Anmeldelse af Logitech iPad keyboard cover – det hidtil bedste tastatur

4
12662

Nu er det snart ferie for de fleste af os og hvad gør vi så med den bærbare? Tager vi den med eller nøjes vi med en tablet?

Mit svar er som oftest, at hvis jeg ved at jeg skal skrive ret meget, så tager jeg min bærbare med. Den er ofte bare lige en tand for stor for mig, efterhånden.

Der ER ikke nogen touchskærm, der slår et rigtigt tastatur og man skal ikke “duppe” ret lange tekst på en touchskærm, før man for alvor savner et fysisk tastatur. Omvendt er der noget mentalt der talt imod at tage sin bærbare med, for det signalerer “arbejde” mere end en tablet, der for mange forbindes med lidt hyggesurfing og facebook.

Hvis man gerne vil have det bedste fra begge verdener, har man mulighed for enten at købe et trådløst tastatur til sin tablet – Apple laver eks. et der kører fint med iPad, men det er en lidt bøvlet og nørdet løsning dels at have et løst keyboard med og dels skal du jo have en eller anden form for holder, der kan lade din iPad stå oprejst.

Logitech har et bud på en mere smart løsning, hvor du får et cover med indbygget tastatur. En løsning man også kender fra Microsofts Surface-tablets og det har vi prøvet her på Living Smart TV i praktisk brug for hvad nu hvis man HAR en iPad og ikke til til at skifte til eks. en Surface?

Coveret “klipses” på din iPad med det magnetise hængsel du kender fra typiske covers til iPad, så det beskytter skærmen men ikke bagsiden – mægtig smart hvis du har din iPad med eks. i en taske – og kan foldes rundt, så det holder din iPad mens du skriver. Du kan både have din iPad på tværs i bredformat og på højkant og faktisk er det dejligt at du bare kan tage din iPad op i hænderne uden at der så er det cover på den. På den måde kan man både have beskyttet skærmen ved transport, skrive hurtigt OG nyde det lækre, tynde design.

Det hidtil bedste keyboard-cover

Det første der slog mig, da jeg prøvede tastaturet, er at det øjeblikkeligt “lå” i mine fingre. Jeg har prøvet flere andre lign. løsninger og samtlige har været dårlige NOK til at jeg ikke vil bruge dem. Enten fordi de har været decideret dårlige at skrive på eller fordi de har haft forskellige taster placeret anderledes end det keyboard jeg bruger til daglig og så kan man bare ikke skrive hurtigt uden at vænne sig til det.

Logitech har endda udstyret tastaturet med flere specialknapper og det lyder måske mærkeligt at juble over, men der er piletaster. Noget mange savner på touchskærme! Piletasterne har endda udvidet funktionalitet, så det er let med ét tryk at mærke hele ord af.

Ud over piletasterne, er der specialknapper til eks. at komme ud på hjemmeskærmen (altså så man forlader den app man har åben), multitasking, så man let kan skifte mellem apps, du kan trykke på en knap for at optage en lydebesked, søge på din iPad, søge på Google, tage et foto og du har et komplet sæt musikknapper (start, stop, lydstyrke osv.)

De bærbare computere har aldrig været mindre end i dag, men i takt med at smartphones og tablets er blevet så populære, må jeg indrømme at det af og til slår mig at, suk, jeg skal “slæbe” min bærbare med.

Tastaturet har dansk æ, ø og å og alle specialtegn som snabel A osv. ligger præcist på samme pladser, som du kender det fra dit almindelige tastatur. Tasterne i sig selv er i øvrigt rigtige taster med vandring, dvs. de trykkes ned når du skriver. Mange af de helt flade covers med tastatur, herunder eks. det ene af de to du kan få til Microsoft Surface, er mere “touchknapper” der ikke bevæger sig og det her virker bare super godt. Man har en rigtig god fornemmelse når man skriver.

En smart ting som mange måske ikke lige tænker over, er at du har meget mere plads på skærmen til at se din tekst fordi dit Logitechtatur af gode grunde ikke optager den nederst del af skærmen til touch-tastaturet. Det øger overblikket gevaldigt.

Tastaturet fungerer som trådløst Bluetooth og skal lades op via et helt alm. USB-kabel, som medfølger. Det holder strøm i helt op til 6 MÅNEDER, så det er ikke noget der som sådan “fylder” i din daglige brug.

Et par minusser

Eneste minus ved den her type tastaturer er, at skærmen kun kan stå i én vinkel og den er ofte lige ANELSE for skarp efter min smag. Det har Logitech bare løst på en supersmart måde, hvor erdu kan tilte din iPad mere bagud – virkelig en lækker detalje der i sig selv ville få mig til at vælge dette frem for alle andre lign. covers.

Designet er lækkert i samme farver som iPad Air i SpaceGrey og virker meget solidt bygget. Skulle man finde et par minusser frem, er det den vægt og tykkelse, det øger med, men det gør Apples originale Smartcase også, så det er ikke et stort problem for mig. Vægten er ca. 2/3 af en iPad Air og tykkelsen er på 6.4 mm. så at bruge ord som tykt og tungt er vældig overdrevet og i praksis oplevede jeg på ingen måde ulemper ved det.

Logitiech Ultrathin Magnetic clip-on keyboard koster 799,- vejl. til iPad Air og 599,- til iPad Mini og iPad Mini Retina og er NETOP kommet i handlen i Danmark. Det fåes i to farver, så det matcher henholdsvis den mørke Space Grey og den lyse sølv/metallic iPad-serie.

Hånden på hjertet – det er sådan noget her der får mig til at overveje om jeg skal sælge min gamle bærbare!

Ps. hele denne tekst er skrevet på tastaturet og jeg vil vurdere at jeg tastede forkert max 4-5 gange undervejs – det er meget, meget lidt for så lang en tekst, første gang man bruger et nyt tastatur.

  • Pingback: LSTV CL!CK Sommerspecial | Living Smart TV()

  • Per

    Hey Kenneth , rigtig god anmeldelse , skal os havde mig sådan et tastatur ,til min Ipad Air , ønsker mig den til min fødselsdag , som jeg snart har . Rigtig godt produkt Kenneth , thumbs up igen

  • Christian K

    Hej,
    Nu har jeg søgt og søgt på nettet, men kan ikke finde denne model til en ipad mini. Du skulle vel ikke ligge inde med et link? Mvh Christian