Dropbox iPad – anmeldelse af den nye dropbox app til ipad [nomineret til Årets App 2010]
Så kom Dropbox endelig til iPad – du kan downloade DropBox app her på iTunes
Til de af jer, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Dropbox, så kan man sige, at det er en “online harddisk”, som man kan bruge med både sine stationære computere, men også bærbare, iPhone og nu også iPad!
Mange bruger Dropbox til at sende dokumenter til andre fordi det er superlet – rent faktisk drag ‘n drop – men flere og flere bruger det også til egen dokumentdeling.
Altså når man let, fra flere af sine egne computere, skal flytte filer. Læs her om hvilke fordele jeg ser i Dropbox i dagligt brug men også hvordan det fungerer til iPad!
Desværre mangler mange programmer at understøtte Dropbox med en “send to” – da jeg lavede denne artikel, tog jeg to screendumps på min iPad. Det ville være lettest i fotoalbummet at kunne vælge “send to dropbox” for så havde jeg kunnet “trække” filerne ned på min MacMini (som jeg blogger fra) men i stedet må jeg hele omvejen igennem her: iPad => ind i fotoprogram => send til mail => start mail op på min MacMini => gem fotos => læg ind i blog.
Når man installerer Dropbox på sin Mac, får man et lille ikon i menulinien, hvor man let kan se sin Dropbox mappe. Her kan man trække filer op i fra den ene computer og hente dem ned igen på en anden computer lige så simpelt. Det er ret smart hvis man eks. vil have adgang til nogle dokumenter fra andre computere.
Dropbox er layoutmæssigt ligesom Mail-klienten på iPad: når man holder sin iPad på tværs, er der den her 25/75% opdeling af skærmen med “finder” eller “filoversigt” til venstre (25% af skærmen) mens resten bruges til at vise et dokument. Vender man sin iPad op på højkant, forsvinder “finderen” og dokumentet zoomer op og fylder hele skærmen.
Det er også smart til at sende filer til andre – specielt store filer – for med Dropbox undgår du alt det bøvl det kan være, at sende store filer til andre. Eks. har mange gratis email-services som Gmail og Hotmail en megabyte-begrænsning, der hurtigt melder fra, hvis du sender 50 billeder fra ferieturen.
Men Dropbox lægger du du filerne op i din “sky” og så kan du sende links til andre, som må downloade dem. I den forbindelse kan jeg lige tilføje, at det naturligvis er muligt at beskytte sine filer, så det kun er de rigtige personer, der kan / må downloade dem.
På Twitter (følg mig i øvrigt gerne som @twitter/thewedmores ) har der været en storm af “juhuuuu Dropbox er kommet til iPad!!!!” tweets siden det blev offentliggjort i går – og det er fordi Dropbox til iPad IKKE BARE er Dropbox, men giver nogle funktioner til iPad, som Apple ikke har lagt ind fra starten.
En ting som mange iPad-ejere har beklaget sig lidt over, er nemlig at det kan være lidt svært at dele dokumenter mellem eks. sin iPad og sin bærbare MacBook. Hvis jeg eks. vil vedligeholde familiens budget i Numbers på både min iPad og min Macbook Pro, kan det være lidt bøvlet eks. at MAILE filerne frem og tilbage. Det er meget nemmere i Dropbox og derfor er der allerede nu mange, som er ude med kommentarer om at Apple burde købe Dropbox og implementere det som standard i iPad
En ting der også gøres lettere med Dropbox på iPad, er at man kan have sine filer “med” og det er utrolig let at sende fra. Lad os sige jeg er sælger og har et PDF-katalog, som jeg ofte sender til kundeemner. Det kan jeg nu gøre ganske let på iPad via Dropbox. Er man flere sælgere, der er “ude af huset” eller er man flere, der i et team arbejder sammen om nogle filer, er det genialt at samle i Dropbox.
Sidst, men ikke mindst, kan Dropbox også VISE dine dokumenter. Den kan både vise PDF-filer, video, billeder osv. Supersmart at have en samlet “viewer” på dén måde. DropBox arbejder i øvrigt også sammen med en anden glimrende app til iPad: GoodReader – den skal jeg også nok anmelde herinde snarest muligt (ind til videre kan du læse lidt om den på min liste over de beste ipad programmer her)! Når man har en fil, kan man selv vælge hvilken app på iPad, man vil have til at åbne. Jeg kan dog lige tilføje, at Goodreader også kan bruges direkte med din Dropbox.
Hvis du har købt iWorks (Pages, Numbers og Keynote) til din iPad (som jeg også nok skal anmelde herinde snart!!) så kan du åbne både Word / .doc, Excel / .xls og Powerpoint / .ppt filer !!!!!!!!! MEGA GODT! Apple er fedt og styrer for vildt, men langt størstedelen af erhvervslivet, er jo stadig sølet ind i Microsoft Office
Med hensyn til hastigheden, så er jeg imponeret! Jeg har en rapport med mange siders tekst og fotos og selvom det ligger PÅ Dropbox (altså ude i cyberspace og ikke lokalt på din iPad) så kan man bladre rundt næsten lige så hurtigt, som hvis det lå lokalt!!!!!
Selve Dropbox-app’en er gratis og op til en vis datamængde, er servicen / lagerpladsen gratis, som så kan opgraderes til større plads mod en lille betaling – læs evt. mere om Dropbox her!
Hvis jeg vinder, vil jeg gerne have besked her
Hvis du giver din mening til kende om den her app, deltager du i lodtrækningen om 5 gavekort på 100 kr. til iTunes – skriv dit navn og emailadresse her, så du kan få direkte besked når jeg trækker de 5 vindere!
Filed in: Apps • Apps og software • Computer • Gadgets • Produktivitet







Pingback: Photogene | anmeldelse af fotoredigering program iPad
Pingback: iWorks iPad | Pages, Numbers & Keynote | anmeldelse af officepakke
Pingback: Kåring af Årets App 2010 – stem og vind 5 x 100 kr. gavekort til iTunes