Årets 10 værste og bedste nyheder for fotografer, kameragrej og fotoudstyr 2014

0
934

Når året går på held og man læner sig tilbage og gør status, er det ikke altid det positive der huskes bedst. Somme tider er det de negative eller knap så positive begivenheder som fylder mest.

Newtons 3. lov siger, at Et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft.

Det passer meget godt på foto året 2014, set gennem et 200mm objektiv ved største blændeåbning.

Gennem året har jeg talt med et utal af producenter, distributører, forhandlere og ikke mindst forbrugere af fotoudstyr.

Status for året står 100% for egen regning, men er baseret på det jeg har hørt og erfaret gennem 2014.

Velkommen til FotoTV’s Top og Flop 5 for 2014.

Lad os starte med Flop nr 5.

FotoTV · Flop 5 · 2014

5. Polaroid z2300

De fleste af os har nok minder om navnet Polaroid. Et helt fantastisk koncept i sin tid, hvor du kunne tage et billede og med det samme få det ud på papir.

Her i 2014 har Polaroid forsøgt sig med et comeback. Polaroid z2300 skulle rejse Polaroid fra støvet og bane vejen får en nye trend.

På FotoTV testede vi z2300 og var for så vidt imponeret nok over deres ZINK (Zero Ink) teknologi, men alle specifikationer på kameraet var håbløst bagud.

Derfor er Polaroid z2300 havnet som nummer 5 på vores Flop liste.

4. Apple dropper iPhoto og Aperture

Apple er mastondonten alle lægger sig på maven for. Sådan er det i hvert fald for mange. Men i 2014 måtte Apple selv lægge sig ned og erkende et nederlag på fotoredigerings markedet.

Både iPhoto fra iLife universet og Aperture til de mere erfarne brugere, blev skrinlagt.

Det betyder at Adobe med Lightroom og Photoshop samt Elements nu er et skridt nærmere et monopol på billedredigeringen.

Apple havner på en 4. plads i vores Flop-5 2014.

3. Mark II Revolutionen

Som hvert år, har vi set et hav af nye kameraer. Eller dvs egentlig ikke nye kameraer, men mere opdaterede versioner af eksisterende modeller.

Et par eksempler er
Canon 7d mark II
Canon C100 Mark II
Sony A7 Mark II
Sony A7R (R for resolution – altså høj opløsning)
Sony A7S (S for sensitivity – altså høj ISO følsomhed)
Nikon D4s – som opgradering for Nikon D4
Nikon D810 – som sammensmeltning af D800 og D800E

Ja ja, der er da forskelle på de tidligere modeller og de nye Mark-Modeller. Men det virker næsten som om producenterne er løbet tør for ideer til helt nye kameraer og derfor ikke tør spring ud i et nyt modelnummer, men hellere lancere en faceliftet version.

Alle Mark II’ern er derfor havnet på 3. pladsen i vores Flop-5 for 2014.

2. Cloud services til foto

I årevis har vi hørt om skyen. Det er efterhånden svært at finde noget som ikke kan svæve over os.

Men er det nødvendigt med alle de mange sky-produkter?

Vi er vel nærmest ved at nærme os DOT-COM tilstande – eller skulle jeg sige DOT-CLOUD tilstande.

Det er da fint at Canon bruger 2 år fra præsentation til lancering af deres irista billed delings service, men bliver den brugt?

Nikon har deres Image Space, som det nok er et fåtal der rent faktisk bruger.

Sony har med Play Memories skabt et online univers til deling af billeder.

Adobe har deres Creative Cloud og masser af muligheder for at dele filer på tværs af os.

Uanset hvor hullet en sikkerhed der er i Dropbox, så er det stedet de fleste vælger at dele deres billeder – hvis ikke lige det var for Instagram og Facebook, som nok er de største billeddelingssteder.

Der er alt for mange cloud tjenester. Kære kameraproducenter – hold jer til hardwaren og lad andre om softwaren – i hvert fald når det handler om billeddeling.

Skyen har fået 2. pladsen i vores Flop-5 for 2014.

1. DSLR kameraet

Så er vi kommet til FLOP 1 for 2014. Man skulle næsten ikke tro det, men faktisk er det ikke mindre en spejlreflekskameraet som indtager pladsen.

Et DSLR kamera – altså et spejlrefleks kamera – er bestemt ikke dårligt, men salget er dårligt. Rigtig dårligt.

Faktisk skal vi en del år tilbage for at se så lave salgstal som vi ser i år.

Salget er faldet hele 30% i forhold til 2013, hvor det også faldt i forhold til 2012.

Det gør faktisk lidt ondt i hjertet på en livslang fotograf som jeg selv, men samtidig må vi også sommetider være realistiske og se på, hvad det egentlig er forbrugeren vil have.

Det nytter ikke noget at producenter forsøger at belære os om hvad vi vil have. De skulle hellere lytte til os og lave det vi higer efter.

DSLR kameraet har indtaget 1. pladsen i vores FLOP-5 for 2014.

Der var alt det nagative… nu til noget meget sjovere… TOP 5 2014

fotonyheder_2014

FotoTV · Top 5 · 2014

5. FujiFilm Instax

Vi starter næsten samme sted som i FLOP-5, nemlig med et kamera der printer omgående.

Hvor Polaroid ikke formåede at skabe interesse med deres z2300, har FujiFilm virkelig banket igennem med deres INSTAX kameraer.

I Japan køber de unge ind i sækkevis af papir til deres Instax kameraer og skyder som gale.

Trenden er også kommet til Europa og Danmark. Der bliver solgt kassevis af papirer til de små farverige kameraer. Specs er ikke imponerende. Du kan ikke gemme billederne. Du kan ikke se dem på en skærm først.

Det er point-and-shoot når det er allerbedst.

Om man er til Instax eller ej, så sælger det som varmt brød. Derfor er FujiFilm Instax landet som nummer 5 på vores Top-5 for 2014.

4. GoPro Hero og Hero4

Præcis som en balofix er synonym for en kugleventil på et vandrør, er GoPro synonym med et action kamera.

2014 var året hvor GoPro fik styr på deres lineup, så det ikke længere er svært at finde den rigtige model til dig.

Hero4 Black edition er til den professionelle.

Hero4 Silver er til den der har brug for et godt action cam, men ikke skal bruge det til TV eller film.

Der findes flere producenter af action kameraer, men GoPro vil erobre markedet 100% og være det eneste mærke man tænker på.

Ved lanceringen af Hero4, kom også et model kaldet HERO. Ingen nummer eller farve på modellen. Blot HERO.

Det er et klassisk GoPro action cam til under 1000 kroner. Ingen anden producent kan være med her, så mon ikke GoPro bliver enehersker på området i 2015?

Med en strømlining og ensretning er GoPro havnet på 4. pladsen i vores Top-5 for 2014.

3. Mobikameraet

Gennem mange år har producenterne af mobiltelefoner med kamera kæmpet om flest megapixels og brugt det som et salgsargument. Tænk bare på Nokia Lumia 1020 med 42 megapixel!!

Det er heldigvis ved at være slut og i stedet har man vendt fokus mod billedkvaliteten.

Med iPhone 6 og 6 Plus har Apple sat barren meget højt når det kommer til mobilbilleder. Det bliver aldrig et prof kamera til store reklamekampagner, men vi er kommet rigtig langt og selv er jeg i hvert fald så imponeret over mulighederne i min iPhone 6, at jeg ikke har brug for et kompaktkamera.

Nu skal det ikke kun være Apple og iPhone der bliver fremhævet. Andre producenter som Samsung og Sony er også kommet rigtig langt med billedkvaliteten i deres S’er og Z’ere.

Med den meget forbedrede billedkvalitet, har mobilkameraet skudt sig ind på 3. pladsen i vores Top-5 for 2014.

2. Canon EOS 7D Mark II

Fotoentusiaster som ikke kan eller vil betale for et fuldformat spejlrefleks kamera, har i mange år svoret til Canon EOS 7D. Et fantastisk kamera som du nærmest ikke kan slå ihjel.

EOS 7D har over 5 år på bagen og har trængt til en opstrammer de sidste par år. Dels på ISO håndteringen og dels på autofokussystemet.

På en stort anlagt presseevent i forbindelse med Photokina messen i Køln, blev spændingen udløst og efterfølgeren blev vist frem.

Canon EOS 7D MArk II!!!

Nu endnu hurtigere, bedre ISO håndtering, 10 billeder pr sekund og samme autofokussystem som i topmodellen EOS 1D-X.

Med er prismærke under 14.000,- er Canon EOS 7D Mark II havnet på 2. pladsen i vores Top-5 for 2014.

Nu kan vi ikke holde den længere. Hvad ser jeg som toppen af 2014 i fotobranchen?

1. Super Zoom og Mirrorless

Med dalende salg af kompakt kameraer og spejlrefleks kameraer er det omvendt med 2 typer kameraer.

Super Zoom og Mirrorless.

Mange familier vil gerne have et kamera som er bedre en mobilen, men ikke nødvendigvis have et stort og tungt apparat at slæbe rundt på.

Super Zoom kameraer har ekstreme muligheder i forhold til at trække begivenhederne ind. Fx har Canons seneste SX60HS ikke mindre end 65 gange optisk zoom. Det svarer til hele 1365mm zoom. Det er meget!!!!

Markedet for mirrorless – altså spejlløse systemkameraer med udskiftelig objektiv er stigende.

Producenter som Sony, Fuji og Olympus gør alt hvad de kan for at overbevise os allesammen om, at det er fremtiden.

Jeg er tilbøjelig til at give dem ret. Det er ikke altid den 7. himmel med et stort spejlrefleks kamera. De fleste mennesker som har en kreativ sjæl og gerne vil gøre lidt mere ud af deres billeder, end autofunktionen kan levere, kan komme lige så langt med et spejlløst kamera, som med et spejl.

2014 er året hvor mirrorless og super zoom kommer frem i lyset og sætter spejl og kompakt i skyggen.

Derfor har jeg placeret dem som nummer 1 på vores Top-5 for 2014.

Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde de sidste timer af 2014 og glæde mig til at se hvad 2015 bringer af spændende nyheder i fotobranchen.

Ser vi endnu større sensorer i forbruger kameraer?
Bliver det til 50 eller 60 megapixel kameraer til den almindelige forbruger?
Ser vi det sidste kompakt kamera på hylden?

Følg med i alt omkring foto på FotoTVlive.dk, hvor vi tager dine billeder seriøst.

Rigtig godt nytår.