Dropbox iPad – anmeldelse af den nye dropbox app til ipad [nomineret til Årets App 2010]

41
3837
dropbox ipad
Mange vil vurdere Dropbox til at være en af de vigtigste apps ud over Apples egne, som følger med din iPad fra starten!

Til de af jer, der endnu ikke har stiftet bekendtskab med Dropbox, så kan man sige, at det er en “online harddisk”, som man kan bruge med både sine stationære computere, men også bærbare, iPhone og nu også iPad!

Mange bruger Dropbox til at sende dokumenter til andre fordi det er superlet – rent faktisk drag ‘n drop – men flere og flere bruger det også til egen dokumentdeling.

Altså når man let, fra flere af sine egne computere, skal flytte filer. Læs her om hvilke fordele jeg ser i Dropbox i dagligt brug men også hvordan det fungerer til iPad!

Desværre mangler mange programmer at understøtte Dropbox med en “send to” – da jeg lavede denne artikel, tog jeg to screendumps på min iPad. Det ville være lettest i fotoalbummet at kunne vælge “send to dropbox” for så havde jeg kunnet “trække” filerne ned på min MacMini (som jeg blogger fra) men i stedet må jeg hele omvejen igennem her: iPad => ind i fotoprogram => send til mail => start mail op på min MacMini => gem fotos => læg ind i blog.

Dropbox iPad

Når man installerer Dropbox på sin Mac, får man et lille ikon i menulinien, hvor man let kan se sin Dropbox mappe. Her kan man trække filer op i fra den ene computer og hente dem ned igen på en anden computer lige så simpelt. Det er ret smart hvis man eks. vil have adgang til nogle dokumenter fra andre computere.

Dropbox er layoutmæssigt ligesom Mail-klienten på iPad: når man holder sin iPad på tværs, er der den her 25/75% opdeling af skærmen med “finder” eller “filoversigt” til venstre (25% af skærmen) mens resten bruges til at vise et dokument. Vender man sin iPad op på højkant, forsvinder “finderen” og dokumentet zoomer op og fylder hele skærmen.

Det er også smart til at sende filer til andre – specielt store filer – for med Dropbox undgår du alt det bøvl det kan være, at sende store filer til andre. Eks. har mange gratis email-services som Gmail og Hotmail en megabyte-begrænsning, der hurtigt melder fra, hvis du sender 50 billeder fra ferieturen.

Men Dropbox lægger du du filerne op i din “sky” og så kan du sende links til andre, som må downloade dem. I den forbindelse kan jeg lige tilføje, at det naturligvis er muligt at beskytte sine filer, så det kun er de rigtige personer, der kan / må downloade dem.

På Twitter (følg mig i øvrigt gerne som @twitter/thewedmores ) har der været en storm af “juhuuuu Dropbox er kommet til iPad!!!!” tweets siden det blev offentliggjort i går – og det er fordi Dropbox til iPad IKKE BARE er Dropbox, men giver nogle funktioner til iPad, som Apple ikke har lagt ind fra starten.

En ting som mange iPad-ejere har beklaget sig lidt over, er nemlig at det kan være lidt svært at dele dokumenter mellem eks. sin iPad og sin bærbare MacBook. Hvis jeg eks. vil vedligeholde familiens budget i Numbers på både min iPad og min Macbook Pro, kan det være lidt bøvlet eks. at MAILE filerne frem og tilbage. Det er meget nemmere i Dropbox og derfor er der allerede nu mange, som er ude med kommentarer om at Apple burde købe Dropbox og implementere det som standard i iPad 🙂

En ting der også gøres lettere med Dropbox på iPad, er at man kan have sine filer “med” og det er utrolig let at sende fra. Lad os sige jeg er sælger og har et PDF-katalog, som jeg ofte sender til kundeemner. Det kan jeg nu gøre ganske let på iPad via Dropbox. Er man flere sælgere, der er “ude af huset” eller er man flere, der i et team arbejder sammen om nogle filer, er det genialt at samle i Dropbox.

Sidst, men ikke mindst, kan Dropbox også VISE dine dokumenter. Den kan både vise PDF-filer, video, billeder osv. Supersmart at have en samlet “viewer” på dén måde. DropBox arbejder i øvrigt også sammen med en anden glimrende app til iPad: GoodReader – den skal jeg også nok anmelde herinde snarest muligt (ind til videre kan du læse lidt om den på min liste over de beste ipad programmer her)! Når man har en fil, kan man selv vælge hvilken app på iPad, man vil have til at åbne. Jeg kan dog lige tilføje, at Goodreader også kan bruges direkte med din Dropbox.

Hvis du har købt iWorks (Pages, Numbers og Keynote) til din iPad (som jeg også nok skal anmelde herinde snart!!) så kan du åbne både Word / .doc, Excel / .xls og Powerpoint / .ppt filer !!!!!!!!! MEGA GODT! Apple er fedt og styrer for vildt, men langt størstedelen af erhvervslivet, er jo stadig sølet ind i Microsoft Office 🙂

Med hensyn til hastigheden, så er jeg imponeret! Jeg har en rapport med mange siders tekst og fotos og selvom det ligger PÅ Dropbox (altså ude i cyberspace og ikke lokalt på din iPad) så kan man bladre rundt næsten lige så hurtigt, som hvis det lå lokalt!!!!!

Selve Dropbox-app’en er gratis og op til en vis datamængde, er servicen / lagerpladsen gratis, som så kan opgraderes til større plads mod en lille betaling – læs evt. mere om Dropbox her!

  • Christopher

    Er det ikke bare Google Docs i en app?

    • Kenneth WedMore Lund

      Hej Christopher!

      Det ved jeg faktisk ikke, da jeg ikke har prøvet Google Docs.

      Skriver du det ment som at DU har prøvet begge og ikke oplever nogen forskel eller mener du det som et spørgsmål, du reelt vil finde svaret på? 🙂

  • Pingback: Photogene | anmeldelse af fotoredigering program iPad()

  • Michael

    Hej Kenneth!

    Hvordan fungerer dropbox rent praktisk i forhold til de forskellige produktivitetsprogrammer man kan hente til Ipad, når det drejer sig om at gemme filer. Et tilfældigt udvalgt eksempel kunne være en studerende som tager noter i en pdf-fil med programmet “I annotate” (se: http://www.ajidev.com/iannotate/index.html ) og som efterfølgende ønsker at ligge filen i sin dropbox-mappe, så filen efterfølgende er tilgængelig på den bærbare eller den stationære. Ved du om det kan lade sig gøre eller om man skal synkronisere med computeren for at få flyttet filerne over i dropbox mappen?

    Mvh Michael

    p.s. Glimrende side du har lavet!

    • Kenneth WedMore Lund

      Hej Michael – tak for spørgsmålet – det er dejligt at se al den aktivitet “herinde” 🙂

      Desværre er det lige nu sådan at du kun kan gå én vej – du kan eks. ÅBNE dine filer i de forskellige programmer ved i Dropbox app at klikke på en fil og åbne den med eks. Pages. Desværre gemmer de forskellige apps det så på din iPad, så for at få det tilbage, skal du maile det til din værtscomputer.

      Jeg har netop i dag set MacBreak Weekly og her talte de lige præcis om dén problemstilling og den generelle opfattelse blandt deltagerne i udsendelsen er, at Apple vil gøre det muligt i kommende opdateringer.

      Tak for de rosende ord 🙂

  • Pingback: iWorks iPad | Pages, Numbers & Keynote | anmeldelse af officepakke()

  • Henrik Andersen

    Dropbox på iPhone er et super supplement til desktopudgaven og dermed også årets bedste produktivitets app 🙂

  • Jonas Mejdal

    Kåring af årets produktivitets-app.

  • salbaek68

    Dropbox er u-undværligt, det er standardudstyr på mine to windows-maskiner, min iMac, min iPhone og min iPad.

  • Jeg er vild med Dropbox på mine iDevices. Jeg bruger det ikke så ofte, men det er virkelig rart at have, når man har glemt at printe et dokument ud, lige skal vise nogen et dokument eller nogle billeder.
    Dropdav (http://dropdav.com/) fuldender oplevelsen.

  • Thomas

    Nemt og lige til. Det er super fedt at have adgang til de vigtige dokumenter på alle enheder.

  • Det er fremtidens (og nutidens) USB Stick.
    Det er super, fordi det gør det som det skal, godt 😀

  • Super nemt og gratis at have alle sine dokumenter tilgængeligt over alt.

  • Christian Valbjørn

    Super godt program – hvis man da er i nærheden af en computer. Savner upload fra iPad apps, fx Pages som jeg bruger utroligt meget. Dette er en stor grund til jeg foretrækker iDisk, da jeg ser det som mere gennemført. iDisk har endda mulighed for at man kan ‘dele filen’ – sende et link til andre så de kan downloade den uden password

    Ellers super nemt program, der har gjort gratis fildeling en fornøjelse! Og til prisen synes jeg IKKE man kan forvente mere – udover bedre upload til DropBox FRA iPad, men det er vidst mere udviklerns skyld end DropBox 🙂

  • Christian Valbjørn

    Udviklernes*

  • Jesper

    Uden tvivl den mest innovative aap der nogen sinde er opstådet, jeg vil ikke kunne leve uden.

  • Jesper

    Og selvfølgelig 5 stjerner.

    • “I Love It”! som Ole Henriksen ville have sagt!

  • Kenneth H

    Herligt med online adgang til mine filer..

  • Poul Michelsen

    hehe google docs ikke andet

  • Steffen

    Super app.

  • Lucas Schnügger

    Fed app!

  • Morten Fjord Stengaard

    Dropbox i al almindelighed er genial. Man skal dog lige være opmærksom på forskellen på at dele en mappe og give adgang til. Når jeg har været ude at fotografere en model eller familie/begivenhed så vælger jeg at gemme de efterbehandlede billeder i en dropbox mappe. Den mappe giver jeg så ‘kunde’ adgang til, ikke som dele mappe, men som at de kan kikke og downloade billederne.
    Cool er det nu også at jeg selv lige kan stå et hvilket som helst sted og se eller vise de seneste billeder via min iPhone.

  • Jeff Larsen

    Super fed app!!

  • Frederik Amandus

    nem måde at synkronisere

  • Det bedste “cloud” app der findes!!

  • Allan Søgaard Larsen

    Årets app på alle typer enheder 🙂

  • Niels

    Selvfølgelig skulle det være dropbox. Bruger det hver dag både på min iPad, iPhone og MBP. Det er uundværligt:)

  • Brian jelshøj

    Det virker bare og er let at bruge …
    Kan klart anbefales til andre…

  • MikkelW

    Fantastisk!

  • Emil Blicher

    Den gør, det den kan godt og enkelt. Men der er lidt for få valgmuligheder ift. plads.

  • Mads

    Indet mindre

  • Victor

    Perfekt når man studerer!
    Jeg bruger den til at dele docs med min gruppe, og det er bare fedt hvis du lige har glemt et papir derhjemme 🙂

  • Peter Markussen

    Har ikke haft brug for usb stick siden jeg faldt over dropbox.

    • Martin

      Rigtig fed app..

  • Anders Brohus

    Det her program er jo så dejligt ! 😀
    Da jeg var i USA der brændte vores computer vi havde med sammen, men så brugte vi da bare min iPad, dette er så dejligt du har adgang til hvor du er henne 😀

    • Julie Bolvig Hansen

      Uendelig fedt for mig som altid glemmer min usb-nøgle 🙂 nu kan jeg være fuldstændig og aldeles tråd- og stik-løs!

  • Nis Hansen

    2010 har været et dropbox år, hvor det virkelig har slået igennem i DK.

  • Jørn

    Dropbox kan da ikke få 5 stjerner når du ikke kan flytte fra iPad til dropbox (ved godt det ikke er dropbox det er galt med men iPad) har jo kun mulighed for 5 stjerner dem gemmer jeg til den kan det derfor 4 stjerner