computerundervisning for ældre

Hvad er forskellen på en iPad og en bærbar MacBook eller en netbook ?

6. april 20103 Comments

Hvad er forskellen på iPad og de bærbare computere vi har brugt hidtil?iPad – iPad og endnu mere iPad – medierne svømmer lige nu over af dækning af lanceringen af Apples nyeste guddommelige gadget.

Som ved iPod og iPhone-lancering, er der naturligvis mange som elsker den betingelsesløst og mange der hader den allerede inden de hverken kender eller har prøvet den.

Da Steve Jobs præsenterede iPad’en, gjorde han faktisk et stort nummer ud af at fortælle, at det her er et NYT produkt. Det er ikke en bærbar computer. Det er heller ikke en iPhone-type lommecomputer. Det er et nyt produkt midt imellem.

Mange har derfor spurgt til, hvad forskellen rent faktisk er og det er jo helt naturligt – man forstår jo nyt ud fra det gamle. Derfor stiller mange spørgsmål som “hvad er forskellen mellem en iPad og en netbook?” eller “er en iPad ikke bare en stor iPod Touch?”.

Jeg vil ikke til at sammenligne “tand for tand og øje for øje” med jeg vil meget gerne prøve at give MIT besyv med i forklaringerne om hvad forskellen er og også svare på spørgsmålet “Hvad skal jeg vælge? En iPad eller en MacBook” og lign.

Den større skærm på iPad giver pludselig mening til bøger, blade og aviser. Det gør den lille iPod Touch (og iPhone) skærm altså ikke. iPod er hakkebøffen, iPad’en er en steak. Hakkebøf og steak er jo i princippet det samme, men jeg tror godt vi kan blive enige om at det er to meget forskellige ting at spise, når det kommer til stykket.

Lad mig starte med et helt konkret eksempel: Apples “verdens mindste bærbare” MacBook Air. Hvad er forskellen på en iPad og en MacBook Air ?

Sidste år blev jeg træt af at vente på en tablet fra Apple. Der havde været snak i ÅREVIS og jeg ville gerne have en ny lille computer til at sidde og hyggesurfe med, maile og Facebook’e på i sofaen.

Da Apple på det tidspunkt ikke havde lanceret iPad , blev jeg utålmodig og tænkte at MacBook Air var løsningen: den kunne ikke blive mindre og jeg ville ikke nøjes med en windowsbaseret netbook – så dybt ville jeg nu ikke synke :)

Desværre viste det sig med samme – samme dag, faktisk – at MacBook Air IKKE dækkede mit behov. Den var ikke lille nok til at være lille nok – kan man sige sådan?

Air er jo en bærbar / laptop. Dvs. fuld størrelse keyboard. Dvs. den bliver varm når den arbejder. Dvs. den er tung. Dvs. den ikke kan køre mere end 3-4 timer på en opladning.

Omvendt er MacBook Air en af Apples langsomste computere fordi der er så mange kompromisser med plads, størrelse og hastighed for at holde den så lille som muligt. Dvs. – igen hvis man kan sige sådan – så var den heller ikke stor nok til at være en fed laptop.

Dvs. MacBook Air var for stor til mit behov men ikke god nok som laptop, så jeg solgte den igen.

I forhold til en MacBook Air, så vinder iPad på flere punkter: den er endnu mere transportabel – den holder strøm meget længere – den bliver ikke varm og touch-skærmen er jo et kapitel for sig. I sidste ende kan man også sige, at man kan købe noget i omegnen af 4 iPads for prisen på én MacBook Air.

Hvad så med netbooks ? De koster jo kun 2-3.000 kr. og er dermed billigere end iPad. Ja, men jeg synes netbooks er noget juks. De er dårlige i produktionskvalitet – de er langsomme og begrænsede. Skæmen er for lille og de kører Windows. Det er virkelig et andenrangsprodukt, som får så mange tæsk af iPad, at det gør helt ondt at tænke på.

Så kan man tage et andet spørgsmål, som jeg rent faktisk fik af en af mine kolleger i dag: “Hvad er forskellen på en iPad og en MacBook Pro?”

Igen synes jeg ikke det handler om data – hverken ram, harddiskplads, cpu eller noget. Det handler om at iPad’en er skræddersyet til en helt ny måde at BRUGE sin computer på.

Email, facebook, twitter, spil, web osv. er perfekt på en iPad fordi man er i fysisk kontakt med det – fordi den ikke fylder noget og fordi den holder strøm i 10 timer.

En MacBook Pro koster så igen 4 gange så meget, er varm at sidde med på benene og har – i mine øjne – kun fordele over iPad’en når det rent faktisk drejer sig om opgaver som det slet ikke er meningen, at du skal lave på en iPad.

I mange tilfælde ER en “fuld” laptop jo ikke nødvendig. Jeg kunne bruge en iPad til stort set samtlige opgaver jeg har lavet på computere i dag. Det meste lavede jeg i forvejen på min iPhone – primært mail, Skype chat, blogging her, sende et par rykkere til kunder via vores online bogholderi osv.

Klart skal man have en “fuld” computer hvis man skal skrive meget eller hvis man skal bruge specialprogrammer som Photoshop eller, som i mit lydstudie, indspille musik og redigere video. Men det har iPad aldrig været ment til at skulle gøre.

Det modsatte er også tilfældet, for mange har sat “HA! Jamen iPad er jo bare en forvokset iPod Touch!”. Personligt tror jeg – og skriver det her ikke mindst for at kunne bevise at jeg sagde det hahahaha – at der ikke går længe før det ses omvendt. Jeg tror snart vi i stedet vil sige at “iPod Touch er en lille iPad”.

I princippet er de jo ens – iPad’en har bare større skærm. Men den større skærmplads har stor betydning for måden man bruger den og indholdet man bruger på den. Lige nu står både aviser, blade og bogforlag i kø for at lancere deres indhold på iPad. Hvis iPod og iPad er så ens, hvorfor har de så ikke gjort dét noget før? Svaret er: fordi de IKKE er Så ens.

Den større skærm på iPad giver pludselig mening til bøger, blade og aviser. Det gør den lille iPod Touch (og iPhone) skærm altså ikke. iPod er hakkebøffen, iPad’en er en steak. Hakkebøf og steak er jo i princippet det samme, men jeg tror godt vi kan blive enige om at det er to meget forskellige ting at spise, når det kommer til stykket.

Fordelen ved iPhone / iPod Touch er dog også størrelsen: den er altid i min lomme. Dvs. uanset hvor jeg er ……… på arbejde………i bilen…………i sofaen………..på toilettet……….til møde……… så har jeg altid min iPhone med mig. Det har de sidste 2 år betydet at jeg har brugt ENORME mængder tid på den. Jeg elsker at læse nyheder / RSS feeds / facebook / twitter og følger også mange aviser på den. Jeg kan sagtens være aktiv alene med dén type brug af min iPhone 3-5 timer hver dag. Snildt. Og DET er jeg sgu bange for ikke lykkes med iPad………… for den har jeg ikke lige med.

I dag kan man altid checke mails på sin telefon eks. i arbejdstiden uden at nogen siger noget – men det ville være provokerende at tage sin iPad med fordi det er så stort og synligt at man laver noget man ikke skal – og når man ikke har en iPad med sig i lommen, er sandsynligheden for at man lige har den med i bilen, i soveværelset eller lign. også meget mindre. Som fotografer siger: det bedste kamera er det man får med sig – og i forhold til iPod og iPhone så har iPad altså dén ulempe, at den pga. størrelsen IKKE altid “lige er ved hånden”.

Jeg er derfor lige ved at sige, at man ikke skal fokusere så meget på forskellen mellem iPad og MacBook eller om man skal købe en iPad eller en netbook, men i stedet se på hvilke ting en iPad gør supergodt og så bruge dén til det. Husk på, når alt kommer til alt, er brugervenlighed og stabilitet mere værd end om dit harddisk snurrer med 5.400 eller 7.200 rpm.

iPad er en helt ny måde at “forbruge” medier og online på og selvom jeg godt forstår at man har brug for at positionere den i forhold til det, man kender og er vant til, så synes jeg man fokusere på, at iPad’en revolutionerer nogle ting…………. og ikke mindst at nyt legetøj og nye gadgets ALTID er fedt :D

Filed in: ComputerGadgets
Tagged with:

  • Brian Haagh

    Bingo! Lige mine tanker / mening om iPad´en, jeg kan heller ikke forstå at
    man har fokuseret så meget på hvad iPad IKKE er?

    Men det er vel igen det med at være bange for al det fremmede/nye ;-)

    Jeg kan sagtnes se hvad jeg skal bruge min iPad til nemlig:
    Mail – Facebook – Spotify – Se film / podcasts på vej til & fra arbejde (bor i Helsingborg og tager færgen hver dag) – Lige tjekke film på IMDB etc.

    Jeg ser også frem til at kunne læse bøger / aviser på den, det kunne være at man igen skulle ha sig et avis abb. og jeg tror at hvis de danske mediehuse ellers kommer ud af start hullerne så kan de få mange af deres tabte læsere tilbage – vi vil jo se en lind strøm af tablet pc´ere.

    Og den sidste grund har du jo skrevet :-)

    “og ikke mindst at nyt legetøj og nye gadgets ALTID er fedt :D
    Og jeg har også været ude i hele den der ramasjang med netbook m.m.”

  • Kenneth WedMore Lund

    Spotify i Danmark – fy da ………. :) Slem Brian :)

  • Brian Haagh

    Kenneth, nej nej det kunne jeg aldrig finde :-) jeg bor i Helsingborg, såååå
    den er god nok, ligesom hurtigt internet til små penge (100 / 100 Mbit for 250 DKR.

Back to Top