Ih hvor irriterende – ALLE siger “ny iPhone 4 – wow – men hvad med antenneproblemet??”
Antenneproblemet på iPhone 4- findes det?
Som du ganske sikkert så i går, fik jeg min iPhone 4 og den vakte en DEL opsigt, da vi var inde og spise på restaurant i Vejle i går.
Mange genkendte den og havde både mange spørgsmål men også de samme kommentarer “allesammen”:
“Wow en fed skærm”, “Hold kæft den ligger godt i hånden!” og “men den har jo det der antenneproblem!!!”
Irriterende og belastende at skulle forholde sig til, når man lige har fået nyt legetøj, men se her:
Findes iPhone 4 antenne-signal problemet i Danmark ?
Lige en hurtig opsummering til de af jer, der ikke har fulgt debatten:
Kort efter lancering i går, begyndte rygterne af florere om at der var mærkelige oplevelse med kvaliteten eller styrken af antennesignalet på iPhone 4
I forhold til de foregående 3G og 3Gs modeller, har Apple integreret antennen i sådan en “ring” rundt i telefonens kant for at forbedre signalstyrken og for at mindske eventuel stråling ved at have den så langt fra hovedet (altså i bunden af telefonen) som muligt.
Nogle oplever så åbenbart, at når de holder telefonen “forkert”, så kan de påvirke signalet negativt.
Hvis man har en rigtig stor hånd og holder om den, som man eks. ville holde en øl, så viser nogle videoer, at man kan få signalet til at falde 1 til 2 streger på skærmen.
Holder man den “normalt” (efter selveste Steve Jobs email-anbefaling i går: “Just don’t hold it like that!”), kommer signalet op igen. Det lader til at Apples egen holdning er, at HVIS problemet er der, så er det fordi du skærmer for signalet med den tykke del af din hånd, nede under tommelfingeren.
Jeg har testet. Jeg har holdt. Jeg har klemt. Jeg har skærmet af med BEGGE mine hænder. Jeg har bukket mig sammen om den. Jeg har puttet den i lommen og skærmet med begge hænder………
……og JEG kan IKKE reproducere fejlen/oplevelsen.
Der er flere teorier på hvorfor det sker for nogle men ikke for andre. Samme telefon kan åbenbart reagere forskelligt i forskellige hænder.
Nogle tror det handler om at AT&T i USA har et problem. Nogle tror det er fabrikationsfejl på enkelte iPhones. Nogle tror det skyldes svedige hænder. Nogle tror det er bevidst marketingshype fra Apple.
JEG tror, at Apple ikke ville lancere iPhone 4, uden selv at have testet den SÅ meget, i SÅ mange hænder og i SÅ mange situationer, at de lige ved et uheld har overset, at den ikke virker, når man bruger den, som man bruger en telefon.
Kan du se logikken i at Apple skulle lancere en telefon, hvor de lige har glemt at tjekke sådan en ting? Nej vel!
Som sagt har jeg forsøgt alle mulige krumspring uden at kunne se så meget som bare en streg til forskel i signalkvaliteten.
Men for lige at slå den tilbage til starten – hvor er det bare ærgerligt og irriterende at vise folk noget så fedt, som den nye iPhone 4 og så skal der bare KUN fokuseres på “uuuuuha, jeg har hørt i nyhederne at…..” – suk
Filed in: Kickstart Din iPhone








Pingback: Latest from Steve Jobs on the iPhone 4 Antenna Issues: “Stay Tuned” — TechPatio