computerundervisning for ældre

Mægtig imponeret over Apple TV

24. oktober 200955 Comments

AppleTV mediecenter (karakter 4 ud af 5)

For nogle år siden lancerede Apple deres såkaldte AppleTV, som måske er deres mest (eneste?) produkt, der jævnligt får skældud af selv Apple-fans.

I starten var folk forundrede over hvad boxen egentlig kunne og sidenhen har man været efter Apple for ikke at give boxen muligheder nok.

Lad mig lige kort forklare hvad den kan: det er en netværksboks man sætter til sit tv, som så kan streame indhold fra alle ens andre computere. I princippet er det en netværksharddisc med tv-udgang.

Det lyder jo heller ikke som den store revolution og mange andre producenter laver noget lignende, men prøv at se med her hvorfor jeg er så begejstret for den!

Jeg må sige, at når et produkt kan være SÅ udskældt og “uforstået” som AppleTV og samtidig være SÅ super fedt et produkt – så siger det altså noget om Apple!

Dvs. al den musik, alle de billeder, videoklip osv. man har liggende rundt omkring på husets computere, bliver automatisk synkroniseret over på AppleTv så man kan se / høre indholdet på sit tv.

Det øverste “lag” man ser, når man snakker om eller når man bruger AppleTV er naturligvis, at man kan se de film og høre den musik, man har på sit netværk. På en måde er den en forvokset iPod med tv-stik på :)

I vores tilfælde har Pip og jeg sammenlagt vel over 20.000 musiknumre og mindst lige så mange fotos på hver vores computer – men hvor tit hører og ser vi det fælles? Sjældendt!

Alt det hele er nu syncroniseret over på AppleTV også – dvs. at det ligger på vores respektive computere men nu også samlet på AppleTV så vi kan se og høre det på fjernsynet i stuen.

Det er mægtig smart og jeg må sige at jeg skulle se det i virkeligheden før jeg fangede HVOR smart det faktisk er – for nu får vi glæde af alt det musik og alle de fotos vi har.

Det er hele forskellen og det er en typisk Apple-forskel. Teknisk set er det jo “lige ud af landevejen”, men det gør at man får mere GLÆDE.

Det næste lag – og som nok er det jeg er mest imponeret over – er dens mulighed for at gå på nettet. Ikke ment som at man skal sidde og surfe på den, men den arbejder let med eks. YouTube og podcasts.

Mange af DRs og TV2s programmer lægges ud som podcast – dvs. man på AppleTV kan abonnere på dem, så frem for at optage dem når de sendes, får man dem leveret til sin “inbox”. Det samme gælder de tv-optagelser man selv laver – jeg købte forleden et TV-modul til den kommende iMac vi sætter op som køkken-TV / computer og det, den optager, kopieres helt automatisk over på AppleTV ind til det er set (når det er set, gemmes det blot på selve iMac’en).

Og at man let kan se YouTube på den er genialt – det kan jeg ikke engang på vores “årsløns-dyre” B&O TOPMODEL tv fordi den kun har 512 mb ram og derfor hakker så meget i afspilningen, at det ikke fungerer i hverdagen. YouTube har jo ALT og jeg vil faktisk tro at jeg i gennemsnit søger og ser en fil hver dag på YouTube. Man snakker lige om noget musikudstyr og vupti tjekker man 4 videoanmeldelser ud på YouTube. Man snakker om en plante i haven, en bil eller vil bare høre et gammelt 80er hit – og finder det lige på YouTube.

Det tredie lag er betjeningen – det er sindssygt simpelt. Der er en lille fjernbetjening med og på trods af alt det den kan, så er der 6 knapper. Frem / tilbgage / op / ned / start-stop / menu ……… that’s it. Prøv at gøre det mere simpelt og tilgængeligt!? :)

Man kan også fjernbetjene den via iPhone – man installerer bare programmet REMOTER og vupti kan man styre alt på AppleTV også :)

En af de ting AppleTV fik kritik for, var at den af Apple var begrænset til nogle bestemte filformater og – lidt ligesom mht. B&O – at man ikke kan “pille” nok. Apple (og B&O) vil gerne styre brugerne, så de ikke kan lave for mange fejl og AppleTV er derfor begrænset på en række punkter, hvor man eks. med et PC-baseret mediecenter kan pille meget mere og lave tilsvarende mange flere ulykker. En anden ting har også været at harddiscen i de første modeller var lige lille nok med eks. 40 gb. Alt det er muligt at ændre på – for det første kan man nu sætte ekstra harddisc til og man kan hacke AppleTV med en ny systemsoftware som man kan downloade fra http://www.atvflash.com/ som “låser” AppleTV op til at kunne håndtere mange flere filformater osv.

I skrivende stund koster den største AppleTV med 160 gb harddisk kun 2.000 kr. og for den ekstra brugsværdi og mere glæde man får, så synes jeg den ligger lige til højrebenet.

Filed in: ComputerLyd & TVMusik
Tagged with:

  • admin

    Efter at jeg nu har brugt det nogle dage må jeg sige, at jeg faktisk er endnu mere imponeret. Jeg ser en masse spændende podcasts som jeg aldrig ville have fået set. Jeg har set en masse billeder og “lysbilledshows” jeg heller aldrig ville have fået set. Jeg synes det er et rigtig godt eksempel på at Apple er gode til at tage den samme teknik, som “alle andre” men så gøre det på en måde der bare VIRKER og tilføjer VÆRDI til ens liv – hvor er det fedt – tænk at man kan få så meget merværdi for 2.000 kr!

  • Jens

    Hej

    Har du prøvet atvflash på din Apple TV. Jeg tænker også på at købe en men den har langtfra nok plads bare til min musik allene.

    Jens

  • admin

    Hej Jens

    Nej men der er en glimrende podcast om det her: http://www.screencastsonline.com

    Jeg kan godt se pointen i at pladsen hurtig bliver trang og at man derfor kan have stor glæde af at udvide med mere hardisk-plads.

    Ved du godt at MacMini er perfekt til mediecenter og slår AppleTV på næsten alle punkter? Det er der også 2-3 gode podscasts om på linken lige før :)

  • Morten

    Hej

    Ser ud til at du er gået samme vej som jeg påtænker at gøre.

    Når du skriver om podcasts fra tv2 og dr, mener du så også de afsnit af diverse tv serier (som et eksempel) som de lægger ud? Eller mener du radioudsendelser? Hvis det er førstnævnte så er der jo genialt.

    I øjeblikket kan man jo ikke leje film via Appletv, men jeg spekulerer på om jeg ville kunne leje en film (fra tv2 sputnik, for eksempel) via en Mac, og streame den til mit tv via Appletv. Eller er det ikke muligt?

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Morten

    Ja, det er også video :) Jeg følger eks. Se Ein Ding og TroldSpejlet, som så hver uge blot ryger direkte ind på AppleTV.

    Du KAN også gøre det med radioudsendelser :)

    Du kan sagtens streame fra andre sites – det kræver dog nok bare at du “åbner” din AppleTV med eks. ATVflash som du kan se her: http://www.kennethlund.dk/2009/12/appletv-sadan-far-du-boxee-ekstern-hd-og-alle-filmformater-til-at-køre-pa-din-apple-tv/

  • Morten

    Lyder fint.

    Men jeg tænker især på sider, hvor man skal betale for leje af film. Dvs jeg skal ind og taste navn, kortnr etc. Det antager jeg, at man ikke kan gøre via AppleTV, heller ikke med ATVFlash. Eller tager jeg fejl?
    Hvis man ikke kan, var min ide at leje filmen på min Macbook, få den streamt til min MacBook, men kan man så streame den videre via AppleTV?

    Et andet spørgsmål, når man kører ATVFLash på sin AppleTv, ligger de nye funktionaliteter som menupunkter i den originale menu, eller er det mere end kompliceret som så?

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Morten – tak for kommentaren :)

    Jeg har ikke selv prøvat at leje film online, men da ATVflash lægger en helt alm. browser på AppleTV, kan den gøre det samme, som du ville kunne med en PC eller lign. Dvs. også indtaste navn, kortnr. osv. som du nævner :)

    Du kan også fint streame på den måde du nævner – det er sådan jeg gør !

    De nye ting, såsom Boxee på AppleTV, kommer i menuen, ja – dvs. du får bare et par menupunker mere end standard men det er lige så simpelt, synes jeg (altså på en god måde) :)

  • Pingback: Brugerundersøgelse blandt Drobo-ejere: vi sparer tid og penge - Kenneth WedMore Lund

  • Casper

    Hej,
    Jeg har netop købt sådan en hjem fra USA. Denne får jeg dog først leveret i starten af næste uge. I den forbindelse håber jeg du muligvis kunne hjælpe med et par spørgsmål omkring denne:)

    - Er det muligt udelukkende at have nogle film liggende på ATV´et uden at have dem på mac´en? (Fordi jeg har en macbook alu, men ville helst undgå at have alle film liggende i itunes på computeren). Eller skal man have dem på computeren for at kunne se dem?

    På forhånd tak for hjælpen.
    MVh
    Casper

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Casper

    Skide godt – du bliver super glade for den!!!

    Du kan sagtens kopiere filerne over på ATV og det gør jeg også nogle gange fordi det er lettere eks. for min datter at starte film der ligger PÅ ATV’en og ikke skal hentes via netværk.

    Du flyver bare filerne over med eks. FTP :)

  • Casper

    Glæder mig også til at modtage den:)
    FTP? Uddyb gerne:)?

  • Kenneth WedMore Lund

    FTP betyder at du kopierer filerne over :) (“File transfer protocol”)

  • Casper

    Okay det lyder godt:) Jeg har også en masse film som er blevet rippet og jeg vil ligge over på, men vil også gerne have lagt undertekster over(srt. filer) Har du erfaring med dette?

  • Kenneth WedMore Lund

    Ja hvis du bruger Boxee kan den selv lægge tekster på live !

  • Casper

    Okay, det vil jeg få kigget på så. Men skal lige have købt ATV flash til den også kan jeg vel gøre, ihvertfald mange tak for hjælpen:)

  • Casper

    Har lidt problemer med at få lagt aTV flash på, grundet USB stikket. Præcist hvilket anvendte du? Hvor mange gb og mærke?

  • Kenneth WedMore Lund

    Det gik superlet for mit vedkommende, Casper, så jeg er skisme lidt i tvivl om hvad der kan drille dig.

    Jeg tror min usb-stick var på 1 gb, men jeg har skiftet den siden, så jeg kan desværre ikke tjekke.

    Hvad gør du helt præcist?

  • Casper

    Jamen jeg kan sagtens få lagt flash over på min usb pen, men den registrerer den overhovedet ikke når jeg kommer den i usb stikket i apple TV´et. Har set det er et meget velkendt fænomen(står blandt andet meget om det på atv flash egen side:) Så nu har jeg bestilt et sandisk cruzer, fordi de anbefaler dette. Så håber dette kan virke, for alt andet spiller nu og er igang med synkroniseringen:)

  • Stefan Jacobsen

    Man kan også bruge en AirPort Express til at spille Mac’ens lager af musik og film via stereoanlæg og TV. Den ahr jo udgange til begge medier.

    Hilsen Stefan

  • Michael

    Hej!

    Er det muligt at se LIVE tv på en appleTV boks?

    Jeg bor nemlig på landet og er godt træt af kun at kunne vælge viasat eller canal digital

    Hilsen Michael

  • Kenneth WedMore Lund

    Ja, lige præcis – du skal bare følge det her: http://www.kennethlund.dk/2009/12/appletv-sadan-far-du-boxee-ekstern-hd-og-alle-filmformater-til-at-k%c3%b8re-pa-din-apple-tv/

    Så kan du eks. se Sputnik og DR webtv eller YouSee/TDC webtv, hvis du har dét :)

  • Michael

    OK, så bare lige nogle opfølgende spærgsmål!!! Det kan godt være at jeg ikke helt er med, men prøver lige at forstå det.

    Altså Sputnik og DR kan jeg se, ligesom hvis jeg var på computeren. Men jeg har ikke mulighed for at få YouSee/TDC webtv, der hvor jeg bor…. Tror jeg altså, for jeg kan ikke få det der HomeTrio hos tdc.
    Men hvad med Tv3 og mange af de andre kanaler, for selv om jeg er træt af canal digital og viasat, så kan jeg nok ikke helt undvære dem!!!

    Håber det gav mening??

    Hilsen Michael

    PS. jeg syntes det er fedt, af der er folk som investere tid på at skrive de her forskellige artikler. Stort tak herfra!

  • Casper

    Det der FTP, Kan simpelthen ikke finde det i menuen efter jeg har installeret ATV flash? Hvor ligger det henne i din menu:)?
    På forhånd tak for hjælpen:)

  • Thomas

    Hej.

    Jeg har købt mig en Apple TV, og installeret aTV. Formålet er at erstatte min
    Squeezebox.

    Målet er at jeg vil have alle mine Flac-filer liggende på Apple TV (eller
    USB-harddisk), og kunne styre dem med min Itouch uden at skulle tænde for fjernsynet.

    Imidlertid har jeg problemer med både at kunne styre med Itouch, og høre Flac. Jeg kan begge del, men hver for sig…

    Er der nogle her der kan hjælpe mig med én af følgende muligheder:
    1) Få Apple TV’s afspiller til at kunne afspille Flac (Apple’s afspiller virker fint sammen med min Itouch)
    2) Få min Itouch til at kunne fjernstyre Boxee (Boxee afspiller fint mine Flac-filer)
    3) En tredje mulighed?

    Jeg håber nogen kan hjælpe mig.

    Mvh.

    Thomas

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Thomas

    Jeg har skrevet lidt om Flac her: http://www.kennethlund.dk/2009/10/hvordan-far-man-flac-musik-filer-ind-i-itunes-pa-apple-mac-snowleopard/ men jeg ved ikke om du bruger PC eller Mac?

    Når du køber en AppleTV, kan den som udgangspunkt kan den ikke spille FLAC og så skal du igennem den konvertering, jeg lige linkede til en post omkring.

    Til gengæld er du helt på rette spor, når du har via lidt “hacking” har lagt ATVflash på din AppleTV, for som du kan se på http://www.atvflash.com/product_info.php?products_id=27 så har du dermed mulighed for at afspille “alle” filtyper, inkl. FLAC direkte på din AppleTV.

    Mht. til at bruge din iPod Touch til fjernstyring / remote, henter du bare programmet “Remote” på AppStore :)

    Hjalp det dig lidt videre? :)

  • Thomas

    Tak for dit svar.
    Jeg har lige købt den store medarbejderpakke der også inkluderer en Imac. Fed maskine, men kors hvor er jeg dum til Mac. Jeg er erfaren PC bruger, men savner forfærdeligt højreklik, joblisten og faner i browseren. Det findes sikkert, men jeg aner ikke hvor… Skal have købt Apple for dummies…

    Har samme ambition som dig om at lade alt fil+musik være styret af Apple.

    Da jeg også er lydfreak, vil jeg ikke gå på kompromis med Flac.

    Jeg kan nu spille flac på Boxee, men så kræver det at tv’et er tændt. No good.

    Jeg har installeret Apple’s remote som du skriver (og i øvrigt også Boxee remote). Men disse to remotes lader mig ikke se titler mv. fra Boxee på min remote.

    Det jeg helt ville var kun at bruge Apple TV’s afspiller, og derfor droppe Boxee. Det kræver så at Apple TV’s afspiller kan håndtere flac. Som jeg læser dine beskrivelser skulle det være muligt med Fluke. Har installeret, men kan ikke få det til at virke.

    Hvad har jeg gjort:
    1. Installeret jvf. link
    2. I Itunes på imac peget på mit netværksdrev (Synology) vha. “føj til bibliotek”
    3. Flac importeres fint i iTunes på imac, og jeg kan spille dem på Imac’en. Men jeg kan ikke finde dem på Apple TV.
    4. Synkronisering af Apple TV står på automatisk

    Hvad kan du anbefale mig at prøve?

    Mvh.

    Thomas

  • Kenneth WedMore Lund

    Højreklik – hvilken mus har du da? Kan det være du bare ikke har slået højreklik TIl under INDSTILLINGER => mus = :)

    Faner i browseren er der også uanset om du bruger Safari, Chrome eller FireFox, så jeg kan ikke lige sige hvorfor du evt. ikke ser dem :)

    Joblisten……….. hvis du mener liste over kørende programmer, så er det bare at holde CMD (museums-tegnet) tasten nede og trykke TAB-tasten ligesom på pc ;)

    Umiddelbart ville jeg faktisk anbefale dig at blive mere “dus” med din Mac før du går i gang med Flac :) Det er ikke ment uhøfligt, men det virker bare som om du lige nu har nok udfordringer med at lære selve Mac’en at kende og at du kun gør ondt værre ved at hoppe ud i næste “level” med hacking og ændringer :)

  • Thomas

    Se, der lærte jeg allerede meget.

    Højreklik var slået fra, så nu virker det hele (faner mv….) :-) Takker.

    Jo, jeg skal da have lært Imacen bedre at kende, men ville nu frygteligt gerne kunne høre musik imens … :-)

    Jeg skal bare lige have synkroniseringen til at virke… :-)

    Tak for hjælpen indtil nu…

    Mvh.

    Thomas

  • Jesper

    Hej Kenneth

    Jeg har lige et par spørgsmål ang. Apple Tv som jeg håber du kan hjælpe mig med.

    Jeg vil gerne have lyden fra Apple Tv til et anlæg/højttalere og til mit tv.
    Samtidigt vil jeg gerne have lyden fra tv’et til anlæg/højttalerne.

    Ideen er at jeg kan høre mine sange fra Itunes uden at have mit TV tændt, men samtidigt vil jeg gerne have lyden fra tv’et ud af højttalerne hvis jeg f.eks skal se en film via Apple TV.

    Er det muligt at smække et par højttalere direkte til Apple Tv og Tv’et? Eller skal man have en forstærker/anlæg imellem?

    Hvad er den bedste (og billigste) løsning?

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Jesper – tak for dine spørgsmål, som faktisk er vældig relevante!

    Nu skal du høre:

    Mange bruger AppleTV til lydstreaming fordi det i princippet virker ligesom eks. Sonos, hvor du kan streame din iTunes musiksamling direkte ud til dit anlæg via AppleTV.

    Jeg har sat MIT AppleTV sådan til, at der er HD-kabel op til mit tv (til film med billede og lyd) og et lydkabel over i min forstærker (til lydstreaming).

    Så fungerer det nemlig netop som du vil have det hvor du hele tiden får den gode lyd fra anlægget :)

    Lydudgangen på AppleTV er en såkaldt “line-udgang” og ikke en forstærket/aktiv udgang. Dvs. du skal have en forstærker mellem AppleTV og dine højttalere med mindre dine højttalere har indbygget forstærker :)

  • http://www.chrisc.dk Ckrill

    Joblisten som der efterspørges findes sådan: cmd+alt+esc
    Du kan også bruge spotlight og søge efter “Aktivitetsovervågning”, for en mere uddybende liste! Aktivitetsovervågning kan også findes her: Programmer–>Hjælpe Programmer–> Aktivitetsoervågning

    Og, angående afspilning af FLAC i Boxee, så er den remote app du har ikke til Boxee. Du skal have denne her: (som i øvrigt er RIGTIG lækker støbt) http://itunes.apple.com/dk/app/boxee-remote/id305171838?mt=8

    Jeg har pt ingen erfaring med TV, men jeg interesserer mig for det [:
    Jeg overvejer også selv at investere, men for mit vedkommende er 160GB ikke nok så jeg ender nok i en Mini, hvis de kommer med HDMI udgang som rygtet siger.

  • Erik Gade Sørensen

    Hej Kenneth.

    Først og fremmest tak, for en rigtig god hjemmeside!

    Jeg har for par måneder siden købt et stk. atv. og den er jeg über glad for. Jeg har lagt ATVflash ind på den. Mit spørgsmål er så, jeg kunne godt tænke mig at se tv2 sputnik og DR enten via firefox eller couchsurfer. Men der skal et sliverlight plugin til før man kan se disse kanaler, men er det overhovedet muligt og hvordan gør man det lettest?
    Jeg har søgt på nettet, og jeg synes at nogle foreslagene ser meget tekniske ud, og dermed ud over min tekniske snilde og tålmodighed. :)

    På forhånd tak.
    MVH. Erik

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Erik – tak for de rosende ord :)

    Så fik vi garanteret svaret på hvorfor Morten i http://www.kennethlund.dk/2009/12/appletv-sadan-far-du-boxee-ekstern-hd-og-alle-filmformater-til-at-køre-pa-din-apple-tv/comment-page-1/#comment-309 ser en blå “legoklods” på skærmen – det må skyldes det manglende Silverlight, mon ikke??

  • Erik Gade Sørensen

    Det har du ret i!! :)

  • Kim Christiansen

    Hej Kenneth, super fed side og nogle gode anmeldelser. Er selv igang med at gå fra B&O, og over i Apple & Sonos verden. Har et par spørgsmål til dig, som jeg håber du kan hjælpe mig med.
    Har lagt alt min musik over på mit Apple TV, og vil gerne dele dette rundt i huset.
    Jeg påtænker at starte med at indkøbe Sonos 5 til 1 salen og styre alt min musik via min IPhone som fjernbetjening (SONOS APP) hertil. Dette burde være en løsning der fungere ikke ? for at sikre mig at SONOS S5 blot skal tilsluttes en strømkilde, forstår jeg det sådan at jeg skal indkøbe en SONOS BR 100 Zonebridge som jeg tilslutter til min nuværende trådløse router, herefter har jeg skabt mit eget SONOS WIFI, og jeg kan herefter udbygge trådløst startende med indkøbet af en SONOS S5 ? hilsner Kim.

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Kim – ih, tak for roserne :) Det glæder mig at du kan bruge bloggen :)

    Mit eget eksempel er meget lig dit – jeg skiftede et “husfuld” B&O ud med henholdsvis AppleTV og Sonos.

    Din løsning er helt super, men jeg skal lige være sikker på at du er med på hvor filerne skal ligge:

    Nogle tror at Sonos afspiller filerne eks. fra AppleTV, men sådan er det ikke. AppleTV er egentlig bare en delvis spejling af dit iTunes-bibliotek :)

    Sonos læser filerne fra dén computer / disk du bruger til at lægge filerne over på dit AppleTV. Dvs. det skal enten være en computer, som står tændt “hele tiden” (altså når du skal bruge Sonos) eller også skal du have dit iTunesbibliotek liggende på en NAS, som Sonos så “spiser” fra.

    Jeg har alt Sonos-udstyr (både S5, de forskellige zoneplayers, controllers osv.) og jeg vil sige, at med mindre du VIL have lyd ud på dit anlæg, så er S5 altså at foretrække i DAGLIG brug fordi de selv tænder og slukker. Jeg har eks. en Z90 zoneplayer på mit stueanlæg og det er jo fed lyd MEN kræver også at jeg render og tænder og slukker anlægget. Jeg kan rigtig godt li den såkaldte “party mode” på Sonos, hvor du med ét tryk får lyd ud over hele huset – det kan du ikke hvis din zoneplayer kræver at en forstærker også tændes.

    iPhone er en GLIMRENDE remote til dit Sonos, men prøv at tjek mine anmeldelser hvor jeg sammenligner “praktisk daglig brug” for henholdsvis iPhone, den gratis software til din Mac/pc og de to hardware-remotes (CR100 og CR200) – iPhone er fed ….. i starten:)

    Hvis du har mulighed for at trække et netværkskabel fra din router og over i enten en zoneplayer (som Z90 eller Z100) eller en S5, så kan du spare din zonebridge. Det eneste den gør (ud over at koste hva? 800 kr?) er at lave Sonos’ eget trådløse netværkssignal. Det samme gør Z90/Z100/S5 også gratis, men kræver at de har kabel mellem router og player.

    Jeg har eks. ikke nogen Zonebridge, da min ene S5 bare har netværkskabel over i min router.

    Men altså ………. pas på, for Sonos er fa€*& vanedannende :)

  • Jørgen

    Har også lige købt en Apple Tv, men jeg synes ikke rigtig at jeg kan få Itunes til at finde den på min Imac. Atv kører trådløst via min Time Capsule. Alle mine andre Mac´s fungerer fint via min Time Capsule. Jeg har prøvet alle Apple´s forslag til løsning af problemet, men det hjalp ikke. Har I et forslag???

    Iøvrigt en super fed blog du her har Kenneth :o )

    Dbh fra Jørgen

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Jørgen

    Først, tusind tak for roserne – det er jeg rigtig glad for at høre ;-)

    Dernæst dit problem, som jeg også havde da jeg købte min.

    Nu kan jeg ikke vide om det er af samme årsag, men da jeg har hjemmekontor og lydstudie i kælderen, havde jeg på et tidspunkt mit netværk som to særskilte. Et var via kabel og et andet var via Wifi.

    Her virker det som om AppleTV og værtscomputeren (i det her tilfælde min MacPro) ikke kunne “se” hinanden.

    Jeg løste det ved at sørge for at de begge var på samme netværk – i mit tilfælde simpelthen ved at sørge for at de begge var på samme router :)

    Kunne det også være løsningen i dit tilfælde??

  • Jørgen

    Hej Kenneth
    Mange tak for dit forslag, men det er ikke det der er problemet her, da både ATV og Imac er på samme netværk. Jeg synes efterhånden at jeg har prøvet alt, men kan bare ikke få hul ud til ATV og eftersom Itunes ikke kan “se” den, så kommer jeg slet ikke dertil hvor jeg skal indtaste connect-koden, som ATV oplyser.
    Jeg har prøvet at connecte ATV med kabel til min Time Capsule, men det ændrer heller ikke noget. Undrer mig lidt, for jeg havde ingen problemer med at connecte min MB Air til Time C.
    Hmm…. :o )

  • Kenneth WedMore Lund

    Ja, hmmmmmm……………. (klør mig lidt i nakken)………. :P

  • Jørgen

    Ha ha! Ja det har jeg også gjort det sidste døgns tid :o )
    Er det iøvrigt ikke muligt at sende en E-mail notification når der kommer svar i din blog? Lidt ala Amino osv? Kunne være rigtig godt.
    Er vild med dine anmeldelser og har allerede anbefalet dig vidt og bredt, så bliv endelig ved :o )

  • Kenneth WedMore Lund

    Tak igen :) Jeg bruger bare en standard WordPress-blog og troede egentlig at alle FIK en emailupdate ved nye svar – det kan jeg så regne ud at de ikke gør………… dælens :)

  • Jørgen

    Jeg gør i hvert fald ikke… :o )

  • Anders Vildsø

    Hej Kenneth. Jeg står og overvejer at købe et apple tv. men jeg kan så se, at du skriver, at man i stedet kan bruge en mac mini. Hvad er fordelene og ulemperne ved at købe en mac mini i stedet for et apple tv? Jeg tænker, at filer stadig skal køres over itunes? Kan man åbne en mac mini atv flash? Eller er det måske slet ikke nødvendigt? Jeg håber, du kan hjælpe mig.

    MVH

    Anders

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Anders

    Tak for spørgsmålet – og ja, altså………. da jeg så dit spørgsmål, var min første tanke “hvorfor har jeg dog ikke blogget om dét”, for jeg har netop selv været igennem alle de tanker og jeg har både en AppleTV OG en Mini, så jeg kunne faktisk blive nødt til at lave et indlæg om det!

    Jeg vil sige at det er et spørgsmål om brugervenlighed i alt lige fra tilslutning over software til styring. AppleTV er enormt let, koster det halve af en Mini og har de færdige stik til HD osv. En Mini er en lidt mere fleksibel løsning hvor du eks. ikke (som med AppleTV) behøver at hacke – man kan sige at hackingen med ATVflash netop gøres for at få nogle af de samme muligheder på AppleTV, som man har på Minien. AppleTV er meget tæt på plug’n'play. Sæt til, tænd, vupti så kører det.

    Minien kan lidt mere da det jo er en rigtig computer – dvs. den kan også alt muligt andet end du normalt ville bruge et mediecenter til og i sidste ende er det dit behov, der skal bestemme det. Skal du, kone og børn bare let kunne se en film eller nogle podcasts, så er AppleTV altså MEGAsvær at komme uden om.

    Er du ungkarl med hang til torrents og vil du også bruge den til eks. til at optage med (her er Elgato Eye-TV sindssyg god) og email, Skype og surfing på dit tv, så er Minien bare “spot on”, men den kræver en del mere – eks. er der ikke tv-udgang (ikke engang HD) på en Mini og hvor brugerfladen på AppleTV er ekstremt simpelt via den lille remote (der kan give 5 kommandoer: op, ned, højre, venstre, start/stop) så kræver en Mini jo i noget omgang også et tastatur og en mus på kaffebordet – og det er sådan noget manges søde koner og kærester synes er lige nørdet nok.

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej igen, Anders

    Så har jeg skrevet lidt om forskellen på AppleTV og MacMini:

    http://www.kennethlund.dk/2010/04/skal-man-v%C3%A6lge-appletv-eller-en-macmini-til-mediecenter/

  • Pingback: Skal man vælge AppleTV eller en MacMini til mediecenter? - Kenneth WedMore Lund

  • Peter Markussen

    Hej Kenneth,
    Jeg har til tider problemer med at det musik jeg synkroniserer til mit appletv hakker når jeg senere vil afspille det. Jeg synkroniserer via wifi, hvilket tilmed tager meget lang tid. Derfor er spørgsmålet om man kan synkronisere via kabel og om det evt. både kan gå hurtigere og afhjælpe problem med hakkende musik? Ved ikke om du har erfaring med lignende problem men nu er spørgsmålet i spil.
    Med venlig hilsen og atter engang tak for alle de spændende indlæg som jeg ivrigt følger.

  • Daniel Ødegaard

    Hej Kenneth,

    Er det på nogen måde muligt at styr volumen fra Apple TV, når man ser film på den? Har et par højtalere der er aktive dvs. med indbygget forstærker. Derfor ville jeg rigtig gerne kunne styrer lyden fra Apple TV når jeg ser film og ikke kun høre musik.

    mvh Daniel

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Daniel

    Jeg mener det bare er “pil” til højre og venstre på remoten (eller er det pil op / ned?) …………. eller ?

  • Daniel Ødegaard

    Nej, det er kun må man hører musik… Man kan udmiddelbart ikke kontrollere volumen på remoten under film (tror jeg) – det er i hvert fald ikke som når man hører musik!

    mvh Daniel

  • Thomas

    Hej Kenneth

    Har lige anskaffet mig en apple tv, men jeg er lidt forundret over de mange problemer jeg støder på, for det først kan jeg ikke på nogen måde finde nogle menu punkter der skulle sætte mig istand til at gå på nettet? for det andet har jeg forsøgt mig med min (US) store konto at se mine tvserier den vil gerne overføre dem(engang imellem, men nogle gange forsvinder de) men når jeg så orsøger at afspille siger ATV at den ikke er autorized to play content?
    Jeg er på stofanet med modemet forbundet til en airport extreme, mit ATV kører firmwar 2.0.2 hvilket også undrer mig at jeg ikke kan opgradere? skal nætværket sættes op på en speciel måde?

    Mange spørgsmål håber du kan hjælpe, er ved at få grå hår (ihvertfald flere)
    vh Thomas

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Thomas

    Det lyder for mig som om du forventer den funktionalitet, du først får, når du har læst den her artikel :)

    http://www.kennethlund.dk/2009/12/appletv-sadan-far-du-boxee-ekstern-hd-og-alle-filmformater-til-at-køre-pa-din-apple-tv/

  • Thomas

    Hej igen.

    Jo det har jeg godt nok læst, men for at kunne flashe min ATV skal den køre den nyeste firmware, og min kører i øjeblikket 2.0.2 og vil ikke opdatere når jeg trykker på opdatering i menuen, siger bare at den er up to date. kan heller ikke komme ind fx. bare og købe musik fra itunes store, det mener jeg da er en funktion der er indbygget, det er somom den ikke har ordentlig forbindelse til nettet, selvom der står at den har forbindelse til mit trådløse netværk med ful styrke.
    Vh Thomas

  • Anders

    Hej allesammen,

    Tænkte at jeg lige ville høre herinde om der er andre end mig der har problemer med forbindelsen fra ATV til det trådløse netværk ? Jeg kan sagtens komme på (WPA2-PSK på en Zyxel router) men efter et stykke tid bliver forbindelsen disconnected. Derefter skal jeg taste de 30+ bogstaver ind igen (rimelig belastende med ATV remoten:-) ) og så er jeg igen på et stykke tid. Jeg har prøvet både auto setup og manuelt taste TCP/IP info ind…hjælp !!

    Skal man virkelig bruge kabel for at det er stabilt ?!

    Tak og hilsen :-)
    Anders

Back to Top