computerundervisning for ældre

Skal man vælge MacBook eller MacBook Pro?

24. maj 20103 Comments

Test og anmeldelse af MacBook kontra MacBook Pro

Er du en af de mange, der skifter fra PC til Mac, så er jeg næsten sikker på at Apples mindste bærbare modeller i 13″ er en af de muligheder, du overvejer.

Det virker som om, at man enten vælger en iMac, hvis man vil have en stationær eller den lille 13″ MacBook-serie, hvis man vil have dem som bærbare.

Men hvilken af de to er så bedst – MacBook eller MacBook Pro – og hvad er forskellen i hverdagen egentlig?

Hvad er forskellen på en 13″ MacBook og  en 13″ MacBook Pro ?

Jeg har i mange år brugt alle de forskellige MacBook modeller – lige fra den mindste MacBook AIR over både 13″, 15″ og 17″

For nyligt fik min datter en MacBook, du ved, den hvide model, af farmor i julegave og siden da, har vi så haft rig mulighed for at opleve forskellene. Ikke mindst fordi den blev stjålet og i stedet for at købe en ny MacBook, valgte vi at opgradere hende til en MacBook Pro.

Når man er i gang med at forberede et køb, er der mange ting man ikke ser, fordi man er vant til at fokusere på eks. pris og data på papiret, såsom ram, harddisk størrelse osv. Man bliver let fortabt i detaljer, man kan sammenligne, såsom data på grafikkort osv. men det er først når man har brugt computeren i hverdagen et stykke tid, at man oplever forskellen og her tror jeg mange vil blive overraskede om den lille MacBook.

Som den mindste og billigste bærbare Mac, får man bare sindssygt meget for pengene i den hvide 13″ MacBook og den er endda lige blevet opgraderet, så man får endnu mere for pengene. Dermed er forskellen eller forspringet op til MacBook Pro, som trods alt koster knap 1.000-1.200 kr. mere, mindsket endnu mere.

Nu kan du så være helt forvisset om, at det hverken er et uheld eller fordi Apple ikke har tænkt sig om – det er fordi de to computere henvender sig til to forskellige kundetyper og der hvor en MacBook til knap 8.000 kr. virker genial for den ene gruppe, så er MacBook Pro til knap 9.000 kr.

Jeg spurgte min datter (Mille på 9) i går, hvilken forskel hun oplevede og hendes svar var: farven !

Som 9-årig er hun måske ikke den typiske Mac-bruger og så alligevel, for det vigtige for hende er at det A ) bare kører og B ) at det er let at bruge. Hun – og 90% af brugerne – er og bliver ligeglade med om det er cpu-det-ene eller ramtype-det-andet. Det er UDBYTTET i praktisk, daglig brug, der tæller på lang sigt.

- og Mille ER inde på noget af det rigtige, når hun kun oplever farven, som forskel. Der ER utrolig mange ligheder mellem de to – i daglig brug er de praktisk talt lige hurtige, har samme størrelse skærm og holder strøm lige lang tid og så KAN de naturligvis fuldstændig de samme ting.

Der er naturligvis en årsag til at PRO modellen koster mere og de primære fordele ved MacBook Pro serien er :

  1. Designet er utrolig flot og stilfuldt – på en måde lidt B&O agtigt
  2. Den er mere holdbar i metal, kontra plastik
  3. Skærmen har et ekstra glas-lag, som får farverne til at se dybere og fedre ud
  4. Der er lys i tasterne
  5. Den har indbygget SD-kort læser til let overførsel af billeder fra dit digitalkamera

Men som nævnt, får man faktisk ualmindelig meget for pengene i den “lille” MacBook model og så har den tilmed to fordele over MacBook Pro’en:

  1. En MacBook Pro kan blive ret varm og når den er lavet af metal, leder det varmen mere ned på eks. dine lår, når du sidder med den – MacBook er lavet af plastisk og den føles ikke lige så varm at sidde med
  2. MacBook har et tyndt gummi-lag under bunden som gør den ekstra dejligt at sidde med og den føles mere sikker at sidde med på benene, fordi den ikke kan skride rundt, som den meget glattere metaloverflade på MacBook Pro kan

Som nævnt valgte vi selv at opgradere Milles MacBook til en MacBook Pro, da den blev stjålet (og betalte så bare selv differencen hos forsikringen) og det gjorde vi fordi MacBook Pro har to væsentlige fordele for Mille: lys i tasterne og at den er mere holdbar.

Filed in: Computer
Tagged with:

  • Halima Arif

    Hejsa!
    Jeg kan få en Macbook til 3500 kr via min skole og det er jo ret billigt, når den ellers koster ca. 8000 kr i butikkerne..men! Hvad med en Macbook pro. Den er dyrere, jeg kan desværre ikke få den til samme pris, men den er jo skide lækker. Hvilken én burde jeg købe?? Macbook til 3500 el en macbook pro til 9000…eller hvad prisen nu er :)

  • Emil Blicher

    Til den pris er Macbook’en jo ideel. Så meget forskel er der sgu heller ikke.

    Og ja, det er en gammel post, men der kommer jo en mail.

  • Sofie

    Jeg stod i september og skulle vælge imellem en Pro eller den hvide, jeg ente med at købe en Mac Book Pro fordi den har noget mere at byde på.

    Du glemte nogle af de vigtigste detaljer!!
    Alt det der gør der 100 gange nemmere at gå frem og tilbage på de forskellige hjemmesider.. Nemlig “Pegefeltets” lille hemmelighed, med de 3 fingre til hverside, og de 2 fingre til at køre op og ned! Noget jeg virkelig nyder godt af! og det ligger i fingrene nu!!

Back to Top