Så gik der endnu et år i “cirkus tech” og vi fået en stribe spændende produkter, et par skandaler, helt nye regler for Samsungtelefoner på fly og en række spændende og medrivende udviklinger inden for moderne teknologi.

HUSK AT TILMELDE JER VORES ÅRET DER GIK LIVEUDSENDELSE SOM STUDIEPUBLIKUM HER !!

Lad os her prøve at give et kort, opsummererende overblik, fordelt med de vigtigste technyheder 2016, måned for måned.

[Året der gik] Technyhederne 1. kvartal 2016

Januar

  1. Januar måned står traditionelt set i CES-messens tegn og alt ser ud til at have Las Vegas som omdrejningspunkt. I år bragte messen dog ikke kun NYE produkter med sig – en fælles enighed om at 3D nu var et dødt og begravet koncept for stue-TV og hjemmebiografen bredte sig nemlig i takt med at messen kom op i omdrejninger.
  2. Medierne meldte ud, at Sonys pressekonference på CES var pivringe mens opkomlingerne fra Huawei var en fest ud over det sædvanlige og en af de røde tråde på messen, var at vi nu skal have hjemmebiografen flyttet op på næsen i form af VR-briller. Ellers var CES 2016 mere end nogensinde før et mærkeligt cirkus med hovedtelefoner, du kan sove med, en internet-of-things gaffel, der tracker din måde at spise på og stripperrobotter…….øh?
  3. Herhjemme skabte DR iøvrigt historie ved at sende live i selve TV-avisen fra en iPhone – ak ja, det er moderne tider vi lever i. Men! Man skal også passe på at være FOR moderne – DR fik i dén grad ørerne i maskinen for at være tilgængelig på Apple TV, så selve Radio og TV-nævnet måtte ind og granske sagen. Det faldt dog ud til DRs og dermed den danske tv-seers fordel.

Februar

  1. Februar, ak ja – kort måned, mange technyheder. En hel del om mobiler, da årets anden måned traditionelt set er hjemsted for verdens største mobiltelefonmesse, MWC.
  2. Her fik vi nyt fra alt og alle – mere eller mindre lækket og forudset, så overraskelsesværdien var på minus 18 grader. Til gengæld et par finurlige indslag såsom da Nokia pludselig sprang op som en trold af en æske og truede med at genoptage mobiltelefonproduktion eller hvad med Philips, som i galskab kom med en total urealistisk udmelding, om at de ville være nr. 1 på tv-salg i hele europa? Ja ja, der er åbenbart stadig lidt kinesisk risvin i blodet fra julefrokosterne.
  3. Månedens helt store diskussion var baseret på Apple og FBI. En terroranholdt ville nemlig ikke låse sin iPhone op til FBIs granskning, så FBI forsøgte at tvinge Apple til at afkryptere den. Apple meldte dog ud af man slet ikke KUNNE åbne den og at de ville have sagt blankt nej, selvom de kunne. Birthe og Mogens på de danske arbejdspladser, diskuterede livligt i frokostpausen om det nu også kunne være rimeligt.
  4. Hvis jeg siger bingewatching, hvad siger I så? Mange til sige House of Cards, som i hvert fald i februar måned i disse år, er en voldsom kandidat til at stå fadder til dét begreb – endnu en sæson satte helt nye rekorder for, HVOR mange afsnit af en ny serie, man kan holde til at se i træk.

Marts

  1. I marts måned hørte vi endelig igen fra nærmest hedengangne HTC. Meldingen var “Nu kan I forudbestille HTC 10. “HURRA” råbte……… NO ONE EVER. Heller ikke kollegerne fra LG kunne med deres G5 lokke dankortene frem og salgslisterne er præget udelukkende af Apple, Samsung og Huawei.
  2. Apple lancerede i øvrigt nye dimser og vi fik blandt andet en ny iPadteknologi, som automatisk justerer skærmens hvide farvetone efter omgivelserne. En slags hvidbalance-kamæleon. Ud over det, var det småt med nyheder, der kunne tages alvorligt – med mindre man da er ved at besvime over udsigten til endnu en omgang nye remme til Apple-uret og en håndfuld nye smilies i iOS. Nåh ja og så en genudgivelse af iPhone 5S, nu kaldet SE – altså, gammel vin på dyre flasker.
  3. Som en slags funfact kunne Philips lancere nye pærer i HUE-serien. I ved, dem der kan skifte farve. Det sjove var her, at de nye pærer nu rent faktisk også kan lyse hvidt, ligesom pærer altid har gjort. Bedre sent end aldrig, Philips.
  4. På de sidste dage i marts, blev den danske forbrugertechverden rystet. Gode, gamle Fona måtte dreje nøglen om og en ære inden for salg af tv, højttalere og alt for dyre kabler, havde mødet sit Waterloo. Resterne blev hurtigt købt op af andre mens flere Fonabutikker står spøgelsestomme den dag i dag, over et halvt år efter nedslagtningen.

Fortsæt til 2. kvartals vigtigste technyheder her nu!

  • Per K P

    God artikel som altid Kenneth , et år går alt for hurtigt .
    Ser jeres udsendelser på min iPad Pro 12,9″ glæder mig meget til i snart er tilbage igen , i er savnet meget 🙂, glæder mig os til dit Fredags hyl igen Kenneth, det er bare top dollars.

    Glæder mig os til at høre lidt mere om det nye Apple watch , det jeg har hørt om det , er at folk er glade for det .

    Håber os at få det nye Apple tv i julegave hvor familien går sammen om den gave 😊, hvis ik må man selv ud og investere i det heh , så kan jeg os se jeres udsendelser på mit Sony Bravia tv , plus se en masse andre gode ting og lave en masse spændende ting på det nye Apple tv .

    Os lige købt en ny trådløs højtaler fra Libratone zipp mini , var sat en del ned resten af året og synes den spiller rigtig godt af sin størrelse .

    Er super glad for for min iPhone 7 og dejligt at Apple kommer ud med en masse nye opdateringer til iOS 10 , håber os snart at Apple laver Dark Mode .

    Fik i den nye MacBook Pro , med Touch Bar?. Glæder mig os til at se og høre mere om din iPad Pro 12,9″ og Apple Pencil efter du har fået den ind under huden Kenneth, den udsendelse bliver os god 😊.

    Rigtig glædelig jul til dig og din familie Kenneth og os til Brille og resten på LSTV .

    I gør det super godt thumbs up .

    Mvh Per

    • Tak for skulderklappet, Per – du har snart set med i mange år, hva? 🙂

      • Per K P

        Var så lidt Kenneth 😃.

        Ja set med i mange år , har været en kæmpe fornøjelse , elsker at se jeres udsendelser,både dem der er live og dem der er optaget og læse jeres gode artikler og alle jeres onboknings udsendelser og gode anmeldelser af gode nyttige tech og gadget ting 👍😊.

        Super god ide at involvere familien os og høre deres input om de gadget ting de kan li at bruge .

        Danmarks bedste techkanal , efter min mening Kenneth , så kæmpe thumbs up for det .

        Kan desværre ikke komme med til jeres store julelive udsendelse i Vejle i år om året der gik , men vil gøre alt for at være med næste år 🙂.

        Var så heldig at få det nye Apple tv af min familie i julegave , det er bare Nice , så nu skal jeg bare op i byen på Tirsdag og havde fat i et HDMI kabel og så skal der bare nørdes igennem heh .

        Endnu engang tusinde tak for en rigtig god techkanal og for alle gode oplevelser gennem alle årene og for de kommende år 😉😀.

        Rigtig glædelig jul til dig og din familie igen og resten på LSTV Kenneth og håber os i får nogle rigtig gode juledage sammen .

        Mvh Per

  • Pingback: Living Smart TV LIVE Juleshow 2016 - Året Der Gik - Living Smart TV()

  • Pingback: [Året der gik] Technyhederne 2. kvartal 2016 - Living Smart TV()

  • Pingback: [Året der gik] Technyhederne 3. kvartal 2016 - Living Smart TV()

  • Pingback: [Året der gik] Technyhederne 4. kvartal 2016 - Living Smart TV()

  • Pingback: LSTV Juleshow - Året der gik - 2016 er online nu - Living Smart TV()