kenneth wedmore lund

Computerskolen 1 – computerundervisning for ældre borgere

Decrease Font Size Increase Font Size Text Size Print This Page

computerundervisning for begyndere

Husk at du kan få den første i serien gratis som prøve ved at ringe til Anette Lund på 25 13 87 80

Computerskolen er en række tv-programmer med computerundervisning, målrettet ældre borgere, som har brug for at blive hjulpet godt igang med at bruge computeren til de mange forskellige gøremål, som computerne faktisk er rigtig gode til.

Personligt er så jeg heldig at være født i 1970 og derfor voksede jeg op med computerne som en naturlig del både af min barndom og efterfølgende har jeg faktisk brugt computere både privat og på mit arbejde lige siden. Ligesom mange ældre tænker, at computerne er uvedkommende for dem, ja så ville jeg faktisk have tæt på umuligt ved at forestille mig en hverdag uden computere og internet.

Så heldige er vi bare ikke allesammen – mange, specielt de ældre i eksempelvis min egen familie, har set computerne som noget moderne som gamle mennesker slet ikke havde brug for. Moralen har været at man har klaret sig fint hidtil og mange tror slet ikke at det er let at lære at bruge en computer men verden udenfor ændrer sig rigtig meget og i dag er det ikke længere frivilligt om man har lyst til at lære at betjene en computer – mange helt almindelige, daglige gøremål KRÆVER faktisk i dag at du eksempelvis kan finde ud af at bruge Internet. Der er behov for computerundervisning for begyndere.

Jeg har i mange år selv været rigtig glad for at kunne motivere også vores ældre generationer til frivilligt at få smag for at bruge computerne igennem mine ugentlige computerudsendelser på TV men for nyligt har lovændringer gjort at alle – mere eller mindre frivilligt – i dag bliver nødt til at sætte sig ind i hvordan man BRUGER en computer.

I dag kan man eksempelvis ikke længere kontakte det offentlige via telefon eller ved personligt fremmøde på samme måde som tidligere, for i dag skal alt foregå elektronisk. Du kan faktisk hverken søge eller få udbetalt forskellige ydelser og tilskud uden at det på en eller anden måde involverer dig og en computer.

Ældresagen har for nyligt oplyst at mere end 400.000 ældre medborgere derfor nu er kommet i en situation, hvor de – her og nu – bliver nødt til at sætte sig ind i hvordan man bruger en computer og specielt i forhold til Internet.

Udsendelserne i “Computerskolen” er indrettet sådan at jeg i den første udsendelse starter op med at fortælle om nogle af de mange positive og spændende ting man kan, når man lærer at bruge en computer – og selvom det måske lyder som en kliche, ja så ER det faktisk slet ikke så svært, hvis bare man sætter sig for at man gerne vil og hvis går til opgaven med et åbent sind.

I starten er det selvfølgelig uoverskueligt, ikke mindst på grund af de mange fremmedord som browser, email, facebook, chat, nemiID osv. – men i løbet af serien her, vil jeg afmystificere dem én for én – og i den første udsendelse fokuserer vi på selve maskinen, for hvad ER en computer egentlig og hvis vi nu vil købe en, jamen hvilken type skal det så være og hvad er det egentlig vi skal sørge for at få købt for at komme godt i gang?

I denne udsendelse vil jeg vise de forskellige typer af computere samt fortælle noget af det tilbehør og ekstraudstyr du helt naturligt kommer til at stifte bekendtskab med.

I næste udsendelse skal vi se på Kolding Kommunes internethjemeside, så du både får en ide om hvad det ER for nogle områder og opgaver, der foregår let og smart via internet!

Hvordan kommer du videre nu?

Computerskolen er udsprunget af undervisnings-DVD’erne “Kickstart Din Computer”, som pt. består af 5 DVD med grundlæggende undervisning i email, internet, facebook, nemID, netbank osv.

Husk at du kan få den første i serien gratis som prøve ved at ringe til Anette Lund på 25 13 87 80.

UdsendelseEmneKlik her for at se udsendelsen
#1Undervisning i selve computerenUdsendelse #1
#2Undervisning i Internet og hjemmesiderUdsendelse #2
#3Undervisning i NemIDUdsendelse #3
#4Undervisning i Borger.dkUdsendelse #4