LAN spil – de bedste spil til næste netparty

5
1577

Et typisk problem når man er til LAN er, at man ikke ved, hvad der skal spilles, og det er ikke alle spil der er lige velegnet til LAN.

Der er selvfølgelig mange gode spil på markedet, men der er kun få spil, der egner sig rigtig godt til LAN, hvis du spørger mig.

Her er et par af mine personlige forslag!

Spillene herunder tager udgangspunkt i, at I alle sidder på en PC. Læs i bunden af siden om min anbefaling af Wii U.

wc3

Warcraft 3

Det gode, gamle Warcraft 3. Det er stadig vanvittigt genialt til LAN og har hundredevis af forskellige game-modes. De bedste af disse, er Wintermaul Wars, Footmen Frenzy, DotA, Speedball og Run Kitty Run. Disse kan findes på epicwar.com og de downloadede filer lægges i “maps” mappen under din Warcraft installation.

Warcraft 3 er perfekt om du er 2 eller 10, men det kræver selvfølgelig at alle har det. Man kan dog lave et snydetrick – hvis én har købt spillet, kan man kopiere mappen med spillet over på alle computerne, og så kan alle spille det på LAN. Kun én kan være online ad gangen, dog, da spillet derfor har den samme aktiveringskey.

csgo

Counter-Strike

Counter-Strike er en klassiker. Der er intet der slår gode gamle 1.6, men samtidig er Source og nu også CS:GO ganske fine spil. Fyr op for CS:GO med vennerne, og pludselig ser i solen stå op – det er specielt fedt hvis I er 5 der går i matchmaking sammen. Hvis I spiller lidt mindre seriøst, er der selvfølgelig også alle de klassiske baner såsom fy_pool_party, fy_iceworld og ikke mindst scoutknivez!

scr1

Lethal League

Et nyere spil, der kan købes på Steam. Lethal League minder lidt om Super Smash Bros., men i stedet for at sparke til hinanden slår du til en bold – hvis du bliver ramt af bolden dør du, og hvis du rammer en modspiller med bolden, vinder du.
Man kan være 4 i hver bane, og det er vanvittigt sjovt – har du en Xbox 360 controller kan du snildt sætte den til, og det gør Lethal League endnu bedre.

Lethal League kan stærkt anbefales.

league

League of Legends

Der er ingen vej udenom, selvom jeg tænkte på slet ikke at skrive League på som en af de bedste LAN spil, alene fordi alle kender League og derfor er det ret åbenlyst. Men det er altså bare et af de bedste LAN spil der findes, og så er det gratis.

2

Age of Empires 2: HD

Det næste spil på listen er Age of Empires 2: HD. Denne version findes på Steam og er en opdateret version af den gamle klassiker. Det var dette spil, jeg fik uendelig tid til at gå med dengang jeg gik i SFO, og det er et spil der stadig den dag i dag er super sjov.
Men husk at slå cheats fra, så en modspiller ikke pludselig skriver black death og vinder spillet.

2656428-xbox1-mine-png

Minecraft

Der er ingen tvivl om, at Minecraft er et sjovt LAN spil; det er let at gå til og der er et utal af muligheder. Du kan vælge at spille vanilla (ie. original Minecraft) eller benytte mods, der udvider funktionaliteten og giver dig langt flere muligheder. Blandt andet er der også maps der simulerer Hunger Games og en masse andre ting.

wiiu4
Som en sidste bemærkning kan jeg lave en skamløs promovering af min tidligere video og artikel der handlede om Wii U – hvis en af deltagerne til LAN’et sidder inde med en Wii U, så tag den med! Et spil Super Smash Bros., Mario Kart 8, det nye Mario Party 10 (som kommer snart!) eller lignende er fantastisk som afbræk fra at sidde og spille det samme spil hele aftenen. I kan eventuelt også holde en Smash turnering afhængig af hvor mange I er.

  • Johnny Schou

    Hej Brille har du prøvet Titanfall det er et suverænt god online spil når man har sat sig ind i det, jeg er blevet helt afhængig af det spiller mindst 1 time om dagen, det er vanedannende

    • brillemayn

      Jeg har faktisk ikke prøvet det endnu, men det kan da være, jeg burde det 🙂

  • Per K P

    Rigtig god artikel som altid Brille

  • daniel

    kan i ikke lave en graffikkort opdatering?

    • Det tror jeg desværre ikke lige er på programmet men tak for forslaget, Daniel 🙂