Magic Trackpad – min første uges erfaringer med den magiske museplade
Test af Magic Trackpad (karakter 3 af 5)
I søndags bestilte jeg Apples seneste påfund: Magic Trackpad
Om det er mig, der er noget galt med, om produktet måske bare ikke passer så godt til mig eller om det måske er noget med at jeg lige skal vænne mig til den, har jeg endnu svært ved at vide, men jeg er faktisk lidt i tvivl om, hvor godt jeg synes om den:
Magic Trackpad blev udråbt som musens død
I et tidligere indlæg skriver jeg om, at Magic Trackpad måske er begyndelsen på enden for musen.
Nu har jeg så efterfølgende haft den dels hjemme på skrivebordet og dels med i Humac (hvor jeg arbejder) for at demo’e den for kunder, da vi endnu ikke selv har fået den i butikken.
Jeg har lagt mærke til 3 ting:
- De kunder, der prøver den i butikken, er ret meget oppe at køre over den. De roser den for at være “super fed”, “meget brugervenlig” og “virkelig intuitiv” og min “næse for salg” siger mig, at vi har at gøre med et produkt der virkelig kommer til at sælge – vaner er svære at ændre, men jeg vil anslå at den ret hurtigt bliver solgt i stedet for hver 3. mus
- De folk, der skriver om den på nettet, er næsten helt religiøse om den og er virkelig glade for den. Senest så jeg et tweet fra den engelske gadget-anmelder, Don McAllister, som skriver at “Magic Trackpad is a stroke of genius” (lidt ordspil, men hvad hulen)
- Jeg selv er lidt…….. lunken
Ja, den er fed – den er cool – og jeg lader tvivlen komme den til gode ………. men jeg er stadig usikker på om der er tale om et produkt der bare rent faktisk ikke passer mig vildt godt eller om jeg bare lige skal lade en uges tid eller to gå med “mouse detox”.
Jeg har brugt mus i mange år og er jo også vant til trackpads på mine MacBook Pro-maskiner.
Lige nu og her, efter en uge med Magic Mouse, synes jeg bare at min mus (som er en Magic Mouse) er mere intuitiv for mig og lettere at bruge.
Om ikke andet er musen i hvert fald mere nøjagtig. Det er faktisk svært at bevæge sin finger MEGET lidt på Magic Trackpad.
Hertil kommer at jeg på store skærme som 27″ og mine 30″ , har svært ved at bevæge ting langt nok på skærmen, fordi fingeren når kanten af Magic Trackpad-overfladen. En mus kan man jo bare “bladre” med, hvis du forstår?
Mange af de “strokes”, som folk i butikken står og bruger, når de tester den – både 3 og 4 fingre – såsom at hoppe over i Exposé og lign., bruger jeg personligt ikke ret meget i forvejen.
Når en trackpad virker rigtig godt på en MacBook, er det måske også fordi man har vænnet sig til at den er lige neden for keyboardet og så forvirres hjernen og motorikken måske i starten også bare lidt af, at Magic Trackpad er ude til højre (eller venstre) for keyboardet?
Da Magic Mouse kom, var jeg lidt skuffet over at den ikke kunne flere ting, for mange af os havde forventet at man både kunne “pinche” for zoome og lign. tricks på den touch-følsomme overflade. Derfor røg jeg ret hurtigt over i at teste Wacom Bamboo Fun museplade men den var jeg nu heller ikke glad for – den kan mange flere ting, men var ikke naturlig for mig at bruge (slet ikke med pen).
Jeg arbejder videre med Magic Trackpad og skal nok opdatere efterhånden, men lige nu er det en lidt lunken fornemmelse. Jeg kan godt se at den er spændende, ny og giver nogle fede muligheder, som mus ikke har – men for en gangs skyld er jeg faktisk i tvivl om, hvorvidt Apples “latest and greatest” er et hit for mit vedkommende
Som jeg ser det, kan jeg om en måned være nået til at sværge til Magic Trackpad og skrive om samme “åbenbaring” som mange andre – eller jeg er tilbage på musen og så er jeg dén erfaring rigere.
Filed in: Gadgets
-
bleze
-
Henrik T.
-
Sebastian
-
McNab
-
Henrik T.
-
http://teaching.dk Michael Johansen
-
Sebastian
-
Sebastian
-
Sebastian
-
http://www.simonwedege.dk Simon W.






