Se hvordan – og hvor – vi bruger Sonos streaming i vores familie

16
9550

Sonos streaming

Sonos er det populæreste system inden for trådløs streaming af musik når det gælder om at afspille i flere rum i din bolig. Se med her når vi introducerer dig for deres forskellige modeller og software!

Note: Husk at dette indslag er en del af en serie, som kan ses på http://www.livingsmarttv.dk/sonos !

Hvem er Sonos?

Firmaet Sonos opstod helt tilbage i 2002 og er et af flere firmaer, som er startet op af tidligere Apple-ansatte.

Oprindeligt udgav Sonos en såkaldt ZonePlayer, som er en lille forstærker der kan modtage musik trådløst via dit wifi netværk og spille det i dine egne højttalere. To år senere kom en variant, som ikke har forstærker, men som kan sættes til dit eksisterende hifi-anlæg.

Først i 2009 kom det det fleste i dag forbinder med Sonos: S5 (nu omdøbt Play 5) som er en selvstændig, trådløs højttaler komplet med indbygget forstærker og så gik det stærkt med udgivelse af flere produkter og specielt varianter i forskellige størrelser.

Hvad kan du med Sonos streaming?

Det primære behov du får dækket med Sonos er at høre musik i flere rum i din bolig på samme tid og via trådløs teknologi, så du ikke skal trække en masse kabler.

Oprindeligt var den primære ide med Sonos at du kunne afspille dit eget musikbibliotek og selvom man stadig kan det, bruger de fleste i dag mest Sonos som web-afspiller. Dvs. man bruger det til eks. Spotify og lign. streamingtjenester.

Hvilket udstyr består Sonos af?

Grundlæggende er der tre TYPER Sonos-udstyr:

  1. Der er selve højttalerne, der kan afspille lyd
  2. Der er fjernbetjeningerne til at styre afspilningen med
  3. Der er bokse til at sætte til dit eksisterende anlæg og/eller egne højttalere

Sonos har sit eget trådløse netværk, som fungerer uafhængigt – og uden at du skal tænke over det – hvor enhederne snakker sammen. Derfor får man i sit startkit en såkaldt Bridge med, som gør at du via dit eget WIFI netværk kan kontrollere Sonos, med indbyrdes snakker enhederne sammen på deres eget netværk.

sonos
Rundtur i huset, hvor vi viser hvordan Sonos streaming kan blive brugt til multirums-streaming!

Hvordan styrer du Sonos til daglig?

I praktisk, daglig brug kan du styre Sonos på 2 måder:

  • du kan bruge apps på din smartphone, tablet eller computer, som fjernstyrer Sonos
  • du kan købe Sonos egne fjernbetjeninger

Hvad koster Sonos i Danmark?

Sonos har ry for at være dyr, men alt er jo relativt og den ene mands loft er den anden mands gulv, som man siger.

Sonos koster fra de billigste enheder ca. 1.500 kr. pr. styk (Play 1-højttaleren) og op til ca. 5.000 kr. (for PlayBar). Her imellem ligger Play 3 og Play 5, som de bedst sælgende.

Om det er dyrt kan kun du selv vurdere – vi vores arbejde på Living Smart TV oplever vi, at når først man kommer i gang med Sonos, er det lidt som Apple: man oplever at det bare virker og at der er en ekstra glæde i at bruge udstyret, som man gerne betaler lidt ekstra for.

Sikkert er det dog, at du kan finde alternativer i dag, som har lavere pris men så mangler andre ting måske – ingen andre har Sonos’ brede udvalg af produkter eller årelange erfaring i at finpudse teknologien.

  • Michael Troelsen

    Kun sonos S5. Jeg har kigget på soundbar, men lyden er for lille hvis man ikke også har en sub. Det bliver en udskrivning på 10K, hvilket er over mit budget. Har tænk på at have en lille S1 til at have med på terressen til sommer og som højtaler på badeværelset.

  • Ole Walther

    Har til nu kun Playbar+sub+2x play1 som surround i stuen, men vil udvide i løbet af året til Play 1 i bruseværelset og en play 1i badeværelset pga modstandsdygtig overfor fugt. Desuden en Playbar mere til soveværelsets tv, Køkken 2xPlay3 eller en Play 5 men det må vi se hvad Finanzministeren siger 🙂

  • Hej Kenneth – ser frem til ugens videoer 🙂

    Jeg har et par spørgsmål/kommentarer jeg håber du måske kommer ind i løbet af ugens udsendelser – med mindre de alle er optaget allerede 🙂

    Kan godt være de ligger i den mere avanceret ende af skalaen…

    Jeg synes søgefunktionen i Sonos app’s (både til iPad, Android samt på OS X) er ringe – i hvert fald til Deezer som jeg i øjeblikket har en trial på. Er det lige så ringe med Spotify? Prøv f.eks. at lav en søgning på ‘Elton’ under artists.. Tja, hvem mon man leder efter? Deezer/Sonos App’en lister bare ALLE kunstnere op med Elton, så kan man ellers begynde at scrolle.. Det er ikke specielt godt.

    Findes der andre apps end den Sonos selv har udgivet?

    Kan man f.eks. få andre programmer (VLC, Winamp eller lignende) til at afspille til Sonos højtalerne?

    Kan man på nogen måde få Airplay eller DNLA til at virke med Sonos højtalere som allerede ER sat op med en Bridge? Jeg får connection refused når jeg forsøger med DNLA via min Android (på samme wi-fi).

    Lyden fra Play:1 er super imponerende, fantastisk lille sag – benytter du “loudness” indstillingen?

    En ting der har undret mig lidt er hvor hurtig Sonos højtalerne er til at resume f.eks. en radio-kanal (streaming) – jeg mistænker lidt enhederne for at blot mute og så stå og “fise husleje af” i form af strøm og båndbredde (eller det er vel Bridgen der reelt streamer og henter ud af huset?) Har du undersøgt om når man stopper en højtaler på den fysisk knap på toppen – står den så og holder forbindelsen kørende rent netværksteknisk?

    Ved du om der findes nogle hacks til Sonos – som giver øget funktionalitet? Eller er det lukket land mon?

    -Jonas

  • Oliver Bastholm

    “I praktisk, daglig brug kan du styre Sonos på 2 måneder”
    Den skal vist lige rettes 😉

  • Troxix

    Vi har haft Sonos siden det kom frem og har det i hele huset:
    I Køkkenet er der en Play5 som soundbar, samt en grupperet Play 1 i et hjørne. Herudover en Dock til iPhone, samt den dedikerede fjernbetjening, der dog ikke bruges så meget mere.
    I Stuen er en Connect Amp( oprindeligt ZP120) TV Lydanlæg med et par Lektor og en Sub. Der er dog et problem med udfald af lyden ved lave niveauer, og Sonos support har aldrig kunnet løse det selv med flere dedikerede opdateringer.
    I Havestuen en Play5, i Soveværelset en Play3, i Badeværelset en Play3, og så har jeg en Connect der står i værkstedet med en stor ældre kvalitetsforstærker, der er blevet forvist fra stuerne -! Play3 i badeværelset har fungeret fint, og er købt dengang den kom frem.
    Til Sommer bliver jeg nok “nødt til” at købe en ekstra Play1 til grill/udekøkkenet.
    MVH Anders

  • Erik Kallesøe Poulsen

    Har Play 3 + connect der er koblet til mit B&O link. Det køre super godt, men det er dog lidt specielt at de enkelte højtaler ikke går i standby. Min Play 3 bruger 5 W selv om den er “slukket” (Mit TV bruger kun 0.3 W i standby). Kunne du ikke prøver at måle hvad de enkelte produkter du har bruger?

    • AndersTR

      Sonos er en trådløs router samtidigt med at det er en forstærker, så det er altid tændt. Jeg sparer på alt andet el, med Sparepærer osv. men lever med Sonos elforbrug!

  • Pingback: Sonos guide: den SMARTE måde at lave rum og grupper på dit Sonosanlæg | Living Smart TV()

  • Kenneth T.

    Mit setup:
    Køkken: Play 5
    Badeværelset: Play 3
    Værelse: Sonos:Connect (det er denne der er Ethernet forbundet) og har forbindelse til min PC (line in) samt et sæt pc højttalere på line out.
    Stue: Sonos:Connect forbundet til mit receiver som har et set 5.1 Dali Fazon + Sub

    Overvejet meget Sonos Sourround men den høje standby strøm for 5 højttalere plus det MEGET begrænset lyd format udvalg kunne jeg ikke leve med.
    Regner med at udbygge med en Bridge til værelset og bruge den connect der står der nu sammen med et hifi anlæg (når jeg får lov af fruet til at få sådan et anlæg)
    Plus en Play 1 som jeg vil bruge i soveværelset.

    vi bruger også vores Play 3 på badeværelset i garagen/udenfor når vi er ude. vi flytter den ganske enkelt og smider en forlængerledning i. Signalet rækker omkring 15m væk fra huset og nemt ud i garagen. Smart 🙂

  • Per H. Nielsen

    I køkken: 2 x Play:1 i stereo.
    I Stuen: Playbar, Sub og 2 x Play:1 som baghøjtalere. Lyden til Playbar er forbundet direkte til de enkelte apparater via en optisk switch, da mit tv som de fleste andre ikke kan levere surround på det optiske output, når kilden er en ekstern enhed forbundet via HDMI.
    Under overvejelse: Play:1 til badeværelset og til kælderen ved kondicykel.

  • Preben Hansen

    Overvejer at starte op med sonos play1 og så en sub. Senere kan playbaren komme til og så kan play 1 bruges som baghøjttalere. Lyder ideen skør og kan det fungere ?

  • Vi har netop frigivet en lille Sonos ting – Topspot.

    Topspot bruges til at få PC lyden ud over Sonos anlægget. Ikke Mac – kun Windows…

    Produktet er i beta og derfor gratis for nuværende.

    Navnet er i øvrigt opstået som en ordleg idet det er et palindrom helt som Sonos er det 🙂

  • Alex Larsen

    Jeg har 2 Play 1 højtalere. En på badeværelset og en i køkkenet. Mit badeværelse er ikke vildt stort så den passer godt i hjørnet. Den til køkkenet er ganske fin at have stående i hjørnet.

    Og så køre jeg selvfølgelig Sonos i stuen men bare over min receiver.

  • Lethen

    Hej Kenneth, dejligt hjem i har, det fik mig til at undre: får du ikke ind i mellem lyst til at kaste meget af det elektronik og ledninger i havet?

    Living Smart er måske Living Simple. Få men gode ting, mindre miljøbelastning mindre brug og smid væk, mere ro og tid til de vigtige ting. Får vi et bedre liv af at lampen kan lyse i 20.000 nuancer styret fra en app? Eller at man kan spille samme musik i hele huset?

    Jeg er selv gadgetfreak, men forsøger at stoppe op og forholde mig mere kritisk end tidligere inden jeg køber nyt. Behøver jeg lige at hoppe med på denne bølge? Er det nu så smart som udbyderen siger? lander det alligevel på lossepladsen om tre år?

    Ved godt at det er lidt som at spørge “djævlen” om han vil til at gå i kirke 🙂 (uden nogen sammenligning iøvrigt), men du har jo faktisk også en sund skepsis til “alt det smarte”

    Og for bare at svare lidt vedr. Sonos, så har vi 6 Squeezebox’e. Når de engang ikke kan mere tror jeg vi nøjes med et sæt super gode stereohøjttalere i stuen (f. Eks. Dynaudio) suppleret med et par Beoplay A1. I praksis bruger vi sjældent det med at synkronisere mellem rummene.