Forældertip: Sådan låser du din iPad til en bestemt app med funktionen “forenklet adgang”

0
6745
Er du nervøs for at dine børn låner din iPad og roder i din kalender, sletter emails eller i det hele taget piller i dine ting?

Du har naturligvis mulighed for at låse den med pinkode eller fingeraftryk så de ikke SELV kan snuppe den, men hvad så når du frivilligt har LÅNT din iPad til eks. at se en film på?

Ja, så se med her, for nu viser vi nemlig en snedigt trick til hvordan du beskytter din iPad – og i øvrigt også din iPhone – på den SMARTE måde!

[Muligvis ikke med i video med kun artikel]
I vores familie har min yngste datter, Merle på knap 2 år, endnu ikke sin egen iPad, så når storebror og storesøster sidder med deres, er hun ofte nysgerrig nok til at lokke farmand til at udlåne sin egen iPad til hende, så hun også kan se film.

Problemet er bare, at hun hurtigt begynder at trykke tilfældigt rundt på knapperne og på skærmen fordi hun ikke er ældre og derfor har hun nogle gange slettet noget eller ændret i ting, som jeg bestemt ikke synes hun skulle.

Derfor fandt jeg ud af hvordan man kan låse iPad’en sådan at børnene kan låne den til at se eks. en film eller spille et bestemt spil men ikke kan FORLADE den pågældende app, så de ikke kan rode rundt og lave ulykker.
[Muligvis ikke med i video med kun artikel]

Apple kalder det for noget så ufarligt som “forenklet adgang” og det giver dig mulighed for at håndtere eks. dine små børns adgang til funktioner og knapper. I øvrigt også en funktion mange skolelærer benytter dagligt, så 28 myrer ikke tåger rundt og laver alt andet end det, de skal.

Hvordan fungerer forenklet adgang?

For at du kan bruge den forenklede adgang, skal du først – en gang for alle – sætte det op, så du, som forælder – eller skolelærer, kan tænde og slukke det og på den måde begrænse dit barns færden ud over at bruge den app I har aftalt.

Den forenklede adgang låser nemlig på app-niveau, så når du tænder eks. en film i Netflix eller starter et spil, ja kan de sagtens bevæge sig frit rundt inden for den pågældende app – de kan bare ikke forlade den.

For at gøre klar til at kunne tænde for den forenklede adgang, går du ind under INDSTILLINGER og finder menupunktet GENERELT.

I højre side af skærmen skal du nu kikke efter det, der hedder TILGÆNGELIGHED og derunder vælge FORENKLET ADGANG under overskriften LÆRING.

Den forenklede adgang er som udgangspunkt slået fra, så du tænder det så du kan se en ny række menupunkter såsom adgangskode, tidsgrænser osv.

Adgangskoden er en 4-cifret pinkode, som DU vælger og som barnet ikke kender. Det bruger du til at komme ud af den forenklede tilstand, når den skal stoppes igen.

Herpå tænder du punktet “tilgængelighedsgenvej” og forlader opsætningen igen.

Sådan bruger du forenklet adgang

Når dit barn har startet en given app, lad os sige hun går i gang med at se Timmy på MinBio, så kan du nu klikke på home-tasten 3 gange i træk, hurtigt efter hinanden, for at TÆNDE den forenklede adgang.

Her har du mulighed for:

  1. At anullere
  2. At starte
  3. At slå knapper til og fra så man eks. ikke kan skrue lyden op
  4. At slå muligheden for at berøre skærmen til og fra og
  5. Sætte en tidsgrænse for hvornår den forenklede adgang evt. udløber af sig selv (det bruger mange skolelærer eks. i undervisningen hvor børnene må vælge frit mellem spil når de har brugt eks. 20 minutter på en given opgave i en undervisnings-app)

Til min datter har jeg personligt gjort sådan, at hun hverken kan få en funktion ud af de fysiske knapper, lydstyrke, tænd og sluk eller hometasten og samtidig, at der heller ikke sker noget når hun rører skærmen.

For at slå den forenklede adgang til, trykker du nu blot start, øverst til højre og modsat kan du slå det fra igen ved at klikke 3 gange på homeknappen, indtaste din forældre-pinkode og vælge annuller.