Den virkelige – og ubehagelige – forklaring til faldet i iPhone salg
Apple har netop afholdt deres såkaldte “earnings call”, hvor de dels frigiver kvartals-regnskabet og dels svarer på spørgsmål fra bla. Wallstreet om kommende produkter.
Det er noget der følges tæt i mange medier, da det ikke blot har været en god historie med rekord på rekord ind til nu men også fordi Apple har tradition for at fortælle os, hvad de IKKE vil fortælle os om kommende produkter. Denne gang var ingen undtagelse og Apple kom denne gang ind på hvor meget (både godt og skidt) de mange rygter om kommende produkter er et “hund og kat” forhold for Apple.
I bedst fald giver rygterne Apple en masse gratis reklame men i værste fald ødelægger de salget – bla. skuffede iPhonesalget med henvisning til at mange rygter om iPhone 5 får køberne til at tøve. Eller gør de nu også det?
iPhone 4 salget daler pga. rygter om iPhone 5
Apple siger, at de mange rygter om iPhone 5, har fået salget af iPhone 4 og iPhone 4s til at falde.
Det synes jeg dog godt man kan forholde sig en smule kritisk til, for os, der følger rygterne er en minimal del af den samlede mængde kunder. For hver gang der er én af os, der sidder og følger nyhederne og ved alt om megahertz, cpu, nye stiktyper osv., går der måske 500 – eller 5.000 ? – helt almindelige kunder rundt derude. Kunder, der er bedøvende ligeglade med om der er noget nyt på vej – måske – engang – måske – senere på året – måske – som bliver en revolution…… måske.
Hell, mange køber / bruger stadig iPhone 3Gs og er GLADE for den.
At Apple henviser til at rygterne har fået faldet af iPhone til at falde så drastisk, at det ødelægger endnu et rekordsalg af iPhone, vil jeg derfor gerne stille mig en smule mere tøvende overfor, end de mange blog der bare har ædt dén forklaring råt.
Den måske mere ubehagelige forklaring
Det er nu, fanboys står af – eller ser rødt og skriver et langt svar her om at Apple er magisk osv.
For alle os andre, der godt kan se tingene lidt i perspektiv, lad os nu være ærlige og sige, at måske (MÅSKE?) kunne det faldende salg også forklares med, at den nuværende iPhone er 2 ÅR gammel. Ja, den er opdateret lidt undervejs, men i langt, langt de flestes øjne er iPhone 4 og iPhone 4S nu en telefon, der har været på markedet i 2 år og derfor tror jeg vi har en kombination af at de, der vil have en, HAR købt den……. og
Jeg tror ikke at rygterne om iPhone 5 koster særlig meget salg for de af os, der allerede NU går op i iPhone 5, er “first movers” og tech-nørder, som jo allerede HAR købt iPhone 4. For LÆNGST. Dermed mister Apple ikke noget salg til os, for vi ville jo alligevel ikke have købt (endnu) en iPhone 4 nu her.
Den ubehagelige forklaring på faldet i salg af iPhone 4 skal derfor nok nærmere findes i at produktet forlængst er “over due” – iPhone 4 havde sidste salgsdato for et år siden, hvor Apple valgte blot at peppe den lidt op og koge en 4S-suppe på den.
Verden udenfor står ikke stille og der går nærmest ikke en måned uden at der kommer endnu en rekord-vild Android telefon på markedet og selvom det så er helt i den anden grøft og for meget af det gode, så er tiden hvor Apple kunne nøjes med at opdatere iPhone med 2 års mellemrum, nok ved at være for LIDT af det gode
Jeg tror derfor at den virkelige – og i nogles ører ubehagelige – forklaring på salget i iPhone 4 og iPhone 4S ganske enkelt er, at produktet er over sidste salgsdato.
Koger man suppe på den samme sten længe nok, så bliver suppen tynd. End of story.
Hvad tror du ?
-
http://twitter.com/lennarddk Peter Lennard Larsen
-
KasperGN
-
http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund
-
Bo Christiansen
-
http://twitter.com/LN2VIOLN2 Matthias Hansen