ind, så hvis du har flere og du gerne enten vil nøjes med Living Smart TV eller blot gerne have Living Smart TV som et direkte valg / favorit, skal du blot duppe på din Google Reader-flise i Flipboard og i toppen duppe på Google Reader. Så får du en dropdown-menu hvor du kan vælge FEEDS AND FOLDERS og dér vælger du så bare Living Smart TV og vupti kører det :)

 

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    I princippet må det også virke med nyeste forumindlæg – her skal I så blot tilføje http://www.livingsmarttv.dk/forum/rss/forums/1-living-smart-forum/ sin feed ;)