Den bedste NAS under 2.000 kr. – part 2
Synology og QNAP NAS til under 2.000 kr.
I går spurgte Rasmus og Peter om, hvilken NAS de skulle købe, hvis budgettet var max. 2.000 kr. i indlægget “Bedste NAS under 2.000 kr.”
Der kom ret hurtigt en del forslag og i min research på nettet, synes jeg at der er to mærker, der gør sig meget bemærkede i dén prisklasse: Synology og QNAP.
Jeg kan huske at Nicolai Sonne i “So Ein Ding” en gang anmeldte en Synology NAS og var rigtig imponeret mens andre også har skrevet til mig på Twitter, at QNAP var et rigtig godt alternativ.
Da jeg selv har en Drobo Pro, som ikke rigtig fungerer som den NAS, jeg oprindeligt havde tænkt, valgte jeg at “hoppe med vognen” og undersøge det her med hvilken NAS, der lige nu er det bedste køb under 2.000 kr. Prøv at se her!
Hvad skal du vide om Synology og QNAP NAS inden du handler?
Som I ved, er jeg jo ret glad for Apple-produkter og i dén verden, er hyppige produktopdateringer næsten ikke eksisterende. Der kan let gå et år mellem at noget hardware opdateres og det er godt på den måde, at man ikke har 117 udgaver at fare vild i.
Det første der slår mig i eftersøgningen af en billig NAS, er at stort set alle mærker – Synology, Qnap, ReadyNAS osv. – har en MILLIARD forskellige udgaver og at det virker komplet uigennemskueligt. Et glimrende eksempel på hvad Apple gør så godt: jeg har allerede inden købet skulle bruge en hulens tid på overhovedet at finde ud af hvilken MODEL af et mærkes NAS, der er det rigtige. Hos Apple ville det tage 2 minutter.
Nåh, anyway, prøv at se de her to spændende forskelle, jeg opdagede på Synologys modeller og QNAP’s modeller:
En af de Synology NAS jeg synes er spændende, er DS209 og hvis vi taler QNAP, hedder den så eks. TS-119. Begge ligger mellem 950 kr. og 3.000 kr. og det tog mig noget tid at finde ud af, hvad det var man fik mere eller mindre for pengene og jeg tænkte, at jeg ville dele det med jer herinde!

Er du forvirret? Så skal du da SLET ikke se det her "overblik" - hvor gennemskueligt synes de mon selv, det er?!
Modelbetegnelser hos Synology
Synology har et hvirvar af modelbetegnelse – så hedder de +, så hedder de j, så hedder de II osv.
Der er dog en mening med galskaben, for det viser nemlig præcis hvad det er, man får for pengene – man skal bare lige kende det her:
- Det første tal viser hvor mange diske, der er plads til. Dvs. DS109 og DS209 betyder at de henholdsvis har plads til 1 og 2 diske
- Når en model hedder + (såsom DS209+) betyder det, at det er en tidligere model, som er opdateret, såsom med en hurtigere processor. Dvs. kabinettet er det samme, men ydelsen er lidt bedre end den originale. “++” såsom “DS109++” betyder blot at den er i sin 2. opdatering og det kan du godt tage som tegn på at netop dén model har vist sig at være særlig populær. Et konkret eksempel er at DS109 bruger en Marvel CPU chipset mens den opdaterede DS109+ bruger Intel Atom chipset.
- Fjerner man det første ciffer, har man modelnummeret – dvs. 210 er en helt ny udgave (ikke blot en opdatering af 209) – desværre kan det ofte være svært at sammenligne, hvad forskellene er, da Synology hurtigt fjerner gamle modelbetegnelser fra deres site
- “J” på en model betyder, at der er tale om en billigudgave eller en budgetmodel, hvor der er sparet på nogle af de ting, der kan gøre den mærkbart billigere – det er desværre typisk på ydelsen idet de bruger meget langsommere CPU’er end de almindelige modeller. Dvs. en 109
- “II” er ligeledes blot en betegnelse for at “noget er bedre ved denne model i forhold til den tidligere”
Som en anden anmelder skriver om J-modellerne og det her med forskellen på eks. “209″ og “210″, så er det virkelig en forskel, der batter og en gammel 209 kan godt være betydeligt bedre end en ny 210:
Don’t forget though that the “j” models are not just a follow-up to the previous offerings, they are a budget-friendly consumer version. This means that relative to the older DS209 the DS210j has half the RAM (128MB vs. 256MB) and a slower clock speed (800MHz vs. 1.2GHz) which means slower performance and limitations on features like the number of supported surveillance cameras and maximum user accounts. Also keep in mind that the DS210j has three USB slots, but no eSATA, like the DS209+ II. That noted, it’s very hard to beat the features offered by the DS210j at the $230 (diskless) price point.
Nogle af de forskelle jeg kan se på Synology og Qnap, er at Qnap har indbygget kryptering af de harddiske, du sætter i, så du er mere beskyttet hvis din NAS skulle blive stjålet, hvilket dog kun findes på de udgaver, der har plads til 2 drev. Umiddelbart virker QNAP endda til at være en smule billigere for de mindste (1-drev modeller), men det er svært at sammenligne, for det bliver hurtigt “æbler og appelsiner”.
En ting jeg RIGTIG godt kunne tænke mig at finde yderligere info om, er hvorvidt de to mærker kan bruges som fælles iTunes server til alle i huset – det har vi “brug” for her, da vi gerne vil trække på al vores iTunes musik når vi bruger Sonos anlægget.
Desværre synes jeg det er meget uoverskueligt og specielt når man sammenligner features på tværs af modeller – eks. annoncerer QNAP med at de har “indbygget bittorrent klient” – fint nok, men har Synology også det eller er det noget specielt for QNAP? Og hvad betyder det egentlig – at den kan håndtere torrents selv uden at en computer er involveret?
Hertil kommer strømforbruget – som Henrik Gregersen skriver her, så koster en NAS let 1.000 kr. i strøm OM ÅRET !!!! Derfor kan det virkelig betale sig på sigt at betale lidt mere for de modeller, der bruger lidt mindre – ellers koster det jo hurtigt “en halv NAS” om året blot i strømforbrug. Sidst, men ikke mindst er der støj – min Drobo Pro larmer så meget, at jeg er blevet nødt til at stille den ind i et lydisoleret rum i mit lydstudie.
På en måde viser det her rigtig godt hvorfor jeg er vild med Apple – du ville ALDRIG behøve at gå op i kryptiske modelbetegnelser eller bøvle rundt i om det nu er det ene eller andet chipset (og være usikker på hvad det nu betyder for dig i dagligt brug) – jeg føler egentlig at jeg her er trådt lidt uden for den “beskyttede” Apple-verden og det gør mig både nysgerrig og usikker, men så er det jo godt at vi har 14 dages returret ved webhandel
Jeg må vist hellere prøve sådan en Synology DS-209 …….. eller skal jeg tage DS210? Eller måske DS209j ++ ………. hmmmmmmmmm Qnap TS-119 ser også godt ud……







Pingback: Synology DS210j NAS | anmeldelse og test
Pingback: Snyder webshops med leveringstid og lagerstatus ?
Pingback: Spændende ny NAS fra Synology