Life hack – Crowdfunding, ejendomsinvestering for alle

2
2342

Ejendomsmarkedet har været i kontinuerlig vækst igennem årtier. Ideen med et frit marked og økonomisk vækst der bare fortsætter for evig, kan virke kontrovers. Men, glem alt om de frie markedskræfter når det gælder ejendomsmarkedet.

Det er et af vores samfunds økonomiske fundamenter, og derfor godt beskyttet. Alle politiske partier er nødt til at holde hånden under ejendomsmarkedet, om de ønsker eller ej. Det gør investering i ejendom til en af de sikreste investeringsmuligheder der findes. Og en sikker investering, i en usikker verden, er en god investering.

En demokratisering af ejendomsmarkedet

Crowdfundet ejendomsinvestering er så simpel som at købe en smartphone online. Det er den danske iværksættervirksomhed Brickshare der har åbnet ejendomsmarkedet for crowdfunding. Ideen er, at alle skal kunne være med til at investere i ejendom, ikke kun realkreditinstitutter, kapitalfonde og rigmænd. Der er faktisk tale om en demokratisering af ejendomsmarkedet.

Sådan gør du

  • Hav 10.000,- danske kroner klar til at investere
  • Log på dk og opret dig som bruger (lav en brugerprofil)
  • Vælg hvor du vil investere dine penge: en portefølje med flere investeringsprojekter eller et enkelt projekt.
  • Overfør pengene
  • Nu er din investering i gang
  • Modtag løbende udbytte

Nemt ind, nemt ud

Lige så nemt som det er at komme ind i crowdfundet ejendomsinvestering, lige så nemt er det at komme ud igen. Det fungerer som aktier. Værdien af dine andele vil udvikle sig i takt med ejendomsmarkedet. Men du investerer i udlejningsejendomme, som er den sikreste ejendomsinvestering. Selv i en periode hvor huspriserne falder, huslejen gør ikke.

Som investor køber du en aktieandel i et ejendomsselskab. Derved bliver du medejer af selskabets investeringsejendomme. Ejendomsinvestering er en langsigtet investering. Det er ikke hurtige penge, men sikre penge. Brickshare satser p.t. meget på det lukrative københavnske ejendomsmarked.

Dine andele vil hele tiden stige i værdi og du kan sælge dem når som helst. At sælge dine Brickshare aktier er lige så ukompliceret som at købe dem.

Store fremtidsplaner

Brickshare har høje ambitioner for fremtiden. Brickshare begyndte med knap 500.000 kroner startkapital og har selv crowdfundet sin første egenkapital på 7,5 millioner. Sidst har Brickshare fået en kapitalindsprøjtning fra større investorer og råder nu til over 60 millioner danske kroner. I skrivende stund er der over 6000 brugere på Brickshare platformen.

Juridisk set er Brickshare en investeringsfond. Men Visionen bag Brickshare er at gøre ejendomsinvesteringer til allemandseje. Lige nu er minimums indsatsen på 10.000.  På sigt er planen dog, er at dette beløb skal falde til 1000,- kroner. Så kan man virkelig tale om en demokratisering af ejendomsinvestering.

Brickshare har også planer om at skabe en slags børs for fast ejendom. Så ville du kunne sælge en del af friværdien i din lejlighed for at investere på andre måder.

2 KOMMENTARER

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here