Gør-det-selv: sådan får du Netflix i bilen med streaming til ungerne på bagsædet til ferieturen

6
6638

Netflix i bilen

I min egen egenskab af at være “far til 4”, kender jeg alt for godt det med at den 3 timer lange køretur på vej på ferie, kan være en udfordring med utålmodige børn.

Som gadget-familie har vi dog fundet en god løsning til underholdning af ungerne på bagsædet af bilen: opsætning af en løsning, så de kan være online og streame fra eks. Netflix, Spotify og YouTube, chatte med vennerne, spille online-spil osv.

I denne udsendelse gennemgår jeg det udstyr du kan få glæde af og for et samlet budget på helt ned til 3-400 kr., er det en billig måde at undgå den stressende og utålmodige opstart på ferien en lang køretur kan give!

Tablet eller smartphone?

Mange børn har i dag deres egen smartphone og selvom den er let at sidde med og – bogstaveligt talt – lige ved hånden, så vil jeg anbefale en tablet til streaming af Netflix i bilen.

Både fordi det er en større skærm og dermed lettere at se men også fordi en iPad bruger tablet-optimerede apps, der egner sig langt bedre til formålet. Sammenligner du eks. oplevelsen med YouTube på en iPhone og en iPad, er der kæmpe forskel, ikke bare i billedstørrelsen.

Hertil kommer at en tablet typisk også holder strøm meget længere og egner sig til at blive monteret på nakkestøtten foran, hvilket er næste emne!

Køb en ipad-holder til montering på nakkestøtten, så ungerne ikke skal sidde med den i hånden på turen!
Køb en ipad-holder til montering på nakkestøtten, så ungerne ikke skal sidde med den i hånden på turen!

Holder til nakkestøtte

Det er fristerende at lade ungerne sidde med deres tablet i hånden, men selv en iPad Mini bliver tung i længden for små, trætte fingre.

Derfor anbefaler jeg at du monterer din iPad på nakkestøtten foran og selvom man kan få to løsninger, så er det mest den ene af dem, jeg har gode erfaringer med.

Dels kan du få “faste”, modelspecifikke holdere, som klipses på din iPad. Dvs. hvis du har en iPad 3, køber du det beslag der passer netop til iPad 3. Ulempen er bare at den så ikke passer når du køber en anden iPad OG at du ikke kan have cover på din iPad, som langt de fleste børn har brug for.

Dels kan du få universelle beslag, som den vi viser her i udsendelsen. Den kan tilpasses både forskellige iPad-modeller og covers.

En powerbank er et genopladeligt batteri, der er specielt godt til opladning af din iPad og iPhone!
En powerbank er et genopladeligt batteri, der er specielt godt til opladning af din iPad og iPhone!

Strøm og opladning

Selvom iPad kan holde ca. 10 timer, så er det rart at holde dem med strøm undervejs, så den ikke “går død” på turen og så du kommer frem til destinationen med en kampklar iPad, fuld af strøm.

Enten kan du sætte et 12v laderkabel til fra bilens “cigartænder” eller også kan du vælge at købe en såkaldt powerbank, altså et genopladeligt batteri.

Den konkrete powerbank vi viser i denne udsendelse har to fordele: den rummer rigtig meget strøm OG har indbygget kabel så du ikke selv behøver købe laderkabler.

Vælger du løsningen med 12V laderstikket, anbefaler vi at købe en model der både har plads til 2 samtidige kabler OG som har en såkaldt “hurtiglader”, som kan give ekstra hurtig opladning, hvis du har brug for det.

Du kan vælge hovedtelefoner med kabel for at spare penge og gøre det mest simpelt - men trådløse headsets giver mindre "spindelvæv" af kabler på bagsædet!
Du kan vælge hovedtelefoner med kabel for at spare penge og gøre det mest simpelt – men trådløse headsets giver mindre “spindelvæv” af kabler på bagsædet!

Hovedtelefoner

Det er ikke sikkert at far og mor har den store interesse i at høre tal og musik fra ungernes iPad på køreture og da slet ikke hvis Merle streamer Disney-film, Milo ser Frode får og Mille hører musik på Spotify på én gang.

Et par hovedtelefoner til dem hver er derfor klart at foretrække og du skal bare vælge om du er til kabel eller trådløse headsets.

Fordelene ved hovedtelefoner med kabel er at det ofte er billige headsets, hvor du får meget for pengene og så er det, bogstaveligt talt, plug and play. I med stikket og tjuhej det går.

Fordele ved trådløse bluetooth hovedtelefoner er at ungerne slipper for et spindelvæv af kabler – ulempen er prisen og at det teknisk set er lidt mere bøvlet, da de også skal have strøm

En hotspot router giver dig - med et mobildata simkort - trådløst WIFI i bilen langt bedre end du kan med din smartphone!
En hotspot router giver dig – med et mobildata simkort – trådløst WIFI i bilen langt bedre end du kan med din smartphone!

Netforbindelse

Uden mad og drikke, dur helten ikke – og han skal også ha’ noget wifi før han rigtig kan drage i kamp 🙂

For at få netforbindelse i bilen, forsøger mange at bruge deres iPhone til at lave et hotspot, som så deles til alle i bilen. Det er bare ikke en god løsning. En smartphone har ikke optimal antenne, den malkes hurtigt for strøm og det går langsomt for alle, når 3-4 personer deler det til streaming.

Den rigtige og meget bedre løsning er at have en decideret hotspot router. Den er lavet til formålet, har bedre antenne, holder selv strøm længere og kører meget hurtigere. Personligt har jeg et års tid brugt en lille trådløs router fra Huawei til at lave trådløst netværk og hotspot i bilen.

Er du ikke til online-streaming og vil du gerne kunne styre hvilket indhold ungerne ser, er en trådløs harddisk som Seagate Wireless Plus sagen.
Er du ikke til online-streaming og vil du gerne kunne styre hvilket indhold ungerne ser, er en trådløs harddisk som Seagate Wireless Plus sagen.

Indhold

De fleste har allerede et abonnement på en streamingløsning – i vores familie bruger vi meget Netflix og app’en MinBio, som har masser af danske film og serier for de mindre børn.

Hvis du hellere vil have egne film med, kan du bruge en Seagate Wireless Plus harddisk, som laver sit eget, trådløse netværk til bilen og det betyder at alle kan streame indhold fra den !

Et tastaturcover er meget bedre at skrive på, end når man "dupper" på et virtuelt keyboard på skærmen - her er det et Logitech iPad cover, som samtidig beskytter iPad'en.
Et tastaturcover er meget bedre at skrive på, end når man “dupper” på et virtuelt keyboard på skærmen – her er det et Logitech iPad cover, som samtidig beskytter iPad’en.

Tastatur

Som ekstra bonus viser vi til sidst i udsendelsen også to smarte tastaturer til de, der kan li’ at skrive meget.

Dels er der det tastaturcover vi selv roste i anmeldelsen i sommers og dels er der det nye K480 keyboard, som vi så på IFA-messen.

 

  • fokus
  • Kim Pries

    HVIS børnene skal have underholdning på bagsædet kan Netflix være en løsning. En anden løsning kunne være, at gøre børnene interesserede i de omgivelser de kører i.

    • Det har du ret i Kim, men mon ikke det er en opgave for et andet site 🙂

      • Kim Pries

        Jo bevares. Hvis du gerne vil skabe behovet, “at være på 24/7”, overfor dine børn, ja så lyder det til at være en ganske glimrende løsning!

  • Linda

    Rigtig informativ artikel, dog savner jeg noget om hvad det koster at være på nettet undervejs? Og hvilke løsninger der findes.
    Som jeg har forstået det så koster det en formue at have mobilt bredbånd med i udlandet, eller hvordan?