LUK

Månedlige arkiver: april 2012

Emnerne i Living Smart TV udsendelse 68 er sikkerhedskopiering med netværksharddisk, anmeldelse af DUNE medieafspiller, præsentation af iPad holder til bagsædet i bilen og en lille taske med smuglerrum.

Serien omkring medieafspillere går nu ind i sin 2. sidste runde og denne gang er det entusiasterne, der skal spidse ører. DUNE er testens dyreste men har også det bedste billede – desværre har den ikke så mange funktioner, som de andre afspillere, så se med når vi beslutter om det er fedt at DUNE er bedst til få ting eller om det havde været bedre at nøjes med at være god til mange ting.

Sommerens mange familiekøreturer skal så småt til at planlægges og vi er mange, der er glade for at ungerne kan se film på bagsædet vha. en iPad. Vi tjekker et par monteringsmuligheder ud og viser hvordan man eks. kan skrue sin iPad fast mellem forsæderne, så flere børn på bagsædet kan se én og samme iPad.

Vi skal også så småt til at afslutte miniserien om netværksharddiske og i denne omgang handler det om hvordan man kan bruge en NAS til at tage sikkerhedskopi af sine dokumenter, billeder, video osv.

ZenseHome er nogle danske kontakter og lampeudtag, som gør dit hus “smart” – du monterer dem ganske enkelt i stedet for dine eksisterende kontakter og lampeudtag og vupti kan du programmere smarte ting!

Eks. kan du lave “tisselys” så du ikke bliver blændet af kraftigt lys om natten på toilettet, men bare har eks. 25% lys. Du kan også lave et “biograf”-setup, som tænder en bestemt mængde lys på en given lysdæmpning samt tv, forstærker osv. Eller hvad med lys på børneværelserne, som selv slukker hvis ungerne forlader rummet?
Det er vældig smart og du kan se mere i det her indslag om hvor let det er at montere.

Hent og/eller se klippet på iTunes podcast her: http://itunes.apple.com/dk/podcast/living-smart-med-kenneth-wedmore/id378724988

livingsmarttv-67

I Living Smart TV udsendelse 067 kikker vi dels nærmere på Apple TV 3 samt hvordan man laver sin egen “film-server” hjemme i huset.

For nyligt opdaterede Apple deres medieafspiller “Apple TV” til version 3, som nu har fuld HD i 1080p billedopløsning – se dels her min gennemgang af hvad man kan med AppleTV men også en kort gennemgang af de forskellige modeller, for det kan sagtens være at den første model fra 2007 er det bedste valg for dig!

For at have nogle film, tv-serier og musik til at afspille enten på Apple TV eller andre medieafspillere, skal du enten købe det online eller rippe det, som det hedder. “At rippe” er når man kopierer eks. sine DVD”er ind på computeren og det bruger man noget specielt software til, som jeg viser i denne udsendelse.

Musik og film men specielt også hele sæsoner af TV-serier fylder rigtig meget og derfor viser jeg også hvordan man kan bruge en NAS – eller på dansk en “netværksharddisk” – til at opbevare filerne på samt gøre dem tilgængelige for andre i familien uden at ungerne eks. får adgang til gyserfilm.

Jeg anbefaler i samme klip også en speciel NAS fra Synology som er tæt på lydløs og derfor en rigtig god løsning til at stå sammen med eks. dit TV uden at gøre særligt meget opmærksom på sig selv. I serien omkring at spare strøm viser jeg det vældig smarte – og i øvrigt pæredanske – system ved navn “Zense Home”.

Når du sætter Zensehome op i dit hus eller lejlighed, kan du både overvåge dit strømforbrug superpræcist (fordi der er forbrugsmålere indbygget i hver kontakt/udtag) men du kan også lave alle mulige smarte ting, såsom “tisselys” om natten, så man ikke bliver blændet af toiletbesøg, du kan slukke hele husets unødige stand-by-strømforbrug om natten osv.

Se i udsendelsen hvorfor Zensehome er et rigtig Living Smart-produkt!

Introduktion til jailbreaking af Apple TV samt guide til at oprette amerikansk iTunes brugerkonto

I aftenens Living Smart TV 067 er jeg nået til at anmelde den nye Apple TV 3.

Som ekstra tillæg har jeg lavet denne 4 min. podcast med introduktion til dels hvordan du opretter en amerikansk iTunes-konto (og hvilke fordele det medfører) samt også et kort kik på hvordan man jailbreaker sin Apple TV (og også her en forklaring om hvilke muligheder jailbreaking tilføjer).

Disse emner er en lille del af de to Kickstart Dit Mediecenter-DVDer, hvor jeg fortæller alt om hvordan du bruger du din computer sammen med dit fjernsyn og musikanlæg til film, billeder, musik, netradio osv.

Husk også at du gratis kan downloade Handbrake preset til at rippe DVD’er og Bluray film i fuld HD kvalitet til både den nye iPad og til det nye Apple TV 3.

TOP 5 EVERGREENS

5 25089
Skriveprogram til iPad - hvilket er bedst? Hvis du skriver på din iPad har du brug for et godt skriveprogram - men hvilket? Opdatering 28. marts...
video

19 15999
Philips Hue er et sæt pærer, som kan skifte farve og lysstyrke via din smartphone eller tablet - se her i vores anmeldelse hvorfor...
video

13 20180
Vi har i en måned haft to forskellige robotstøvsugere kørende i vores bolig for at gøre en masse praktiske erfaringer. Ved at vælge to ikke...
MacBook Air eller MacBook Pro Retina - hvilken er bedst og hvilken bør DU vælge?

6 10182
Et af det oftest forekommende spørgsmål til Apples MacBook computere er: hvilken skal jeg have, MacBook Air eller MacBook Pro? Det er én ting at...
iPhone 6 eller 6 Plus - hvilken skal man vælge?

10 4539
Valget mellem iPhone 6 og 6 Plus handler MEGET mindre om skærmstørrelser end de fleste tror! Efter nogle dage med både den nye iPhone...