computerundervisning for ældre

Ønskes: forslag til emner i Living Smart TV-show

25. august 201019 Comments

Som mange af jer så i går, så bliver Living Smart bloggen her til sit eget TV-show på DK4 fra 16. september!

I går nævnte jeg i “Living Smart Podcast bliver til Living Smart TV-show” at jeg ønsker at involvere så mange af jeres forslag til emner, som muligt så prøv at se her:

Jeg synes vi skal lave sådan en fælles “pool” af jeres forslag til emner.

Har I forslag til hvad jeg kunne tage op i udsendelserne, så skriver I det blot hernede i kommentarerne :)

Jeg tænker selv meget i TEMAER – altså sådan at hver udsendelse har et tema eller en form for “rød tråd” hvor de forskellige “under-emner” så hænger sammen med hovedtemaet.

Det kunne eks. være

  • Hovedemne “Streaming i hjemmet”
  • Underemne 1: At bruge computeren til mediecenter
  • Underemne 2: Test af en Q-nap server
  • Underemne 3: De 5 bedste apps til at styre din streaming fra
  • Osv.

Det kunne også være

  • Hovedemne “Den sunde Familien Gadget”
  • Underemne 1: Test af Runkeeper app til iPhone
  • Underemne 2: Gode opskrifter til sunde og børnevenlige smoothies
  • Underemne 3: Anmeldelse af Blendtec og Vitamix blendere
  • Underemne 4: Mine erfaringer med Withings wifi-vægt samt app
  • Osv.

I behøver ikke skrive det så præcist opdelt op – bare skyd løs og lad os brainstorme for vildt :)

Filed in: BloggingLyd & TV
Tagged with:

  • Rane

    Tema-idéen er egentlig fin nok. Men gennem tiderne har jeg altid været mest interesseret i de udsendelser der har nogen mere eller mindre “faste” indslag. Eks. i Troldspejlet var der hver gang garanti for et par spilanmeldelser og mindst ét kig på en ny film. Det er disse faste bestanddele i en udsendelse der kan gå hen og blive det som folk ser frem til.

    Faren ved at gå 100% tema er at nogle folk måske ikke synes temaet er spændende/interessant nok for dem…og så vælger de måske helt at droppe udsendelsen. Du kunne eksempelvis lave en iPad/iPhone/Android sektion hvor du kiggede lidt på et par nye fede apps – vel at mærke med et videokamera på skærmen så man kan leve sig lidt mere ind i det.

    Kombination af tema og faste indslag er også en mulighed. Et tema som tager eks. 75% af tiden hvor de sidste 25% kunne bruges til de faste emner.

    Det er umiddelbart mit forslag – jeg ville 100% sikkert se hver eneste udsendelse på denne måde :)

  • bleze

    Du kan ikke sige streaming uden at sige Sonos. Vis mulighederne samt iPod og iPad applikationen (som kommer i september).

    Apps idéen kan hurtigt gå galt og fylde hele programmet. Folk vil have iPhone, iPad og Android reviews. Senere kommer sikkert også ønsket om Android tablet apps og hvad ved jeg. Det bør nok kun være i forbindelse med tema’et. Feks streaming tema’et kunne man gennem gå de apps der fandtes til formålet.
    Collect3′s XBMC remote app til iPod/iPhone er pænt fed til at styre sin XBMC installationer. Burde være en del af en streaming/medie center udsendelse. Boxee har også lavet en Android remote og der er kommet en officiel til XBMC.

  • http://www.ingen.dk Jens Rasmussen

    Tillykke med udsendelsen. Jeg vil gerne starte med at påpege at det er vel vigtig at klarlægge om programmet skal appellere til den almene dansker, eller et par teknologiske niveauer op på et nørde stadie?

    Hvis vi siger at det er til den almindelige dansker, så kan du eks. tage fotografering som tema emne. Derefter teste: “Spejlreflekskameraer”
    “Mobiltelefoners kamera, kan de afsløse de gængse point and shoot digi kameraer”
    “Inddeling af kameraerne i priskategorier og anbefale en eller to stykker”
    “Online deling eks. Picasa”

    Andet tema nu hvor at du har børn: Tema: “Teknologiske udvikling og børn”
    Underemner: “Hvilke gadget har børn og hvad betyder det for dem i hverdagen?”
    “Børn og Internettet – Hvad skal man være opmærksom på som forældre?”
    “Gadgets som statussymboler hos børn – Har det betydning i børnenes generelle sociale trivsel?”
    “Skolernes integrering af moderne IT – Hvor langt er vi nået? Hvad kan gøres bedre?”

  • Jakob

    Hej Kenneth, super at du efterspørger inspiration.

    - Jeg har selv to drenge på snart 3 år, allerede fans af at spille/lege med apps på iPhone, så (Iphone/Ipad) apps til børn i forskellige aldre

    - “Tjen penge hjemmefra” – ikke om Herbalife, men om hvordan man indretter en god hjemmearbejdsplads

    - Et andet emne end dine sædvanlige: Det smarte køkken. Computer/TV/lyd i køkkenet, elektroniske kogebøger, kogende vand/iskoldt vand-haner, disposals, smarte skuffer og så videre

  • http://www.sonos-system.dk Grandjean fra www.sonos-system.dk

    Jeg ser et interessant paradoks i hvor smart og elektronisk vores hverdag bliver i alle sammenhænge, og så den stigende opmærksomhed på konsekvenserne af elforbrugets afledte miljøkonsekvenser.

    Det kunne være interessant at se på hvad “den digitale familie” koster i CO2 udledning, hvad man kan gøre for at begrænse skaderne.
    På den anden side af sagen synes jeg også det er værd at holde fast i at vi altså lever i et informationssamfund, og der kan til tider godt være en lidt for stor “tilbage til stearinlys og stenalder” over argumenterne for at begrænse elforbruget.

    Af samme interesse har jeg den seneste uges tid lavet langtidsmålinger over strømforbruget for de mange Sonos enheder jeg har herhjemme, og barsler med en oversigt over hvad et gennemsnitligt Sonos musik system koster om året.

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    @Rane : det er faktisk også en sådan fast opbygning jeg tænker på (eks. at der altid er én ny gadget, én ny app, én ny osv.) og nogle gange kan det jo så godt være et tema, hvor de enkelte dele i udsendelserne så bare er efter et tema. Ligesom Troldspejlet har eks. Halloweentema, hvor de så ser på Halloween film, Halloween bøger, Halloween spil osv. :)

    @Bleze: enig, der skal være mere bredde på end bare at snakke eks. iPhone apps :)

    @Jens Rasmussen: målgruppen er det teknologi-interesserede, almene dansker. Ikke “nørderne” men den helt almindelige “Hr. Danmark”, som er fascineret af smartphones, “det digitale hjem” osv. Altså ting og emner som denne type ofte omtaler som “det var da smart!” (heraf titlen “living smart”) :) Jeg er helt klart selv en del af den gruppe og det er nok også derfor bloggen ikke er så højtsvævende med tekniske udtryk osv. men mere praktisk og nede på jorden.

    @Jakob: Ja!!!!! “Det smarte køkken” er da et genialt forslag!!!

    @Grandjean: ……… og dermed kandiderer du jo til at være med på et videointerview, når du har sådan nogle tal!!!!

  • Jakob

    …. med fare for at der går for meget hollywood i den:

    Hvad med “Hjemme hos…” besøg/interview af folk (hvis der findes nogle som gerne vil have filmet deres hjem). I første omgang tænkte jeg “kendte IT folk” fordi der måske er brugt flest moneter på tingene, men det kan jo også “bare” være hos entusiaster med spændende løsninger – ikke nødvendigvis dyre.

    Inspirationen var et langt klip jeg så for nogle måneder siden hvor “man” besøgte en Microsoft chef, der viste huset frem og fortalte om sin HomeServer, Xbox’e som mediastreamere, kabeltrækning, tvtunere og resten af familiens brug af det hele.

  • http://www.bryllup.dk Kenneth WedMore Lund

    @Jakob: det er HELT klart min hensigt at jeg vil ud og lave interviews og helt praktiske “hvordan gør du det her?” hjemme hos jer!

    Eks. ud og se på hvordan I har lavet streaming i jeres hus eller hvordan I har forskellige slags computere / smartphones i brug i forskellige rum i huset etc.

  • Sebastian

    De til den tid opdaterede iPods og det mystiske Apple TV/iTV-produkt kunne være varme emner?

  • Bo Jørgensen

    Fed dyt – er du ved at gå Martin Thorborg vejen :-)
    Glæder mig til at se dine “shows” – håber at du holder det i græsrods-højde som du plejer.
    Jeg kunne godt tænke mig at se/hører noget om:

    Nogle ideer,
    De fedeste apps, besøg en programmør, sådan jailbreaker du, lav din egen ringetone, det bedste gps udstyr, mobilen som hotspot center, eyetv produkter, iPad`en i undervisningen, sådan laver man apps, iTunes og alternativerne, årets mest interessante gadget, hvad bringer fremtiden, bluetooth, headsets………

    Hilsen Bo

  • Bo Jørgensen

    og så noget om hvornår de danske aviser kommer med på tablet bølgen, måske i forbindelse med en Flipboard snak.
    :) Bo

  • Christian

    Hvad med et ‘gadgets i studiet’ emne? Nu så jeg lige tråden i forummet, og jeg tror mange ville have glæde af, i hvert fald bare et kort indslag om dette. Jeg vil i hvert fald med glæde skrive mine egne erfaringer om iPadden, som jeg udelukkende har brugt på handelsskolen i et par uger, men kunne være fedt hvis folk havde erfaringer med andre gadgets på dette område også. :)

  • Zulu69

    Hej Kenneth..! – Først og fremmest tak for fantastiske video podcasts m.m. – Jeg fandt frem til dig for et par uger siden da jeg søgte om dansk information vedr. Apple produkter m.m. og har fulgt med siden..! Mit bedste råd til kommende TV udsendelser vil være, at du skal forblive i samme koncept som nu – Dejlig befriende, ærligt og ukommercielt information om de ting der rør sig i din hverdag, og ikke mindst information om æble produkter m.m. – Du køre lidt ”Spise med Price” konceptet, sådan som du står i din egen kælder, og med stor arrangement fortæller om hvad der rører på sig i din gadget univers..!

    Held og lykke med det..!

  • Jens

    Hej Kenneth

    Tillykke med dit nye show :-)

    Jeg synes du skal lave en udsendelse til at vise hvordan, man kan anvende Eyetv/Mac til at lave sin egen harddisk optager. Det er min opfattelse, at mange tror det er indviklet og bøvlet. For mig er det noget af det mest geniale, som jeg anvender min Mac til.
    Held og lykke med showet.

    Bliver det muligt at hente udsendelserne som podcast? Det håber jeg, da jeg bor et sted hvor DK4 ikke vises. Suk.

    MVH
    Jens

  • michael

    Hej Kenneth

    Først tillykke til os begge… Dig fordi du skal lave Smart Living på DK4 og mig fordi jeg har fulgt din blog i lang tid og snart får et nyt ynglingsprogram!

    Personligt syntes jeg at alle programmer burde indeholde noget om Wifi ting. Altså Sonos, Withings vægten, overvågning af sit hjem med iCam, styring af lys osv.

    Udover det er det nyeste og hotteste vel streaming af tv og hvad der rykker sig i Apple/Google TV verdenen. Bliver de til nye spillekonsol/styresystemer til internetTV/social netværk.

    Og så selvfølgelig noget om gadgets, sådan noget som ipad, scooba, robotplæneklipper osv.

    Alt i Alt…. noget vi kan styre med vores telefoner (læs iPhone4) eller vores tablets (læs iPad) :-)

    Michael

  • Jacob_VigO

    Jeg synes det kunne være hyggeligt med ugens app. Så er det sådan set ligegyldigt hvad det er.

    Jeg synes det er en god idé med besøg osv.

    Det kunne også være spændende tema om diverse ting, men det behøver ikke at være HVER gang. Men noget jule-tema i december, forårs-tema osv. Og sådan noget som madlavning i haven, lege med familien og ja. Der er jo mange muligheder. Glæder mig til at se hvad det bliver til !

  • Henrik Hadberg

    Nyttige ting til iPhone, overvågningen af hjemmet, live streaming af webcam til iPhone, tyverisikring af båden med gps sender i båden som så kan vises i en browser. Byg en computer fra bunden, hvor seerne bestemmer hvilke dele den skal bygges af:) iPhone 3G-S og 4 tilbehør, anmelders af mobil..

  • Erling

    Du har anmeldt Things men hvad med en sammenligning med Todo? Eller en anmeldelse af Todo og dens sammenhængende apps: Notebook, Toodledo (og TextExpander).
    Venlig hilsen
    Erling

  • http://www.livingsmart.dk Kenneth WedMore Lund

    Hej Erling

    Godt forslag men jeg har desværre ikke erfaringer med andre end Todo og Omnifocus og jeg vil gerne anmelde noget, jeg selv har erfaringer med :)

Back to Top