computerundervisning for ældre

Hjemmelavet pizza på Weber grill – sådan bruger du en pizzasten!

23. maj 201014 Comments

Hvordan laver man pizza på en Weber grill med pizzasten?

Sommeren står for døren og det begynder for alvor at blive sæson for at få tændt min Weber grill – og en af mine absolutte favoritter er at grille hjemmelavet pizza.

Da jeg selv gik i gang med min første Weber grill sidste år, greb det hurtigt om sig og inden jeg så mig om, havde jeg både en Weber Q300 gasgrill og en klassisk 57 cm Weber kulgrill med alt lige fra pizzasten over kyllingeholder til wok og små forme til pandekager – ak ja, man bliver jo bidt af det :)

En af de ting jeg selv brugte mest tid på at finde, var dels en forklaring på hvordan man griller en pizza, hvorfor man skulle grille den frem for at bage den i ovnen og evt. også en god opskrift.

Her er hvad jeg fandt ud af og har brugt med held lige siden !

 

Her bager vi flutes på pizzasten

Hvorfor bliver pizza bedre på grillen end i ovnen?

Det er faktisk et godt spørgsmål og selvom man kan lave riiiiigtig gode pizzaer i en almindelig ovn, så er der bare “noget” ved det, der smager bedre, når det er på grillen! Hvis du har tålmodighed til at vente på kul, så giver det nok den bedste smag, men jeg føler mig stadig mere tryg ved bedre at kunne styre min gasgrill, så ind til videre er alle pånær en enkelt pizza lavet på min Weber Q300 gasgrill.

Skal man købe en pizzasten og hvilken sten er den bedste?

Ja, det synes jeg bestemt man skal – og jeg har meget blandede oplevelser med dem.

Først købte jeg en billig en i Bilka, der mest af alt mindede og en stor tagsten i ler – men den gav overhovedet ikke den rigtige effekt.

Så købte jeg en “dyr” Weber pizzasten i Bauhaus og brugte den 3-4 gange inden den sprang (bogstaveligt talt eksploderede mellem hænderne på mig) og kunne forstå på Weber, at de havde fået et dårligt parti, så de byttede den bare med det samme, uden bøvl. Fordelen ved den originale Weber pizzasten er at den er glat og let at rengøre og fås både i aflang, hvilket er sk… smart til Q300 grillen, ikke mindst fordi vi ofte snyder og køber de færdige pizzadej ruller.

Pandekager - eller blinis - på pizzasten

I mellemtiden havde jeg dog nået at købe en hjemmelavet pizzasten af en fyr der hedder Fred på grillklubbens forum. Tror jeg gav omkring 200 kr. og den er bare super duper – meget lettere og dermed mere til at håndtere end den originale Weber pizzasten men rigtig, rigtig god og så var han superflink at handle med – kom personligt og afleverede stenen til mig osv !

Årsagen til at man i det hele tager bruger en pizzasten, om det så er en original Weber eller ej, er at varmen formidles til pizzaen på en anden måde, end over direkte eller indirekte varme fra gassen eller kullene. Stenen opsuger varmen og forsinker den men samtidig koncentrerer en pizzasten også varmen på bunden af pizzaen, som bliver meget mere sprød.

Kan man bage på en pizzasten?

Personligt synes jeg at det er helt fantastisk at bage eks. flutes eller boller på en pizzasten – det er lettere at styre, de bliver ikke så let brankede eller forbrændte og så får de den der herlige, sprøde overflade! Jeg tror egentlig det er lidt den samme effekt man forbinder med gammeldags stenovne.

Færdigkøbt snydedej, men pizzastenen tryller :)

En ekstra “bivirkning” af de positive er, at man kan servere pizzaen på bordet PÅ selve stenen, så den bliver holdt lun. Pas bare godt på, hvis der er små hænder ved bordet, for stenen kan være meget varm LÆNGE efter – så sæt evt. også stenen på et viskestykke, for at undgå direkte kontakt med dit bord. Da stenene kan være “spændte” ligesom eks. en bilrude, så synes jeg du skal undgå eks. at trykke på den med et pizzahjul, du ved, sådan en pizzaskærer, for så beder du næsten om at stenen siger “BAAANG!” og flækker :)

Filed in: Kickstart Din FitnessKickstart Din Grill
Tagged with:

  • Pingback: Papegøje Repeater PMR 446 | Long Range Two Way Radios

  • Pingback: Gasgrill eller kulgril | hvilken slags grill er bedst?

  • Pingback: Weber Grill | Top 10 tilbehør til din Webergrill

  • alex

    Hej,noget af det der gør pizza og bagning bedre på grillen ,end i ovnen,er den højere luftfugtighed der er i en grill -)

  • Pingback: Mobil Weber grill | sådan griller du på sommerens familieudflugter

  • bleze

    Fordelen ved en sten er også at den suger fugten ud af dejen – præcis som en rigtig stenovn. Noget en bradepande ikke kan gøre ;) Jeg bruger mine sten både i ovenen og på grillen. Det er vigtigt at man ikke går og løfter på låget for at se hvordan det går. Løft forsigtigt på låget efter ca 12 min og kig ind under det. Normalt skal en pizza have 10-15 min. Grunden til at det går hurtigere på et pizzeria er at deres ovne er varmere.

  • Kenneth WedMore Lund

    Nåh det vidste jeg ikke – altså at stenen også har dén effekt.

    Jeg troede egentlig bare at den samlede varmen på en bestemt måde, som egnede sig godt til bagning.

    Vil det sige at du lægger pizzaen direkte på stenen? Jeg plejer at lægge bagepapir mellem?!

  • Bleze

    Ja for den da :) stenen bliver grim men sådan skal det være

  • Bjørn

    Jeg har en almindelig 57 cm weber og en weber pizzasten, men jeg er i tvivl om pizzastenen kan tåle at blive lagt på en varm grill.
    Der står i den meget korte vejledning at man lægger den på grillen straks efter optænding. Nu plejer jeg at tænde op med en grillstarter og først hælde kullene på grillen når de er helt glødende alle sammen. Men kan stenen tåle varmechokket ved at blive lagt over de glødende kul? Eller skal man tænde op på gammeldags maner og lægge stenen på med det samme? Jeg tænker bare at der kommer for lidt luft til kullene hvis man lukker af med stenen over dem?

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Bjørn – godt med et grillindlæg her midt i kulden :D

    Pizzasten kan desværre flække ved pludselig opvarmning eller nedkøling. Materialet skal have lidt tid til at udvide sig og trække sig sammen ved temperaturskift.

    Jeg lægger altid mine pizzasten på grillen ved lav varme men da jeg bruger gasgrill (q300) er det også lettere sagt end gjort med kul :)

  • bleze

    Weber stenene revner for et godt ord men det betyder mindre i praksis andet det er grimt og irriterende specielt hvis den knækker i flere stykker. Helt sikkert hurtig opvarming eller afkøling kan hjælpe med til denne faktor. De første af rigtig sten var slemme til det.
    Jeg har købt andre sten i pris range 50-300 kr og de er ikke revnet hverken i ovn eller på grill. Til disse har jeg også fået træ spartler med som jeg mener er et must at have. Jeg har 2 stk hvilket gør det let at få pizza af og over på stenen uden at fyldet ryger ud over det hele.

  • Bjørn

    Tak for de meget hurtige svar
    /Bjørn

  • Lone

    Hvor holder denne “Fred” til henne? Jeg søger en Pizza-sten – og bor i Aalborg ;o)

    Hilsen
    Lone

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Jeg købte den her, Lone:

    http://www.grillbutikken.dk/ :)

Back to Top