computerundervisning for ældre

Åh nej – blev AppleTV reelt myrdet i går?

16. juni 201018 Comments

Er MacMini Apples nye mediecenter i stedet for AppleTV ?

I går kom den nye MacMini med HDMI – og netop det med det manglende HD output, var en af hovedårsagerne til at mange hidtil synes at AppleTV var bedre som mediecenter, end MacMini. Eller i hvert fald lettere at bruge.

Men – under overfladen skete der noget meget mystisk og jeg kunne godt tænke mig lige at “tænke højt” her, for Apple har godt nok hidtil sagt, at AppleTV for dem var sådan lidt en hobby – men pludselig i nat ændrede de noget på deres online store:

AppleTV blev officielt degraderet til “ipod tilbehør”

Som jeg tidligere skrev, så er – eller var  - jeg mægtig imponeret over AppleTV !

Til prisen er det bare superlet og giver god mulighed for at se film fra din computer. Nu vil jeg ikke gentage hele artiklen, som jeg tidligere skrev om, om AppleTV eller MacMini var bedst (det er i det 2. link for oven) men der er sket en meget mystisk ting!

Apple har simpelthen ændret AppleTV til at være kategoriseret som iPod TILBEHØR.

Det lyder ikke af meget, men jeg er overbevist om at det er Apples måde at lukke projektet ned uden ståhej.

Man kan lægge mange tolkninger i det, men for mig er det et vigtigt signal – måske specielt fordi Apple underspiller det ved at lave det klassiske trick: de gjorde det nøjagtig (!) samtidig med at man kunne bestille den nye iPhone.

Det står på side 1 i bogen over “gode tricks for journalister”, at hvis du vil ud med en nyhed, som ingen skal se, så skal du gøre det oven i en nyhed, der overskygger det. INGEN bed mærke i det i går. ALLE havde fokus på iPhone 4!

Det kan betyde to ting – død over AppleTV eller genfødsel

Steve Jobs sagde for nyligt i et interview, adspurgt om Google TV, at “folk vil ikke betale for en ekstra box til deres tv”.

Det kan man tolke som Apple har indset, at for få vil betale for AppleTV og derfor lukker projektet ned. Død.

Man kan også tolke det som at Apple vil finde en anden vej – og måske skal man se den nye MacMini til den betydeligt højere pris end tidligere, som et led i dé planer. Genfødsel.

Prøv at se her: vi har 5-6 tv i huset og 1 har AppleTV. Jeg vil bare ikke købe én til soveværelset, ét til børneværelset, ét til kontoret osv. og derfor får jeg ikke brugt det ret meget, for det er faktisk sjældnere og sjældnere at jeg sidder i stuen og bare ser tv.

Skulle jeg gøre det, ville denne slags “house wide” mediecenter koste mig 2.000 kr. x 6 = 12.000 kr.

Lad os pive over at den nye MacMini eeeeeeeer så fed men AAAAAAAAAAALT for dyr……….. og lad os sige, at det er led i en større plan. En plan hvor en “mellemstor” enhed som AppleTV, bliver udskiftet men en stor “base” og x antal “satellitter” ?

Hvad nu hvis man siger at Apple kommer med et “house wide” mediecenter, som bygger på at du har den nye MacMini som base ved dit hoved-tv og så en lille enhed ude ved dine tv, som trådløst syncer op til basen?

For nyligt var der rygter om at Apple ville “genbruge” iPhone 4 i en version uden skærm og telefon – en slags “iPod TV 4″ til 99 dollar.

Så giver det pludselig mere mening at degradere den nuværende AppleTV til at være iPod tilbehør. Så giver det pludselig mere mening at MacMini er steget i pris. Så giver det pludselig mere mening at bruge et mediecenter fordi du trådløst høvler indholdet billigt ud til alle dine tv……..

Så ville et sæt til vores hus ikke koste 12.000 kr. men måske 8.000 kr.

Hvad tænker du?

Filed in: ComputerKickstart Din iPhoneLyd & TVVideo
Tagged with:

  • Johnny Poulsen

    Man kan da håbe på at de er igang med en storstilet lancering af DLNA kompabilitet i alle deres produkter. På den måde ville mac mini server/alm kunne blive det mediecenter vi alle drømmer om. Streaming af musik, podcast, billeder og video over wifi rundt til alle husets tv, telefoner osv.
    DLNA + Apple magi = <3

  • Kenneth WedMore Lund

    DLNApple? :D

  • Johnny Poulsen

    Perfect…! Nu mangler vi bare et logo og et design til unibody plug’n'play DLNA modtageren, så skal videre til sjobs@apple.com
    :)

  • Steffan

    Jeg ville ønske du arbejdede for Apple, Kenneth så vi kunne få din tanker realiseret! :-)

  • Kenneth WedMore Lund

    Ja det ville da, for mig, være som at overnatte i en slikbutik, som barn :D

  • alex

    Hvad med western hd tv live istedet for? 6×700 kr + evt.en harddisk eller nas.Så der streaming til alle tv, og så afspiller den mange flere
    formater end appletv ;-)

  • Kenneth WedMore Lund

    Hej Alex

    Ja, det var også en mulighed, men du ved…… når man først har prøvet hvor let og godt Apple virker, så gider man ikke godt alt muligt andet gejl :)

    Såsom i dag, hvor jeg modtager min Synology NAS og bare ved at jeg kommer til at bruge vildt meget længere tid på at sætte den op, end jeg gjorde med min Apple TimeCapsule…..

  • alex

    Også macbruger her,men qnap nas +wd tv live spiller bare.
    Nu har en nas jo også mange flere funktioner end tm ;-)

  • Kenneth WedMore Lund

    Enig – det er også netop derfor jeg har valgt at prøve én efter al vores snak her om NAS:

    http://www.kennethlund.dk/2010/06/den-bedste-nas-under-2-000-kr-part-2/

  • http://ncase.dk Kasper Andersen

    Alex, funker det også med 720p over netværk. Jeg har tidligere prøvet at streame hd-video fra iMac til appletv som kørte Boxee, men det var ikke ligefrem gnidningsfrit.

  • alex

    Jeg kører 1080p blu-ray iso filer med netværkskabel mellem nas og
    wd tv.Hvis jeg bruger wifi dongle til wd tv,kan den kun klare 720 p.
    Ingen hakken eller udfald ;-)

  • Anders

    Jeg kører 1080p mkv. filer, som streames trådløst fra min NAS (Synology DS210J) til min mac mini i stuen. En etage og en afstand på ca. 20-25 meter.

    NAS’en er koblet på en Apple Airport Extreme, og det spiller bare max.

    Der er ingen hakken eller udfald. Den bruger lidt længere tid på at buffe, men det er max 4-5 sek….

  • alex

    Mkv filer kan jeg også streame trådløs i 1080 p,det er kun ved bluray fuld bitrate den ikke kan klare det over wifi.Men har det hele kablet,så ingen problem ;-)

  • Pingback: Ugen der gik | iPhone 4, Synology NAS og MacMini HDMI

  • http://bramandersen.dk Bram

    Airport Express Video please :)

  • John Lundgreen

    HOV !!

    Jeg kom lige til at se på skærmbilledet, du har lagt i det første indlæg.
    Jeg kan se at dit EyeTV indgår som et punkt på Frontend menuen. Det er jeg da ret overbevist om at den ikke gør på min !!

    Når jeg åbner Frontend med min Apple remote, så er jeg sikker på at Movies er mit første menupunkt. Hvad går der galt dér ??

    :)

  • John Lundgreen

    Front ROW selvfølgelig ! :)

  • Pingback: Den nye AppleTV bliver måske baseret på iPod-platformen

Back to Top