[Opdateret] Living Smart TV LIVE Juleshow 2016 – Året Der Gik

5
1465
Så har vi snart skrevet sidste kapitel i endnu et spændende gadgetår med alt lige fra brændende mobiler, nedfaldende Karmadroner og nye bærbare (nærmest) uden porte til omverdenen.

Det fejrer jeg sammen med jer til vores årlige juleshow og denne gang bliver det helt specielt!

Hvornår?

Da vi de sidste 3-4 år har haft stor succes med at lægge showet i juledagene og i år har vi valgt d. 28. december. Showet er live fra 19.00 til 21.00 og hvis du vil være med som publikum i studiet, skal du komme 18.30.

TILMELDING KLIK HER

Programmet

I løbet af de to timer fra 19 til 21 vil jeg cirkulere rundt mellem nyhedsopsamling og snak med gæster i studiet – herunder:

  • En top 5 over hver måneds vigtigste technyheder i 2016
  • Ekspertindslag med Ole Ilskov fra SmarterLife, som fortæller om årets mest spændende produktioner inden for smarthome / det intelligente hjem / internet of things
  • En snak med Henrik Gregersen fra BidBlog.dk om cablecutting i praksis og status på Apple anno 2016/17
  • Seer-indslag med Steen Jong Villumsen, som mange af jer mødte til årest LSTV julefrokost. Steen har et indslag om “bagsiden” af medaljen når vi snakker om smartwatches.
  • Ekspertindslag med Bo fra Lampeguru.dk om lys-produkter som Philips Hue, Nanoleaf og  Hue-konkurrenterne Osram Lightify og LIFX
  • En snak med Lars Faaborg om Microsoft, Android og HiFi kontra Sonos og lign.
  • En snak med Brille om gaming, videoredigering og hans nylige skifte tilbage til Mac-platformen
  • Årets Top 10 vigtigste streamingserier
  • Hertil kommer et par hemmelige indslag, jeg først afslører på selve aftenen

Jeg glæder mig rigtig meget og tror det her bliver den bedste liveudsendelse vi får lavet til dato på Living Smart TV.

Hop over på dette link nu for at tilmelde dig HVIS DU VIL MED i studiet som live publikum.

TILMELDING KLIK HER