Derfor er det DYBT godnat at gå i seng med din smartphone – søvntracking er det nye sort!

1
1812

søvntracking
Mange oplever at motivationen til at gøre noget for at sove bedre opstår når man begynder at tracke sin søvn.

Tracking af ens søvn kan godt lyde mere omfattende end det egentlig er – faktisk kræver det ikke så meget af dig eller din pung, andet end en smartphone og måske 6 kr for en app.

Få bedre nattesøvn med din smartphone

Der er mange løsninger til at tracke sin søvn, men en nem og billig måde at komme igang på er at benytte din eksisterende smartphone. Det kræver ofte blot en Android/iPhone som du lægger under din hovedpude mens du sover.
Typisk fungerer de på den måde, at de tracker dine bevægelser via en sensor i din smartphone der så estimerer hvor dybt du sover, baseret på hvor meget du bevæger dig. Det er selvfølgelig ikke 100% præcist da det ikke måler hjerneaktivitet og lignende, men det giver et godt bud på, hvor godt og ikke mindst hvor lang tid du har sovet.

Desuden kan mange apps vække dig på et tidspunkt hvor du sover let, så du ikke vågner midt i den dybe søvn og vågner helt smadret op.

Det er en god idé at du sætter din smartphone på Flytilstand mens du bruger den til søvntracking, så du ikke vågner om natten/morgenen af diverse Facebook opdateringer og lignende.

Øg motivationen til at sove bedre med søvntracking

En af grundende til at du overhovedet bør tracke din søvn er, at det FÅR dig til at sove bedre, hvis du begynder at bruge en app til det. Det øger nemlig tit motivationen at man kan følge, hvordan man sover bedre, hvis man dropper aftenskaffen, hvis man reducerer stress på arbejdet og i hjemmet og hvordan du begynder at gå op i at opnå gode resultater. Det kan blive en hel konkurrence mod din underbevidsthed, hvor du nok skal vise, hvem der bestemmer.

Se også: Fitness tema på Living Smart TV i denne uge

Personligt oplevede jeg, at bare dét, at man kan se hvor lang tid man egentlig har sovet i løbet af natten og hvor dybt man har sovet på hvilke tidspunkter hjælper en til at opnå bedre nattesøvn – man kan i mange apps give smiley’s for at vurdere, hvor frisk man er om morgenen. Man kan så over længere tid vurdere, om ens tiltag til at sove bedre har hjulpet – gav det mig bedre smiley’s over længere tid at droppe aftenskaffen? At sige fra en arbejdsopgave, man ikke kan overskue? At slukke for computeren en halv time før man gik i seng, for at gøre sig mere mentalt klar til at sove?

Der er mange ting man kan gøre, og med disse apps gør man det til en konkurrence mod sig selv – hvilket i sig selv kan være lidt sjovt at følge, for der er jo egentlig ikke andre end en selv, der har ansvaret for ens søvn.

Se også: Anmeldelse af Bose SIE2 headset til løbeturen og lydbøger

Anbefalede apps til Android og iPhone

Jeg vil her lige nævne de apps til henholdsvis Android og iPhone, som vi har prøvet og haft gode erfaringer med. Hvis du bruger Windows Phone og kender en god app hertil er du velkommen til at skrive nederst i kommentarfeltet!

Til Android er Sleep as Android en vældig populær app; og af god grund. Den har fede muligheder for at vække dig på det rigtige tidspunkt, ved at vurdere udfra dine bevægelser hvornår et godt tidspunkt vil være at vække dig. Du sætter alarmen til kl 7, eks, og giver den så en halv times “leeway” hvor den må vække dig mellem 6.30 og 7 hvor dén vurdere, du vil vågne mest frisk. Sleep as Android kan hentes på Play Store her!

Til iPhone er der Sleep Cycle der har samme princip som Sleep as Android – du kan også her tracke din søvn i løbet af de forskellige faser om natten og få den til at vække dig på det rigtige tidspunkt. Du kan hente Sleep Cycle til iPhone her!