computerundervisning for ældre

Logitech Harmony ONE – mine erfaringer efter 2 ugers brug

9. december 20098 Comments
logitech_harmony_one

Spar 1500 kr. og køb ONE i stedet for 1100 - den er meget bedre og mere brugbar i den virkelige verden!

For to uger siden skældte jeg voldsomt ud over Logitech Harmony 1100 universal-fjernbetjening og jeg tænkte at jeg lige ville følge op på den her.

Nu går jeg ellers normalt efter de “cooleste” ting og på sin vis er Logitech 1100 som skabt til mig fordi den er så vild i forhold til andre remotes – altså det her ER konge-remoten – men den er simpelthen for bøvlet.

Blogindlægget blev skrevet efter knap en halv dags opsætning og ibrugtagning af den og efter 14 dage har jeg nu returneret den og i stedet købt den mindre (og meget billigere) Harmony ONE.

Meget forenklet kan man sige, at de er ens (fordi de gør det samme) men hvor ONE ligner en helt alm. remote med mange fysiske knapper og også en lille touchskærm, er 1100 stor, kvadratisk og har en meget stor touchskærm med kun ganske få hardwareknapper.

Efter nogle dage, er opsætningsbøvlet gennemført og i de 14 dage jeg brugte 1100′eren, oplevede jeg 3 ting, som jeg synes er værd at skrive hjem om:

Når man, som jeg, kommer fra et rigtig fedt B&O-anlæg, så får man altså noget af et kulturshock over selv “top-remotes” som Harmony-serien. Alene det at man skal PEGE direkte og præcist på det, man vil styre, er et irritationsmoment. B&O kan du gemme under en pude og stadig skifte kanal på naboværelsets tv!

Den første dag var der utrolig meget fnidder med opsætningen og den gør nogle mærkelige ting – såsom at slukke for fjernsynet når jeg skifter over fra mit AppleTV til TV. Begge remotes gør stadig sådan nogle mystiske ting, men den glimrende on-screen-assistent, hjælper hurtigt med at rette det, når det sker. Jeg ville bare hellere at det ikke skete end at det er let at håndtere NÅR det er gået galt………

Positivt: Da det meste er softwarestyret (kun ganske få hardwareknapper) er den utrolig fleksibel og kan næsten programmeres til hvad man har lyst til – og så har den en enorm høj cool-faktor. Alle der ser den, uden undtagelse, har sagt “wooooow en fed remote!” :)

Negativt: Den kræver to hænder (fordi den er så stor og kvadratisk) og man skal hele tiden KIKKE hvor man trykker fordi der jo ikke er så mange knapper at “føle sig frem” med. Skal man vælge kanal 176, skal man kikke på skærmen mens man trykker alle 3 tal, hvor man på ONE bare kan klikke løs når man først har fundet 1-knappen, for så kan man jo føle sig frem til de andre.

ONE er meget lettere  at bruge – for det første kræver den kun én hånd og for det andet har jeg i de to uger, gang på gang, oplevet hvor godt det er at have knapper, man kan RØRE ved. Touchskærm er fedt nok på en måde, men det er simpelthen sværere at bruge. Touchskærm egner sig til iPhone, hvor man jo sidder og kikker PÅ DEN…………… men med et tv, nytter det sgu ikke at øjnene konstant skal flakke frem og tilbage mellem remote og tv.

Når man sidder og bruger 1100′eren til det jeg vil mene er normal, daglig brug (skifte kanal, lydstyrke, txt-tv, programguide og måske starte/stoppe harddisk/udsendelser) så skal man næsten i alle tilfælde skifte ned i en undermenu på 1100′eren og det er – i helt almindelig hverdagsbrug – bare for bøvlet.

Og en ting er at jeg, som “grej-freak” har lyst til det og kan finde ud af det, men når pointen med sådan en remote her er at den kan styre alt på en let måde, nytter det ikke at jeg skal holde et weekendkursus for de andre brugere i huset.

Når man tænker på at Harmony 1100 koster ca. 3.000 kr. og en ONE “kun” koster ca. 1.200 kr. så skulle man jo tro at 1100′eren bare gav ONE baghjul. Det synes jeg altså ikke den er – min mening er, at man her har et af de ganske sjældne tilfælde, hvor det billigste løsning er den bedste.

Derfor valgte jeg i dag at beholde ONE og returnere 1100′eren – længe leve 14 dages returret på onlinekøb. Alt det her havde jeg ikke en kinamands chance for at læse mig til på forhånd. Nogle ting oplever man altså først efter flere dages hverdagsbrug.

En lidt skæv afslutningskommentar:

Det “sjove” er bare, at med begge remotes liggende fremme på bordet (og uden synderlig forklaring), valgte min 9-årige datter og min kone kon-se-kvent 1100′eren, når de skulle se tv………..det kan man jo så tænke over……….

Filed in: Lyd & TV
Tagged with:

  • Pingback: Anmeldelse af Sonos hardware remote kontra iPhone App - Kenneth WedMore Lund

  • Pingback: Pas på onlinekøb og julegaver, der skal retur! - Kenneth WedMore Lund

  • Jørgen L Henriksen

    Må jeg godt lige spørge dig, om du ved, om Logitechs produkter kan betjene BO-produkter?

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Jørgen

    Ja, det må du bestemt godt, da :)

    Men……. om jeg kan svare er så en anden sag :)

    Jeg TROR du skal købe en ekstra lille boks til Logitech, før den kan bruges til B&O (fordi Logitech egentlig kører med lys-signaler og B&O kører med nogle andre typer (radio?) signaler)

  • Pingback: Skal man vælge AppleTV eller en MacMini til mediecenter? - Kenneth WedMore Lund

  • Claus Dethlefsen

    Hej Kenneth

    Jeg er på vej til at falde for Apple’s produkter og er blevet suget ind på din imponerende side, hvor jeg dog har lidt svært ved at finde rundt. Jeg har i første omgang et spørgsmål som du måske kan hjælpe med (gad vide om det er rette sted at spørge?)

    Jeg går med tanker om at købe en (ny) Mac mini med Elgato (formentlig hybrid) og så et Sonos anlæg. Jeg har i forvejen en Harmony One fjernbetjening og noget udstyr som nok skal pensioneres til fordel for noget “pænere” (siger fruen).

    Kan du kontrollere Sonos med Harmony One? (evt via Mac Mini’en som der vel findes en Sonos-controller på). Jeg vil gerne føre lyden fra Macmini over i en sonos forstærker tilkoblet nogle ordentlige højttalere og så styre “tv-kigning” (inkl. volumen) med kun een fjernbetjening…

    Mvh
    Claus

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Claus

    Det kan man – mig bekendt – desværre ikke. Men du kan kontrollere Sonos via de her:

    http://www.kennethlund.dk/2010/01/sonos-remotes-sammenligning-af-cr100-cr200-og-iphone-el-ipod-fjernbetjening/

  • http://www.strongminds.dk Torben Falck

    Det er ikke nødvendigt med en ekstra boks for at styre B&O udstyr fra en Harmony One, så længe udstyret selvfølgelig styres via IR.

    Jeg bruger f.eks. en Harmony One til at styre noget lys via vores IHC anlæg. Det gøres med en B&O kompatibel IR modtager fra LK.

    Hos en bekendt har vi styret hans lys via hans B&O LC2 IR modtager/lysdæmper samt hans ældre B&O Avant TV. Det virkede fint.

    Til gengæld mener jeg at kunne huske, at den ikke kan lære kommandoer fra en original B&O remote; men kun affyre de kommandoer der ligger i online databasen.

    B&O kører med en højere frekenvs end de fleste andre mærker, hvilket gør, at ikke ret mange kan “efterligne.

    Det største minus ved Harmony One er kvaliteten “af et tryk”, hvor knapperne er hårde og giver et klik.
    Det gør at den kan være langsommere til f.eks. at scrolle i et medie center ift. f.eks. MS’ remote.
    Den er også lidt plasticagtig at føle på og deres programmeringsgrænseflade er dybt godnat.

    Til gengæld er det fuldstændigt fantastisk, at man kun har 1 remote til alt, så jeg lever fint med de få ulemper den har – heldigvis laver man den ikke om hver dag, så man lever også med det dårlige programmeringssoftware, som de åbenbart ikke gider lave bedre.

Back to Top