Anmeldelse af NetAtmo vejrstation og luftkvalitetsmåler

8
4635

Alle bliver glade, når vejret er godt – men støj og luftkvalitet betyder måske i virkeligheden mere for vores velbefindende end selve vejret gør.

NetAtmo er en vejrgadget som på en sjov måde gør det muligt både at følge vejret men også den “komfort” du oplever, der hvor du befinder dig.

Ud over vejret og et bud på de kommende dages vejrudsigt, opsnapper NetAtmo nemlig også løbende oplysninger om temperaturen, støjniveauet, lufttrykket osv. i det rum, du befinder dig i.

Som man forventer af produkter i dag, opsamles, lagres og vises tallene derefter på en smart måde såvel online via din computer eller via apps på din iPhone, iPad eller Android smartphone og tablet.
2013-04-23 11.01.14

Data opsnuppet – hvad så nu?

De første par dage er man fascineret af alle de data, den måler og lagrer – åbn et vindue og du kan se det på grafen som udslag i temperaturen med det samme eller inviter 3 personer ind i din stue og luftkvaliteten går ned med det samme.

Når man er kommet over den første “honeymoon” hvor det bare et sjovt at se alle de mange data, ja så melder spørgsmålet sig jo så……. for hvad skal vi BRUGE det til?

Ligesom vi har snakket om med andre dataopsamlere såsom Withings digitale badevægt eller Endomondo app’en til gåturen, så er der ofte en adfærdspåvirkning at hente alene det at man pludselig SER resultatet af det man gør.

Når man på NetAtmo ser hvordan luftkvaliteten forværres hurtigt når man er mange mennesker i et rum, så får man – direkte eller indirekte – sået tanken om “hvordan holder vi luftkvaliteten høj SELVOM vi er flere i rummet?”

Luftkvalitet er noget af det, der påvirker os allermest og gentagne undersøgelser viser at en stigning i Co2, fugtighed og lufttryk i eks. et klasselokale, nedsætter elevernes indlæringsevne MARKANT.

netatmo vejrstation
Sådan ser NetAtmo ud på iPhone

Men – hvad gør vi så? Jamen det er faktisk ganske let, for hvis man åbner vinduet ser man efter få minutter på NetAtmo hvordan luftkvaliteten bliver bedre. Men hvad kan vi ellers gøre……. ja, så begynder man at tænke……. hvad med at banlyse vådt tøj i klasseværelset? Aha, så faldt fugtigheden med det samme og alle bliver friskere i hovedet.

Støj – eller mangel på samme – er også i stor stil identificeret som det åbne kontors mareridt i forhold til hvor negativt det påvirker koncentrationsevnen. Hvad gør man så? Lad os give alle kollegerne headsets, der kun ringer svagt når der er et telefonopkald……… aha, så blev vi langt mindre forstyrret end dengang hvor alle de store fastnettelefoner ringede højlydt og forstyrrede alles koncentration.

En smart ting er i øvrigt at du kan modtage små push-beskeder med advarsler hvis eks. der er for meget støj, for høj fugtighed eller hvis eks. temperaturen svinger for meget for hurtigt.

Sådan forbedrer NetAtmo din livskvalitet

Jeg vil vove at påstå, at en NetAtmo sat op i et klasseværelse – eller på et åbent kontor – ville ændre adfærden til det bedre inden for få dage.

I vores familie har vi brugt den til at tjekke husets værelser på skift og jeg fandt eks. ud af at der er alt for meget støj på min datters værelse fordi der er trægulve og trælofter, kombineret med hårde vægge som altsammen reflekterer lyden! Så nu vil jeg prøve at sætte nogle få lyddæmpende plader op i loftet og jeg kan med det samme måle effekten med NetAtmo.

Jeg fandt også ud af at luftkvaliteten styrtdykker når Brille og jeg mødes i studiet til optagelser, hvor de mange lamper varmer, vi udånder “brugt” luft, udstyret støjer osv. og igen kan jeg bruge NetAtmo til præcis at måle effekten med det samme vi ændrer noget.

Ud over den feedback man får med det samme, kan NetAtmo også viser kurverne og udviklingen over dage, uger, måneder og år og det betyder at man ser nogle mønstre, man ellers let kunne overse fordi man netop ikke ser det afbilledet på en skærm. Her tænker jeg eks. på at jeg kan se en tydelig men mere langsigtet sammenhæng mellem regnvejr og luftkvaliteten i studiet eller at der bliver for “tung luft” når vi er flere i studiet til optagelser – nu prøver jeg så at se om jeg kan fjerne de negative effekter ved at bruge vores klimaanlæg mere aktivt også til affugtning.

I sidste ende vil vi jo alle bare have det godt – og støj samt luftkvalitet har en så direkte påvirkning og er så svært at fornemme sig frem til på må og få, at NetAtmo er et af de produkter jeg klart bedst har kunnet anbefale i hele Living Smart TVs tid.

  • Mads

    Tak for nogle gode udsendelser 🙂
    Er du sikker på den pris du oplyser er rigtig?
    Den står nemlig til 1390,- på apple’s side og 169,- Euro med fragt på deres egen hjemmeside.

  • 1371,55 kr på Netatmo’s egen hjemmeside inkl fragt.

    En dansk hjemmeside sælger den for 1795 kr uden fragt.
    http://shop.vintagekeeping.com/index.php/Accessories/Netatmo-klimaovervagning-NYHED/Netatmo-klimaovervagning.html

    Den koster 1390kr fra Apples webshop.

    Men den ser godt nok lækker ud..

  • Mads Creutz Thomsen

    Jeg er super glad for min NetAtmo gismo 🙂

  • Peter Himmelstrup

    Det er første gang jeg er inde og kigge på livingsmartv og den her gadget, den ser godt nok smart ud, den ville gøre det rigtigt godt i min stue…

  • Thomas Kaj Bonfils

    Hvordan skal den monteres? Hvad med udendørs delen? Skal den have strøm – stå i skygge osv?

  • Bo Kehlet Helweg

    Kunne være smart til kontoret i Aarhus og København. Tror lige jeg sender et link til siden.

  • Andreas Höynälä

    Köp i Sverige ( frakt 49 kr till Danmark ) endast 1122 DKK 🙂 http://www.lifestylestore.se/netatmo/netatmo-sa-mycket-mer-an-en-vanlig-wi-fi-vaderstation/