computerundervisning for ældre

Eye-FI pro X2 wifi SD kort – erfaringer efter 2 måneders praktisk brug

6. juni 20108 Comments

2 måneders test af EYE-Fi wifi SD-kort

Opdateret : nu er dette også testet i min tv-udsendelse her.

Nu har jeg brugt mit trådløse EYE-FI Pro X2 SD-kort i mit Canon G11 kamera og jeg tænkte, at jeg lige ville tilføje et par noter med de erfaringer, jeg har gjort mig.

Du kan se min oprindelige anmeldelse her: http://www.kennethlund.dk/2010/03/anmeldelse-af-eye-fi-pro-x2-sd-kort-med-wifi-foto-upload/ hvor der også et et videoklip, til at uddybe det.

Efter nogle måneders praktisk brug, har jeg fundet ud af, at EYE-FI kortet er rigtig god i nogle situationer, når man sammenligner med “ikke-trådløse” SD kort. I andre situationer er det bare håbløs. Prøv at se her:

Hvor godt er EYE-Fi wifi SD-kort?

EYE-FI lover to ting med produktet:

  1. At du trådløst kan overføre dine fotos og video fra dit digitalkamera
  2. At du let kan publicere på sociale sites som Facebook, YouTube osv.

Lad os lige snuppe den sociale del først: den del har jeg overhovedet ikke brugt. Jeg er godt nok ellers lige i målgruppen, da jeg lægger mange fotos og videoklip på nettet, men det har jeg i forvejen nogle gode værktøjer til, så hvorfor bruge EYE-Fi til dét, når det er mere bøvlet? Svaret kan være, at det skal man fordi EYE-Fi kan gøre det automatisk. Hertil er min respons så, at jeg yderst sjældent har hverken brug for eller lyst til at en hel stribe fotos skal uploades automatisk til Facebook eller at et videoklip skal på YouTube før jeg har set det / godkendt det / sorteret i det.

Jeg vil derfor tillade mig at sige, at lige præcis dét løftet om EYE-fi nok mere handler om at det er god PR fordi kortet KAN, mere end det handler om at man reelt har brug for det i virkeligheden. Du kan jo prøve at tænke over sidste gang, du tog en række billeder – lad os sige fra jeres grill aften med naboerne, sidste skoledag eller fra strandturen – hvor sandsynligt er det at DU ville være tryg ved at det hele bare blev høvlet online og hvor sandsynligt er det at VI ville finde samtlige, uredigerede, usorterede fotos relevante? Næppe ret meget.

Derfor har jeg kun brugt den første del: wifi overførsel af mine fotos.

Det er fedt, at man bare kan tænde kameraet og så overfører den – jeg har noget med kabler, som irriterer mig og alene det at skulle åbne en gummiklap på et kamera, sætte USB-kabel i og manuelt vælge overførsel – altså hvis man ikke har større problemer i livet, så er det da super og det er heller ikke noget jeg kan leve uden – men det ER altså bare let at tænde og så se det hele blive overført overførslen er laaaaaaangsom og reelt er det hurtige for mig at sætte kameraet til og importere direkte ind i min Aperture.

Omvendt ved jeg såmænd ikke hvor meget hurtigere mit workflow reelt er blevet, for der hvor jeg normalt ville importere direkte ind i Aperture 3, så importerer EYE-Fi filerne ind i en mappe på min computer, som SÅ skal importeres i Aperture – dvs. for det første to arbejdsskridt alligevel og for det andet har jeg nu alle mine billeder dobbelt på harddisken med mindre jeg sletter originalerne.

Man kan importere direkte i eks. iPhoto men det har jeg ikke prøvet, da jeg ikke vil nøjes med iPhoto når jeg har Aperture 3.

Hvornår er EYE-Fi ikke godt?

I går var det jo Fars Dag og min kone og datter havde arrangeret en tur for mig til sådan en indianer-plads med bueskydning, øksekast osv. i noget, der hedder Malamutdalen ved Vejle og her tog vi i omegnen af 100 billeder med Canon G11 i højeste kvalitet. Det tager simpelthen for lang tid at overføre billederne. For det første i den reelle overførselstid, hvor USB åbenbart er betydeligt hurtigere end wifi og for det andet i bøvl, fordi overførslen tager så lang tid, at mit kamera hele tiden går i strømspare-mode og lukker ned. EYE-Fi tager bare fat på overførslen igen, når man tænder igen, men det er irriterende at skulle stå og tænde kameraet 10-12 gange for at overføre 100 fotos. Det er jo så endnu være med video, hvor man let kommer til at skulle starte kameraet 20-30 gange for at overføre selv en kort videoptagelse. Jeg vil dog lige tilføje, at jeg ikke ved om andre kameraer laver samme strømspare-trick midt i overførslen eller det er et speciel Canon G11-relateret emne og jeg ved også godt at man kan slå strømsparefunktionen fra, men det fortryder man nok første gang man glemmer at slukke og mister al strømmen lige før man skal til at tage et foto :)

Hvornår er EYE-Fi godt?

Når jeg tager få fotos generelt, som kan overføres hurtigt, så virker EYE-Fi kortet fint – eks. hvis jeg her til bloggen tager produktfotos til bloggen. Så er det jo super at den overfører billederne løbende så jeg hurtigt kan tjekke dem i bedre kvalitet på en hel computerskærm. Det sker løbende, jeg slipper for time-outs på mit kamera midt i overførslen da kameraet jo er i brug og billederne er klar, når jeg er færdig med at fotografere. I korte træk betyder det altså, at kortet som sådan er fint når man er inden for wifi-rækkevidde af den computer, billederne skal importeres på, for så sker det “realtime” mens du fotograferer uden ventetid bagefter.

Tager man mange fotos hjemme i sit hus og kan man arbejde i et setup hvor billederne eks. automatisk ryger i iPhoto eller på din NAS, så kan jeg godt se fordelene i det, men det er altså dødens pølse at sidde og vente på den langsomme overførsel hvis man først skal tømme kortet når man kommer hjem efter en fotografering.

Ville jeg have købt kortet, hvis jeg vidste det her?

Det tror jeg egentlig ikke, men altså – det er da sjovt at prøve noget nyt og da jeg så føromtalen af EYE-Fi med alt det, det kan også med direkte, automatisk upload til sociale medier osv., blev jeg nysgerrig.

For mig opvejer fordelene ikke ulemperne i en sådan grad, at det kan retfærdiggøre kortets pris og jeg tror først den ideelle, wifi-løsning kommer når eksempelvis Canon lancerer G12 med indbygget wifi, så kameraet ikke går i strømspare-mode midt i det hele :)

Filed in: Kickstart Dit Kamera
Tagged with:

  • Jannick

    Hej Kenneth

    Mig og en kamerat taler om at lave en hjemmeside for at se hvad det er… :)

    Og vi er noget frem til at det emne vores side skal handle om er gadgets…. ;)

    Men så kom vi til at tænke på at vi jo ikke kan opdatere vores side dag ud og dag ind med vores egen historier kun.. :O

    Og derfor så snakkede vi om at enten linke til spændende artikler fra gizmodo, engadget, tv2 beep osv… :)

    Men må vi egenligt det?? :O

    Altså enten “gentrykke” artiklerne på vores side ord for ord ELLER bare skrive den her artikel er interessant og der efter linke til artiklen på den pågældende side… :)

    Håber du kan hjælpe ! ;)

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Jannick

    I må gerne linke til andres artikler, ja og I må også gerne tage små uddrag men ikke hele artiklen, da det vil være i strid med ophavsretsloven.

  • Jannick

    okay tak :)

    Det hjalp meget !

  • http://www.brostrup.dk Jacob Brostrup

    Hej Jannik

    Gode, saglige anmeldelser du har lavet omkring kortet. Jeg er meget interesseret i at bruge geotagging-delen. Har du erfaring med det?

    Det er mest til storbyferie jeg har behov for det og det er vel der det virker bedst. Men ved kortet eksempelvis at du var i indianerland ved Vejle?

    mvh Jacob

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Jacob – er det mon mig, du mener…? :-)

    Geotagging ser ud til at virke fint, men den tror du er der hvor den sidst registrerede et trådløst netværk :)

  • Michael Larsen

    Hej

    Jeg kan så fortælle jeg har et kort magen til og et Canon EOS 550, hvilket direkte understøtter et Eye-fi kort med markering af uploadstart i displayet og en direkte Eye-fi indstilling i menuen, hvor jeg kan slå det til og fra.
    Her slår kameraet ikke over i standby mode, da den har registreret at kortet er ved at uploade billeder og slukker først når den er færdig med at uploade.
    Man kan finde de direkte understøttede kameraer, som Eye-fi kalder Eye-fi connected kameraer her: http://uk.eye.fi/how-it-works/camera-compatibility?postTabs=1

  • Peter Z

    Hej og tak for din ærlige anmeldelse

    da jeg så kortet for første gang omtalt tænkte jeg straks på om det ville virke til “studiebrug” eller “tethered” sammen med lightroom – det ville være smart

    er det noget du har testet ?
    på forhånd tak

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Peter

    Beklager, jeg har simpelthen overset dit spørgsmål her! Det må du undskylde!

    Du kan godt bruge det til tethering, men om det er hurtigt nok til dig, er et spørgsmålet. Det tager 10-20 sekunder at over hvert foto, afhængig af billedernes størrelse.

    Jeg ville bare bruge kabel til tethering for max hastighed.

    Ps. jeg har testet kortet i den nye Living Smart TV udsendelse 006 her:

    http://www.kennethlund.dk/2010/10/living-smart-tv-006/

Back to Top